Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Netflix & HBO

Normalt ser jeg ikke mig selv som specielt gammel, men når jeg begynder at tænke over dagens tv-udbud i forhold til, hvordan det var, da jeg var i de tidlige teenage-år, må man bare indse, at der er sket ting og sager.

Skrevet af / 15/11/2012 - 00:00
Netflix & HBO

Jeg mindes udmærket, hvordan den aften, hvor Dallas blev sendt, var meget speciel for mor, far og mig. Mor lavede lidt ekstra god mad, som blev serveret foran tv’et. Tidspunktet var helligt – Dallas blev ikke genudsendt, og VHS-afspilleren var ikke flyttet ind i vores hjem endnu. Da gjaldt det om at være på plads, og hvis der var gæster, så var det helt naturligt, at middagen blev indtaget i selskab med familien Ewing. I skoler og på arbejdspladser diskuterede man J.R.’s seneste tiltag, Sue Ellens konstant rystende underlæbe, og hvor synd det var for Cliff Barnes, som altid blev lokket i en fælde på en eller anden måde. Engagementet var enormt.

I dag er virkeligheden en helt anden. At samle familien om det samme program på det samme tidspunkt af døgnet er mere eller mindre umuligt. Udbuddet af tv-programmer er gigantisk, og at se tv på en bestemt kanal på et bestemt tidspunkt – det, som man blandt fagfolk kalder lineært tv  – føles håbløst. Ikke sjældent kolliderer favoritprogrammerne med hinanden, hvilket gør, at familien sidder adskilt i hjemmet for ikke at gå glip af hver sit yndlingsprogram. Hverken særlig socialt eller hyggeligt faktisk.

Løsningen
Takket være tv-kanalernes indtog på internettet i form af en mængde VOD-tjenester, Video on Demand eller “video på bestilling” på dansk, har vi ikke bare fået et rigt udbud af programmer, vi kan også vælge, hvornår og hvor vi vil se vores favoritter. Det indebærer i praksis, at hele familien faktisk kan samles foran Champions League og se kampen live for senere at se Gordon Ramsay brillere i Master Chef.

I dag er vi ikke engang begrænset til vores sofaer og tv-apparater, men kan gøre brug af computere, mobiltelefoner og tablets for at se, hvad vi vil, stort set hvor som helst.

To giganter fra vest
Nu er det jo ikke sådan, at play- eller on demand-tjenester er noget nyt, og der findes allerede et væld af tjenester, som fungerer på forskellige måder, mere eller mindre godt med forskellige tilgange.

Viaplay regnes som Skandinaviens ledende online-tjeneste til tv-programmer, film og live sportsudsendelser, og ifølge Niclas Ekdahl, administrerende direktør for Viaplay, bestemte de sig allerede i 2008 (da virksomheden stadig hed Viasat On Demand) for, at de til at begynde med skulle være ledende på sport. Senere gentog de succesen på filmsiden og tilbyder i dag en mængde store amerikanske film, men endnu mere lokalt.

“Vi forstod tidligt det fantastiske ved at have en abonnementstjeneste på nettet. Konkurrence var vi overbeviste om, at vi nok skulle få; snarere var vi overraskede over, at det ikke gik hurtigere!” siger Niclas.

Problemet er bare, at hvis du er en ægte serie-fan, kan det i værste fald tage op til et par måneder, før du får adgang til din favoritserie, hvis oprindelseslandet er et andet end der, hvor du bor.

Men inden årets udgang får Danmark to nye stærke aktører på VOD-markedet, som formentlig kommer til at sætte gryden i kog. Netflix og produktionsselskabet HBO, begge fra USA, står nu klar til at indtage det nordiske marked, og dermed håber branchen på, at lovligt download af film og tv-serier endelig får sit store gennembrud. I modsætning til mange andre tjenester (f.eks. SF Anytime), hvor man ofte lejer en film ad gangen, fungerer både Netflix og HBO på den måde, at du abonnerer pr. måned, mere ligesom musiktjenesten Spotify.

