Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Vi udfører vedligeholdelse på vores hjemmeside fra kl. 23.00 den 22.04.24. Der vil forekomme nedetid.

Billig og stueren 3D-printer til skrivebordet

Den første 3D-printer til almindelige hjemmebrugere, lover producenten M3D. Det er i hvert fald den billigste.

Skrevet af / 23/04/2014 - 12:54
Billig og stueren 3D-printer til skrivebordet

3D-printere er fremtiden. Ingen tvivl om det, men selv om teknologien er blevet både mere tilgængelig og mere anvendt, er den stadig for de fleste blot en lovende fremtidsdrøm.

Det amerikanske opstartsfirma M3D Lcc står bag “The Micro”, som de selv beskriver som den første ægte forbruger-3D-printer. Med en pris på under 2.000 kroner og et ganske stuerent design kan der være noget om snakken.

Printeren er, som mange andre, udbudt på investeringsportalen Kickstarter, hvor private kan være med til at finansiere konkrete opstartsvirksomheder. Og her har den taget brugerne med storm. M3D havde bedt om 50.000 dollars til udviklingen, men har i skrivende stund fået lovning på næsten 60 gange så meget. Lige under tre millioner dollars.

The Micro svarer til sit navn. Der er tale om en terning med en sidelængde på 18,5 cm og en vægt på bare et kg. Den bruger almindelige filamentruller til at printe modellerne, som kan blive lige over 10 x 10 10 cm. Der medfølger printsoftware, og printeren kan fungere under Windows, Mac og Linux via en USB-tilslutning.

m3d-2
Printeren bruger almindelige filamentruller i forskellige plastmaterialer.

Imens de fleste 3D-printere er konstrueret til, at selvbyggere kan lave om på opbygningen efter behov, og derfor er solidt overdimensionerede, er The Micro designet til at være et færdigt produkt. Det har betydet, at man har kunnet skære ned på både vægt og strømforbrug – og dermed på prisen.

m3d_prints
Man kan printe figurer på ca. 10 x 10 x 10 cm.

De hurtigste investorer kunne bestille printeren til en særlig rabatpris på 199 dollars (ca. 1.100 kroner), men de er for længst solgt. Man kan dog stadig bestille en printer til 299 dollars (ca. 1.700 kroner). Dertil skal dog lægges fragt, told og moms.

I alt har næsten 9.700 personer bestilt en mini-3D-printer. De første masseproducerede modeller leveres i november, men da produktionskapaciteten er begrænset, må nytilkomne købere beregne en ventetid frem til februar 2015.

m3d_tidsplan
Tidsplanen for The Micro. De første modtager deres printer til efteråret, imens nytilkomne må vente indtil februar eller marts 2015. Inden da skal firmaet have fremstillet støbeforme til plastchassiset.

Se præsentationsvideoen herunder:

Du kan i øvrigt læse meget mere om 3D-print i Lyd & Billede nummer 4/2014, som kan købes i bladkiosken eller digitalt – til iPad i App Store eller til Android i Google Play.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AI planlægger vores ferie

Styr computeren med hjernen

Solpaneler i øjnene?

Googles AI fantaserer sig frem til spil

Ny AI udfordrer GPT-4

Google lancerer mini-AI

Kinas supercomputer slår rekord

AI-generator skaber realistiske videoer

ChatGPT får hukommelse - som kan slås fra

Kan dette pandebånd kontrollere drømme?

Googles chatbot skifter navn til Gemini

ISS modtager opgraderet computer

0
Lyd & Billede
Scroll to Top