Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Denons første med Atmos-tophøjttalere

Endelig kommer Denons første soundbar med Dolby Atmos og tophøjttalere. Og den er heller ikke dyr.

Skrevet af / 20/01/2022 - 13:09
Denons første med Atmos-tophøjttalere

Denon er langt om længe på banen med deres første Atmos-soundbar med separate tophøjttalere, nemlig DHT-S517.

Ved at flytte højdekanalerne op oven på soundbaren vil højttalerenhederne lede lyden op mod loftet, hvorefter den reflekteres ned på lytterne i sofaen. Og dermed i langt højere grad giver indtryk af, at lyden virkelig kommer ovenfra. Når man løfter lyden op under loftet med lydformater som Dolby Atmos og DTS:X, bliver filmoplevelsen væsentlig større.

Vi har aldrig været voldsomt imponeret af kunstig, software-baseret 3D-lyd, så det er på tide, at Denon kommer med sådan en soundbar. Og vi ved, at Denon kan lave god lyd, når de vil, så vi er spændt på, hvad DHT-S517 kan præstere.

Denon DHT S517 Soundbar Lifestyle14 scaled 1
Denon DHT S517 kommer med en trådløs subwoofer. (Foto: Denon)

Trådløs subwoofer

Den medfølger også en trådløs subwoofer med en 15 cm basenhed i en tæt baskasse. Et såkaldt trykkammer har ikke lige så meget energi i det dybeste basområde som en basrefleks, men man slipper for støj og flagren fra basporten. Vi forventer derfor renere bas end fra mange andre subwoofere i denne klasse.

Læs også Denon-soundbar med multirum og Atmos Optrapper kampen mod Sonos med Sound Bar 550.

Lydretur

For at kunne levere Dolby Atmos gnidningsløst fra streaming-tjenester, der er indbygget i TV’et, er soundbaren udstyret med eARC, altså lydreturkanal, hvor e’et står for enhanced.

Den sender lyden tilbage gennem det HDMI-kabel, der forbinder soundbaren til TV’et, og den nyeste standard har større båndbredde og udvidet funktionalitet med nye lydformater. Med andre ord giver den mulighed for højopløst multikanalslyd.

Denon DHT S517 Soundbar Lifestyle11 DeNoiseAI low light scaled 1
Der medfølger en fjernbetjening, og musik-streaming kan kun ske via Bluetooth. (Foto: Denon)

HDMI-indgang

Det kan også være, man har en kilde, som man vil slutte direkte til soundbaren, i stedet for at den tager turen gennem TV’et. F.eks. en spilkonsol, hvor ønsket er den lavest mulige billedforsinkelse. Så kan Denon DHT-S517 tilbyde en HDMI-indgang med understøttelse af 4K Ultra HD.

Desværre er det ikke oplyst nogen steder, om den understøtter 120 Hz billedfrekvens, så vi vil gå ud fra, at 60 Hz er det højeste her.

Også til musik?

Mens en soundbar løfter lyden fra TV’et betragteligt og kan byde på gode filmoplevelser, er den sjældent en ordentlig erstatning for et godt stereoanlæg. Men mange fungerer fint nok, og Denon har udstyret DHT-S517 med trådløs Bluetooth til anledningen.

Denon DHT S517 Soundbar Lifestyle5 scaled 1
(Foto: Denon)

Pris og tilgængelighed

Denon DHT-S517 vil koste 399 euro, hvilket burde betyde i omegnen af 3.000 kroner. Den kommer i butikkerne sidst i januar.

hifiklubben.dk

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Sonos-jordskred til sommer?

Denon-soundbar med bas uden sub

Bærbare højttalere til rejsen

Måske den vildeste højttaler, vi har set

Tjek denne in-wall-højttaler

Gulvhøjttaler er kronen på værket

Et kig ind i Harmans helligste

Rauna er tilbage

Engelsk legende vender tilbage efter 63 år

PMC lancerer aktive højttalere

KEF viser muskler med nye subwoofere

Bordhøjttalere med lydtryk

0
Scroll to Top