Nikon laver 360-graders-actionkamera

Nikon vil være med på actionscenen. Det kompakte og robuste KeyMission 360 VR-kamera filmer hele vejen rundt.

Foto: John Alex Hvidlykke, Lyd & Billede

Nikon er velkendte på det professionelle kameramarked, hvor de foretrækkes af presse- og sportsfotografer. Men de er et ubeskrevet blad, når det gælder actionvideo. Her sidder GoPro tungt på markedet.

Nu vil Nikon have del i actionkagen. Det sker i første omgang med VR-kameraet KeyMission 360, som netop er blevet introduceret på CES-messen i Las Vegas.

“Det er en milepæl for Nikon, at vi i dag lancerer et actionkamera”, sagde Tadashi Nakayama, der er vicepræsident for Nikon. Foto: John Alex Hvidlykke, Lyd & Billede

Kameaet har fiskeøjeobjektiver på for- og bagside, og billederne fra disse samles i kameraet til et komplet 360-graders billede i 4K-opløsning.

Foto: John Alex Hvidlykke, Lyd & Billede

Actionfotograf og Nikon-ambassadør Corey Rich blev sat til at afprøve KeyMission 360 under ekstreme forhold, som blandt andet omfattede whiteriver kajaksejllads og klatring.

VR-foto er ikke nyt men det har hidtil været noget, der krævede dyrt, tungt, specialbygget udstyr. Det her er ikke bare et kamera – det er en teknologi, som ændrer på reglerne for fotografering.” sagde han, og fortsatte:

Jeg har hidtil arbejdet bag kameraet, Men nu er der ikke længere noget, der hedder bag kameraet, så jeg kan ikke gemme mig.

At arbejde med et kamera, der filmer alt omkring sig, har givet nye udfordringer, og Corey Rich måtte eksperimentere med nye metoder og billedvinkler, blandt andet for at undgå, at kameraets egen skygge kom ind i billedet. Foto: John Alex Hvidlykke, Lyd & Billede

Kameraet er let nok til at blive monteret på en drone og robust nok til at tåle både rystelser, støv, vand og kulde. KeyMission er i sig selv vandtæt til 30 meters dybde, og blandt tilbehøret er et dykkerhus, samt monteringsudstyr til alle formål.

Nikon KeyMission 360 kommer til salg i foråret. Prisen kendes ikke endnu, men det bliver det første i en serie af actionkameraer fra Nikon, der sandsynligvis også vil indeholde mere gængse modeller uden 360-graders optik.

Les videre
Exit mobile version