Netflix
Netflix, der hævder at være verdens største abonnementstjeneste til internetbaseret visning af film og tv-serier, så dagens lys i USA i 1997, men var da en abonnementstjeneste for dvd’er. Den internetbaserede streaming startede i 2007, og siden har tjenesten spredt sig til Canada, Latinamerika, Storbritannien og Irland. I modsætning til HBO, som producerer deres egne serier, fungerer Netflix mere som et bibliotek af tv-serier og film, og står altså ikke bag nogen produktioner selv, hvilket gør denne tjeneste mere lig Spotify.

I USA er det som regel sådan, at Netflix først får sæsoner af serier, når de er blevet færdigsendt, hvilket gør det mere til en “se-de-serier-jeg-gik-glip-af-tjeneste”. Når det gælder film, har de ganske vist aftaler med de fleste store distributionsselskaber, men selv her gælder det i reglen, at filmen vises i biografen og udkommer på dvd, inden Netflix kan lægge deres hænder på den.

I Danmark lover Netflix adgang til en bred vifte af nationale og internationale tv-programmer og film, mange i HD-kvalitet, men meget mere end det er de ikke klar til at afsløre. I USA koster et abonnement omkring 10 dollars pr. måned, og så får du adgang til ca. 60.000 titler, men hvad prisen vil lande på i Danmark, er endnu ikke officielt. I Storbritannien er udbuddet betydelig mindre, ca. 10.000 titler, hvilket gør, at der spekuleres meget i, hvad der kommer til at være tilfældet her i Norden.

Hvad forbrugerne i Danmark egentlig kan forvente sig af Netflix, er virksomheden meget forsigtig med at svare på. Efter at have forsøgt at få lidt mere information vedrørende tjenesten – ud over hvad der står i pressemeddelelsen – må vi konstatere, at der ikke kommer noget officielt ud, før tjenesten er lanceret. Antagelser, spekulationer og diverse “sandheder” kan naturligvis læses på forskellige fora og blogs, men det, der skrives, må man tage med et gran salt, indtil Netflix tager bladet fra munden.

HBO Nordic
Den anden amerikanske deltager, som kaster sig ind i slaget om det nordiske tv-marked, er HBO (Home Box Office, Inc.), et kommercielt tv-selskab, som startede i 1970’erne, og som nu også omfatter Nordamerika, Latinamerika, Asien og store dele af Europa.

I august 2012 meddelte HBO, at man starter et nyt distributionsselskab, HBO Nordic, i samarbejde med Parsifal International. I Danmark er HBO mest kendt for at have produceret velkendte og kritikerroste serier, som ofte viser virkeligheden på en ret ucensureret måde. Uanset om du er mand eller kvinde, har du sikkert set i hvert fald et afsnit af Sex and the City, som, da serien havde premiere i 1998, var noget ud over det sædvanlige, og de fire kvindelige hovedpersoner mellem 35 og 40 år fik mange til at få drinken i den gale hals og rødme dybt med deres totale åbenhed om alt.

Andre velkendte serier, som HBO står bag, er bl.a. dramaserien Six Feet Under, Game of Thrones og vampyrserien True Blood, hvor den svenske skuespiller Alexander Skarsgård har en vigtig rolle.

Et abonnement på HBO Nordic vil efter sigende koste 79 kroner om måneden, og så får du adgang til både deres lineære tv-kanal samt hele deres bibliotek af nye og gamle serier, som du kan streame. HBO Nordic er reklamefrit, og i de fleste tilfælde bliver nye serieafsnit tilgængelige med danske undertekster inden for 24 timer efter premieren i oprindelseslandet. I USA kan du også se sportsudsendelser via HBO; det vil du dog ikke kunne via HBO Nordic.

Fremtiden
Hvordan fremtidens tv-kiggeri kommer til at se ud, er selvfølgelig ikke helt nemt at forudsige, men sikkert er det dog, at streaming-tjenester kommer til at øges og det lineære tv-kiggeri mindskes. Frit at kunne vælge, hvad man vil se, hvornår man vil gøre det, og på hvilken enhed er selvfølgelig fantastisk, og valgfrihed er jo en menneskeret. Men man skal ikke undervurdere den tryghed, det indebærer for nogle at være bundet af en given sendetid.

I dag, hvor vi står over for så utrolig mange valg lige fra mælkeproducent over mobiloperatør til pensionsordning, findes der formentlig dem, der synes, at det er ret skønt og afslappende at slippe for stressen med at vælge, hvilket program man skal se og hvornår. At sidde og zappe i sofaen er afslapning for mange. Der findes mennesker, som stadig planlægger træning, spisetider og socialt samvær efter tv-bladet og trives fantastisk godt med det; det bliver ligesom et fast holdepunkt i tilværelsen.

Desuden skal man ikke forklejne den sociale del af, at et bestemt program sendes på en bestemt dag på et bestemt tidspunkt. At være en del af den sociale sammenhæng i pausen dagen efter X Factor kan være meget vigtigt, og man ønsker måske ikke at vide, hvem der blev sendt hjem fra Paradise Hotel, inden man selv har set programmet. Og så er der programmer, der er mere interessante live, der sker her og nu, og som du i visse tilfælde kan påvirke gennem afstemning, eller hvor du selv påvirkes af resultatet, såsom lotto, oddset og tips.

Tv-bladene, sådan som de er i dag, kommer formentlig til at forsvinde, men det vil nok tage et stykke tid, trods alt. Netflix, HBO, Viaplay, SF Anytime og alle de andre vil med største sandsynlighed få endnu flere konkurrenter, og vi forbrugere får sandsynligvis mindst lige så mange streaming-tjenester, som der findes kanaler i dag.

Når jeg spørger Niclas fra Viaplay, hvordan han ser på, at der kommer så mange aktører på markedet, svarer han:

“Til syvende og sidst er det slutbrugeren, der skal afgøre, hvem der er bedst. I modsætning til visse andre tager vi film ind fra flere studier end ét, og det tror jeg, vi vinder på. Jeg tror desuden, at kunderne vil vælge så få leverandører som muligt for at have alt samlet på samme sted, og der kan vi tilbyde et bredt udbud af tv, film og sport.”

Hvilken tjeneste man så vælger, afhænger af indhold og pris. Er du filminteresseret, så er det naturligvis vigtigt, at udbuddet er nyt og friskt, og er det tv-serier, du er på jagt efter, så er det guld værd at få adgang til de seneste afsnit, bare 24 timer efter at de har været vist i oprindelseslandet. Hvis du mest er interesseret i gamle favoritter, spiller disse ting en mindre rolle, men hvis det er live-sport, der har din interesse, kræves det jo, at tjenesten tilbyder det.

Den rette tjeneste til den rette ting!

Så nemt som muligt, med andre ord – eller …?

Åsa Warme Hallén
(f. 1972): Endte i 1995 lidt tilfældigt på bladet Elektronikvärlden, som senere skiftede navn til Ljud & Bild. Frem til 2013, da hun valgte at prøve kræfter med andre ting, havde hun været projektleder, journalist og redaktionschef. Fra marts 2021 er hun tilbage på freelancebasis. Åsa skriver først og fremmest om brugbare dimser, der gør livet lidt sjovere, og ser måske tingene fra et lidt andet perspektiv end sine kolleger.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

TCL's 163" X11H demonstreret i Kina

Nu kender vi priserne på årets nye OLED-TV fra LG

Her er Sonys nye TV-modeller for 2024

TCL C855 går op til 98 tommer

Her er TCL 115X955 MAX

Nu kan du se OLED-TV på en flyveturen

Mere Philips Hue på Samsung TV

TCL 115X955: Gigant-TV klar til Danmark

Se hvad vi fandt hos LG i Tyskland

Smugkig på LG's nye OLED-modeller i Frankfurt

163 tommer - nogle større?

Nu i butikkerne: TCL X955-serien

0
Lyd & Billede
Scroll to Top