Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Philips-soundbar med Dolby Atmos

Producenten lover kraftig lyd, der “flyder omkring dig”.

Skrevet af / 07/01/2016 - 21:29
Philips-soundbar med Dolby Atmos

Den nye soundbar ser ud til at hedde Philips Fidelio Soundbar with Dolby Atmos og er – som navnet antyder – en soundbar med understøttelse af Dolby Atmos.

Læs også: Dolby Atmos rykker ind i hjemmebiografen

Integreret Atmos-lyd betyder, at lyden bevæger sig rundt i lokalet fra alle retninger, også i højden. En liggende soundbar må nødvendigvis simulere sådan et lydbillede ved hjælp af avanceret digital lydprocessering (DSP), hvor man med separate løsninger ville placere højttalere foran, bagved, på siderne af og over lyttepositionen.

Det er nødvendigvis et kompromis, men som vi så med den topspecificerede Yamaha YSP-5600, kan det gøres ganske godt, også fra en enkelt soundbar.

Soundbaren er kun 5 cm høj og derfor ikke i vejen for tv’ets fjernbetjeningssensor. Foto: Philips
Soundbaren er kun 5 cm høj og derfor ikke i vejen for tv’ets fjernbetjeningssensor. Foto: Philips

Philips Fidelio Soundbar har hele 18 højttaler-elementer – inklusive to rettet opad – som skaber 5.1.2 kanals lyd. Begge sider har tre mellemtone-elementer, hvoraf de to i midten anvendes til centerkanalen, som gengiver dialoger. De øvrige elementer, bl.a. “præcist vinklede diskant-elementer”, sørger for et bredt lydbillede, langt bredere end soundbarens længde tilsiger.

Philips anvender en lydprocessering kaldet Ambisound, som vi ved er fremragende til at simulere surround-sound.

Trådløs subwoofer
Den trådløse subwoofer har et 8 tommers element, som peger nedad, og som skal give dyb og kraftig bas. En basrefleksport slipper mere energi fra de dybeste oktaver igennem.

Philips lover bedre og bredere lyd end fra nogen af deres tidligere soundbars, trods det kompakte design. Soundbaren måler kun 5 cm i højden og kan let placeres under tv’et. Det betyder også, at den kan ligge foran fjernsynet på et tv-møbel uden at blokere dets infrarøde fjernbetjeningssensor.

Foto: Philips
Foto: Philips

Trådløs lyd
Ud over at give bedre lyd fra tv’et kan Philips Fidelio Soundbar streame lyd trådløst fra f.eks. smartphones takket være Bluetooth, som også understøtter aptX og AAC. Det giver en lydkvalitet tæt på MP3 i højeste opløsning. Hvis din telefon eller tablet understøtter NFC, er det bare at holde den hen til soundbaren for at forbinde dem.

Soundbaren har to HDMI-indgange samt en udgang med lydreturkanal. Lyden fra tv’et tappes gennem sidstnævnte, så du ikke behøver yderligere ledninger fra tv’et. Desuden er der både optisk og koaksial digitalindgang plus analog 3,5 mm mini-jack indgang.

Soundbaren kommer til sommer; prisen kender vi ikke.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Lyd & Billede
Scroll to Top