TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

Samsung redefinerer kameraet

Med Galaxy Camera har Samsung opfundet en helt ny produktkategori, et smart camera!

forfatter
Publiceret 30/08/2012 - 00:40

Det måtte jo komme. Vi har smartphones, vi har Smart TV, og nu har Samsung altså også givet os det smarte kamera, Samsung Galaxy Camera.

Samsung tøvede ikke selv med at kalde Galaxy Camera for første produkt i en helt ny kategori, da kameraet blev lanceret i Berlin i går aftes i forbindelse med den store, årlige IFA-messe. Det skete ved et arrangement ved navn Samsung Mobile Unpacked, hvor menuen ellers stod på tablet-computere og smartphones, og det var ikke noget tilfælde, for med Galaxy Camera ligger fokus på smarte funktioner, apps og det at kunne dele billeder med andre eller uploade dem til skyen.Samsung Galaxy Camera kombinerer kamera-funktioner, som man ikke finder på nogen smartphone, med smartphone-funktioner, som man ikke finder i noget kamera. Meningen er, at brugeren skal kunne tage billeder, der ser virkelig professionelle ud, men samtidig skal man kunne bearbejde og ikke mindst dele sine billeder med andre via Facebook, Twitter eller andre apps. Derfor er det nye kamera baseret på Android (oven i købet i version 4.1 også kendt som Jelly Bean), og derfor kommer Galaxy Camera udstyret med såvel Wi-Fi som 3G og 4G!

Med en quad-core processor på 1,4 GHz, indbygget hukommelse på 8 GB (+ understøttelse af microSD) og en 4,8” touch-skærm på hele 308 ppi lader Galaxy Camera ingen smartphone noget tilbage at ønske. Kameraet kan køre alle de kendte Android-apps og kommer derudover med særlige funktioner som Auto Cloud Backup, som automatisk smider alle billederne op i skyen, og Smart Content Manager, som er Samsungs bud på en slags iPhoto til Android. Med Photo Wizard og Movie Wizard kan brugeren redigere både billeder og video direkte på den højopløste skærm.

Men også som kamera imponerer Samsung Galaxy Camera. Det kommer således med en højt ydende BSI CMOS-sensor med 16 MP samt en lysstærk optik (f2.8/23mm) med hele 21x optisk zoom! Kameraet kan optage video i Full HD (30fps) og sågar slow motion-film i 720 x 480 pixels opløsning og 120 fps. Af nævneværdige kamera-funktioner kommer Galaxy Camera bl.a. med ti forskellige ”Smart Pro”-indstillinger såsom Action Freeze, Waterfall, Light Trace og Blue Sky. Herudover byder kameraet også på stemmestyring, så brugeren kan zoome ind og ud samt tage et billede alene ved brug af stemmen.Samsung Galaxy Camera, som måler 128,7 x 70,8 x 19,1 mm og vejer 305 g, forventes i butikkerne til oktober og har en vejledende udsalgspris på 4.500 kroner.

Læse hele artikkelen? eller bliv medlem af LB+.

Med LB+ får du adgang til ALT indhold på lydogbillede.dk

LB+ inkluderer
  • Over 5.000 produkttests
  • Undgå fejlkøb med vores råd og guides
  • Deltag i L&B-forummet med andre lyd- og billedentusiaster
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Altid opdateret på sidste nyt
  • Nyhedsbrev direkte i din indbakke
  • L&B TechCast – en podcast af Lyd & Billede
  • Ingen bindingsperiode – opsig, når du vil!

Vi tester for dig!

forfatter

Peter Gotschalk

(f. 1973): Strategidirektør for Publish AS og journalist. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Kommentarer


Velkommen til Lyd & Billedes kommentarfelt. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktionen@lydogbillede.dk.

Subscribe
Notify of

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Det mest blærede sportskamera Fujifilm X-H2S er kameraet for dig, der har brug for skarpe actionbilleder.
Uforskammet lækker kamerablitz Lad dig ikke narre af 50’er-designet.
Sony lancerer mikrofon for vlogging Mini-mikrofon til Sony-kameraer.
Kompakt og let 24 makro og 15-30 mm zoom fra Canon Billig optik til Canons spejlløse fuldformatkameraer.
Det lille øje på himlen DJI’s mindste kameradrone er så lille, at den må flyves overalt – og stadig avanceret nok til at opnå professionelle resultater.
Capture One Mobile klar til iPad Nu kan du redigere som en prof på iPad’en.
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend