Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Elac udvider flagskibsfamilien med standerhøjttaler

Nu kommer den nye Elac Concentro S503.

Skrevet af / 01/01/2022 - 22:49
Elac udvider flagskibsfamilien med standerhøjttaler

Elacs flagskib, den stilige Concentro-serie, får nu en ny tilføjelse i form af Concentro S503. En kompakthøjttaler, der skal bibeholde flere af de funktioner og lydmæssige fordele, som dens søskende har. Den kræver ikke så meget opmærksomhed som sine storebrødre og har et mere beskedent udseende, samtidig med at den flirter lidt mere med de rene linjer i Vela-serien.

Concentro-serien har været en stor succes for Elac og har fået mange priser. Det har tilskyndet Elacs ingeniører til at udvikle Concentro S503, der skal fungere som indgangsmodel i serien.

Den nye S503 har den samme type enheder som de andre højttalere i Concentro-familien og er bestykket med en 180 mm basenhed med aluminiummembran, en 130 mm mellemtone med krystalmembran samt Elacs karakteristiske JET-diskant, og teknologien anvender udskiftelige DCR’er (Directivity Control Rings) for at tilpasse højttalernes retningsegenskaber til forholdene i lytterummet.

De forskellige DCR’er (tre aluminium-DCR’er medfølger som standard) bruges til at påvirke forholdet mellem direkte og diffus lyd i lytteområdet.

(Foto: Elac)
Specifikationer
  • Type: 3-vejs, basrefleks
  • Bas: 180 mm AS-XR-cone
  • Mellemtone: 130 mm AL-cone
  • Diskant: JET 5c
  • Delefrekvenser: 400, 2600 Hz
  • Nominel effekt: 120 W
  • effekt: 200 W
  • Frekvensområde: 38 Hz – 50 kHz
  • Følsomhed: 87 dB/2,83 V/m
  • Nominel impedans: 4 ohm
  • Mål og vægt: 400 x 225 x 372 mm / 13,4 kg

Højttalerne fås i enten hvid eller sort højglans. Hvis det ikke passer ind i interiøret, kan man også få dem i valnøddefinér mod et pristillæg. Hvis man vil have S503-højttalerne på standere, findes de skræddersyede LS-100 til formålet.

Læs også Elac WS 1665 Elac leverer en lyd, der er lige så luftig, som den er rytmisk og kontant.

Pris og tilgængelighed

Elac Concentro S503 koster ca. 50.000 kroner (56.000 i valnøddefinér), og standerne 8.500 kroner. Hvornår de er leveringsklar, ved vi endnu ikke.

referenceaudio.se

Åsa Warme Hallén
(f. 1972): Endte i 1995 lidt tilfældigt på bladet Elektronikvärlden, som senere skiftede navn til Ljud & Bild. Frem til 2013, da hun valgte at prøve kræfter med andre ting, havde hun været projektleder, journalist og redaktionschef. Fra marts 2021 er hun tilbage på freelancebasis. Åsa skriver først og fremmest om brugbare dimser, der gør livet lidt sjovere, og ser måske tingene fra et lidt andet perspektiv end sine kolleger.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Denon-soundbar med bas uden sub

Bærbare højttalere til rejsen

Måske den vildeste højttaler, vi har set

Tjek denne in-wall-højttaler

Gulvhøjttaler er kronen på værket

Et kig ind i Harmans helligste

Rauna er tilbage

Engelsk legende vender tilbage efter 63 år

PMC lancerer aktive højttalere

KEF viser muskler med nye subwoofere

Bordhøjttalere med lydtryk

Spændende gulvmodel fra Revival Audio

0
Scroll to Top