NYHED

MWC 2019: Efterfølger til populær Huawei-bærbar kommer måske ikke til Danmark

Huawei MateBook X Pro er kommet i en ny version. Men den populære og anmelderroste bærbare er endnu ikke på vej til de danske butikker. Vi må nøjes med MateBook 13.
forfatter

Der blevet ikke sparet på superlativerne, da Richard Yu fra den store scene ved Huaweis pressekonference på Mobile World Congress lancerede efterfølgeren til sidste års anmelderroste ultrabærbare, Huawei MateBook X Pro.

Den nye MateBook X Pro er blevet opgraderet på en række punkter. F.eks. kommer den nu med 8. generation Intel Core i7 8565U-processor, GeForce MX250 GPU, 2 x Thunderbolt 3-porte og hele fire indbyggede højttalere.

Men selvom forgængeren fra sidste år var endog meget populær, er det endnu uklart, om den kommer i de danske butikker, fortæller marketingchef for Huawei i Danmark, Marie Dam Feldborg. Det bliver bl.a. besluttet efter Mobile World Congress, når de danske kæder og teleoperatører har haft tid til at beslutte, om de vil tage den nye ultrabærbare ind i sortimentet, fortæller hun.

Det samme gælder for den 14” MateBook-model, som Huawei også præsenterede på pressemødet.

Huawei MateBook 13. Foto: Huawei

MateBook 13 kommer helt sikkert

Sikkert og vist er det dog, at den mindste model fra lanceringen i Barcelona, Huawei MateBook 13, rammer det danske marked inden længe. Helt præcist vil den nye bærbare kunne købes i Elgiganten til mellem 6.999 og 9.999 kroner afhængig af konfiguration.

MateBook 13 har ikke overraskende 13” skærm med 2.160 x 1.440 pixels opløsning og et lidt atypisk skærmformat på 3:2, hvilket den i øvrigt har til fælles med MateBook X Pro. I de to billigst versioner har skærmen ikke touch-funktionalitet. Det er reserveret til den dyreste model.

Vægten er på 1,28 kg, og den kommer enten med 8. generation Intel Core i5-8265U- eller Intel Core i7-8565U-processor. Sidstnævnte er den samme, som sidder i MateBook X Pro, mens MateBook 13 til gengæld må nøjes med GeForce MX 150 GPU.

Alle versioner af MateBook 13 får 8 GB RAM, mens lagerpladsen enten er på 256 GB eller 512 GB. Der er desuden blevet plads til indbygget fingeraftrykslæser og 2 x USB-C.

MateBook 13 har to USB-C porte. Én på venstre side … (Foto: Huawei)

OneHop

Alle de nye MateBook-modeller – altså både MateBook 13 samt de to modeller, som muligvis slet ikke kommer til Danmark – er udstyret på Huaweis egen fildelingssystem, kaldet OneHop, som gør det nemt at dele videoer, billeder og dokumenter mellem sin mobil og den bærbare.

Systemet minder om Apples AirDrop og virker ved hjælp af NFC. Når MateBook har fundet mobilen, overføres filer lynhurtigt til computeren med op til 30 MB/s.

… og en på højre side. (Foto: Huawei)

Pris og tilgængelighed

Der kommer tre Matebook 13 modeller til Danmark, og de kan købes i Elgiganten:

– Processor: i5 8 + 256 non-touch i farven ‘Space Grey’. Pris: 6.999 kroner
– Processor: i5 8 + 256 MX 150 non-touch i farven ‘Space Grey’. Pris: 7.999 kroner
– Processor: i7 8 + 512 MX150 touch i farven ‘Space Grey’. Pris: 9.999 kroner

Læs alle artikler i 1 måned for 39 kr

Få adgang alle +artikler samt til hele testarkivet.
Ingen bindingstid.
Ønsker du å bestille magasinet? Klik her Allerede abonnent?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Peter Gotschalk

(f. 1973): Strategidirektør for Publish AS og journalist. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.