Nikon er velkendte på det professionelle kameramarked, hvor de foretrækkes af presse- og sportsfotografer. Men de er et ubeskrevet blad, når det gælder actionvideo. Her sidder GoPro tungt på markedet.
Nu vil Nikon have del i actionkagen. Det sker i første omgang med VR-kameraet KeyMission 360, som netop er blevet introduceret på CES-messen i Las Vegas.
Kameaet har fiskeøjeobjektiver på for- og bagside, og billederne fra disse samles i kameraet til et komplet 360-graders billede i 4K-opløsning.
Actionfotograf og Nikon-ambassadør Corey Rich blev sat til at afprøve KeyMission 360 under ekstreme forhold, som blandt andet omfattede whiteriver kajaksejllads og klatring.
”VR-foto er ikke nyt men det har hidtil været noget, der krævede dyrt, tungt, specialbygget udstyr. Det her er ikke bare et kamera – det er en teknologi, som ændrer på reglerne for fotografering.” sagde han, og fortsatte:
”Jeg har hidtil arbejdet bag kameraet, Men nu er der ikke længere noget, der hedder bag kameraet, så jeg kan ikke gemme mig.”
Kameraet er let nok til at blive monteret på en drone og robust nok til at tåle både rystelser, støv, vand og kulde. KeyMission er i sig selv vandtæt til 30 meters dybde, og blandt tilbehøret er et dykkerhus, samt monteringsudstyr til alle formål.
Nikon KeyMission 360 kommer til salg i foråret. Prisen kendes ikke endnu, men det bliver det første i en serie af actionkameraer fra Nikon, der sandsynligvis også vil indeholde mere gængse modeller uden 360-graders optik.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer