CES 2016

Onkyo lancerer tre flagskibsmodeller til højtopløst lyd.
forfatter

Onkyo ønsker at fremhæve fordelene ved højtopløst lyd med tre nye hovedtelefon-modeller. A800 og H900M er af typen med ørekopper, mens E900M er ørepropper.

Læs også: Test af Onkyo E700M øretelefoner

Seriøse ørepropper
Ørepropperne E900M er i følge pressemeddelelsen de mest avancerede in-ear-hovedtelefoner på markedet. Propperne har tre højttalerenheder i hvert øre, hvoraf den ene er en normal dynamisk, og de to andre er af typen balanceret armatur. Trevejskonstruktionen adskiller bas, mellemtone og diskant for bedre dynamik og renere lyd i hvert frekvensområde. Og ikke mindst loves vi en fyldigere bas. E900M dækker frekvensområdet 5 Hz – 40 kHz, med andre ord hele hørbare område og mere til.

En lille fjernbetjening sidder på kablet, og der er indbygget mikrofon til telefonopkald og stemmestyring af mobiltelefonen. Men de kan selvfølgelig også bruges med andre typer af musikafspillere, samt på hjemmeanlægget.

Foto: Onkyo
A800 er en åben konstruktion med højttalerelementer på 50 mm. Foto:  Onkyo

Større ørekopper
Derfter er der de to større hovedtelefon-modeller A800 og H900M. A800 bruger 50 mm store højttalerenheder, som lover lyd af høj kvalitet. 32 ohms impedans og 100 dB følsomhed burde betyde, at hovedtelefonerne vil fungere fint også med bærbart udstyr. Men da der er tale om en åben konstruktion, som er akustisk utæt i begge retninger, kan de ikke anbefales til støjende miljøer såsom tog, undergrundsbaner og fly. Du bliver næppe heller populær i et åbent kontorlandskab, når andre tvangsindlægges til at høre din musik.

Derfor er det godt, at der også findes en lukket model, H900M. Også disse har 50 millimeter-elementer, og vi loves “præcis diskant, klar og åben mellemtone og dyb, afbalanceret bas, uanset volumen.” Den akustisk lukkede struktur holder udefra kommende støj ude, og dine omgivelser er ikke nødt til at lære din musiksmag at kende. Lukkede konstruktioner har desuden ofte en fyldigere basgengivelse end åbne.

H900M dækker ligeledes frekvensområdetk 5 Hz – 40 kHz. De har en impedans på 16 ohm og en følsomhed på hele 105 dB. Med andre ord burde de kunne fungere fint med bærbare afspillere, og har derfor også indbygget mikrofon til håndfrie opkald og fjernbetjening af musikken.

Vi har kun fået priserne i euro:
E900M EUR 399,99 (ca. 3.000 kroner)
A800 EUR 399,99 (ca. 3.000 kroner)
H900M EUR 299,99 (ca. 2.250 kroner)

Hovedtelefonerne lanceres i marts 2016.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.