Ekstra strøm til Apple Watch

Griffin har lanceret den sejeste oplader til Apple Watch. Nemlig en bærbar powerbank, som giver fire fulde opladninger - via induktion.

(Foto: Producent)

Griffin Technology laver masser af sejt tilbehør til mobiltelefoner, tablets og andre dimser. Ikke mindst har de tilbehør til Apple Watch.

Nu kommer så det måske til dato sejeste tilbehør til Apples smart-ur. Nemlig en lille bærbar oplader, som sørger for strøm til dit ur, selvom du skulle bevæge rundt uden adgang til en stikkontakt i flere dage.

Griffin Travel Power Bank kan også bruges som nøglering. Foto: Griffin

Griffin Travel Power Bank, som er vidunderets fulde navn, er lille nok til at være i lommen. Og har praktisk nok en nøglering i enden. Sejest er det dog, at den oplader via induktion. Du skal bare placere dit Apple Watch på laderen… og vupti!

Opladeren kan klare fire opladninger, før den selv må genoplades via microUSB.

Prisen bliver USD 69,99 – eller vel i omegnen af 699 kroner med dansk moms og afgifter, når den kommer på markedet til foråret.

Les videre
Exit mobile version