Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

85-tommers Ultra-HD TV fra Samsung

Samsung hopper på Ultra-HD karrusellen med et super højopløst 85-tommers LED TV.

Skrevet af / 19/11/2012 - 12:54
85-tommers Ultra-HD TV fra Samsung

I modsætning til konkurrenterne Sony og LG har Samsung holdt en lav profil, når det gælder næste generations ultra-højopløste tv. Det er det nu slut med.

Koreanerne lægger ud med en 85 tommer stor LED-LCD-skærm med UHD opløsning. Den nye skærm bliver ikke vist officielt før CES-messen i januar, men er indtil videre ”verdens største kommercielle UHD-skærm”. Så ved du det.

Samsungs nye 85-tommer bliver ikke vist officielt før CES 2013. Billedet viser en 70” prototype.

Med en opløsning på 3840 x 2160 pixels byder Samsung-skærmen på hele 8 millioner pixels, eller fire gange så mange som en ordinær Full HD skærm (1920 x 1080). Skærmen vil være kant-LED baseret, med Samsungs egen Micro Dimming teknik for bedst mulig kontrast og sortniveau.

Spørgsmålet er så, hvor længe Samsung vil beholde ”verdens største” titlen. Den er kun en tomme større end Sonys og LG´s allerede lancerede 84 tommere. Panasonic har ellers vist ikke-kommercielle UHD plasmapaneler på op til 152 tommer.

Prisen er det endnu for tidligt at sige noget om, andet end at den næppe vil havne under 150.000 kroner.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbud i samarbejde med vores kommercielle partner Prisjagt.dk

Bang & Olufsen lancerer sit største TV nogensinde

Samsung MicroLED: Blændende billedkvalitet, men det koster ...

Smugkig på TCL's nye TV'er i Stockholm

Har du råd til denne?

TCLs 2023 TV-modeller er lige straks klare i Norden

Philips OLED-TV belønnes for fremragende design

Scroll to Top