TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

TEST: Asus ROG Theta 7.1

Ægte surround på hovedet

Glem virtuel surround-lyd: Asus spænder et helt 7.1-anlæg på hovedet af dig!

Af / 05/01/2020 - 10:01
Asus ROG Theta 7.1

Home mener

  • Ægte 7.1 surround-lyd – og det kan høres! Glimrende lyd og god komfort. Man får rigtig meget for pengene her!
  • Ørekopperne er af indlysende grunde gigantisk store og klodsede. Ingen trådløs forbindelse.

Asus ROG Theta 7.1 er et headset, som ikke bliver overset i mængden. Ørekopperne er ikke store; de er gigantiske! Det er uundgåeligt, eftersom der gemmer sig intet mindre end otte drivere bag det kantede sorte aluminiumskjold. Vi har nemlig at gøre med ægte 7.1-kanalers surround-lyd. Ikke virtuel surround. Tre små 30 mm drivere i hver kapsel leverer front-, side- og bagkanaler, mens en 40 mm driver i hver side klarer den dybe bas. Men Asus’ designafdeling fortjener respekt for at være lykkedes med at få helheden til at se forholdsvis elegant ud.

Hovedbøjlen og de metalarme, der holder ørekopperne, er lige så robuste at se til, og foringen på hovedbøjle og ørepuder er heldigvis tyk og blød nok til at sikre komfort, når det 650 gram tunge headset skal finde plads. Og når ørekopperne er af aluminium, handler det ikke bare om design, men om at skaffe køling til de mange indbyggede forstærkere, som er leveret af DAC-specialisten ESS.

ROG Theta 7.1 Scenario photo 3 scaled
Asus ROG Theta 7.1 er et ekstremt headset, og den separate surround-lyd med otte indbyggede højttalere i de kæmpestore kapsler stjæler billedet. (Foto: Asus)

Med så meget elektronik om bord er batteridrift – og dermed trådløshed – en umulighed. Men jeg mistænker Asus for at have gjort en dyd ud af nødvendigheden, da de to gummibelagte kabler, der går til ørekopperne, er en halv centimeter tykke.

Styre-softwaren ROG Armoury kan styre alle dine Asus ROG-enheder. Så ud over lydindstillingerne, der er omfattende, er der faner for bl.a. makroer og synkronisering af lys. I forhold til antallet af justeringsmuligheder er det overraskende overskueligt. Man kan selvfølgelig oprette lydprofiler ud over de otte, der er allerede findes, med indstillinger for antallet af kanaler, EQ, rumklang, taleforbedring m.m.

Mikrofonen er heller ikke almindelig. Asus lover, at støjreduktionen er baseret på kunstig intelligens. Om det betyder, at den er algoritmebaseret, eller den er i stand til at lære af sine erfaringer, ved vi ikke. Men stemmen går i hvert fald klart igennem.

Annonce

Det er ikke første gang, Asus har lavet et hovedsæt med ægte surround. Vi testede for et par år siden ROG Centurion. Men siden dengang er det lykkedes at få teknologien ned i en indpakning, der faktisk er til at leve med. Det klodsede eksterne lydkort er også droppet.

Læs også Asus ROG Centurion Ti separate drivere giver fuld 7.1-surround i headsettet.

Det var med en vis skepsis, jeg satte kæmpekopperne over ørerne, for at skabe surround-lyd i hovedtelefoner er ikke bare et spørgsmål om at proppe passende mange drivere ind i hver kapsel. Men Asus er lykkedes med forsøget. For at begynde et sted, så er effekten virkelig overbevisende, og det er let at placere lydene hele vejen rundt. Meget lettere end i noget traditionelt headset med virtuel 7.1-surround.

Nok så vigtigt er det, at de mange driver også lyder godt. Bassen er solid, men den dominerer ikke (medmindre man vælger det i styreprogrammet), og detaljerne i toppen er klare og umiddelbare. Havde det her været en hi-fi-test, kunne jeg sige, at den sidste gennemsigtighed manglede. Men det her er sjov og ballade, og det er en bedrift, at Asus har fået så mange drivere til at spille så godt sammen!

 

Konklusion

Asus ROG Theta 7.1 er et ekstremt headset, og den separate surround-lyd med otte indbyggede højttalere i de kæmpestore kapsler stjæler billedet. Det voldsomme ydre dækker imidlertid over en glimrende lydkvalitet i det hele taget – og naturligt nok en fremragende surround-effekt i særdeleshed. Softwaren giver godt styr på de mange muligheder. Det eneste, der mangler, er trådløshed. Men jeg tør ikke tænke på den batteritid og vægt, det ville have medført!

ROG Theta 7.1 Scenario photo 5 scaled
Det er en bedrift, at Asus har fået så mange drivere til at spille så godt sammen! (Foto: Asus)

 

Karakter
Asus ROG Theta 7.1
High End

Også i denne test:

Sennheiser GSP 670

Sci-fi-stil og hi-fi-lyd

Sennheisers tungeste gaming-headset har god lyd, fin software og en middelmådig bærekomfort.

Ægte trådløshed med både USB-dongle og Bluetooth. Lyden er på niveau med mellemklasse hi-fi-hovedtelefoner.
I forhold til den fyrstelige pris virker plasticen plasticagtig. USB-adapteren virker kun med Windows 10. Sidder ret stramt.
Læs hele testen

Razer Nari Ultimate

Bamsede brumbasser

Razer kender sine kunder, og de bliver ikke skuffede over det store sjove headset.

Store og bløde som sækkestole. Prisen er fin, og den haptiske subwoofer er … sjov.
Lydkvaliteten er ikke på niveau med de bedste.
Læs hele testen

HyperX Cloud Orbit S

Suveræn teknologi til nedsat pris

HyperX Cloud Orbit S er en forklædt udgave af årets bedste gaming-headset.

Åben, præcis og lækker lydkvalitet. Waves NX-surround gør noget, ingen andre kan.
Ikke helt så imponerende surround-effekt som på Asus ROG Theta.
Læs hele testen

Audio-Technica ATH-G1WL

Minimalistisk headset til voksne

Audio-Technica taler til midaldrende hi-fi-nørder, der også kan lide at spille.

Lyden er præcis og korrekt, og man slipper for gøgl og overkompliceret styre-software. Prisen er fin.
Næsten for nobelt. Morskabsfaktoren er ikke-eksisterende. Lysshow? Det må være din spøg...
Læs hele testen

Astro A50

Komfortabelt og bøvlet

Astros topmodel er en fryd af have på og en fornøjelse at lytte til. Men man skal kæmpe for at nå så langt.

Virkelig behageligt og let at have på, og lydkvaliteten er rigtig god. Basestationen er smart.
Besværlig tilpasning. Softwaren er virkelig, virkelig langt fra at være vellykket.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Spektakulær gaming-skærm med QD-OLED

Den bedste håndholdte gaming-PC

Fantastisk skærm til gaming

Gaming du har råd til

Kongen af gaming-laptops

Skarp som en ragekniv

Guf for tastaturkrigere

Tjek det billede!

Omen Transcend 14 rammer rigtigt på det meste

Den vildeste Razer Blade

Den næste ”Slim" evolution af PlayStation 5 er klar

Fem vindere