Der kan være mange penge at spare under Black Week. Men som mange ved, er det ikke alle tilbud, der er lige gode.
Her er vores bedste bud på Black Week-tilbud på højttalere.
Hvis du spekulerer på, om tilbudene er reelle eller ej, kan du trygt læse videre, for her har vi kun samlet de bedste højttalere, der rent faktisk er faldet markant i pris. Vi har sprunget tilbud over, der er så dårlige, at de næppe kan kaldes tilbud, og vi har frasorteret alle de højttalere, der ikke er testvindere hos os.
Så herfår du en hurtig liste over de bedste højttalere og de bedste tilbud. Vi har samlet gode tilbud på bærbare højttalere og festhøjttalere.
Klik på navnene for at læse vores tests.
Hvis du hellere vil have en soundbar, finder du de bedste tilbud på soundbars nederst i guiden.
Black Week 2024: Bedste tilbud på bærbare højttalere
Marshall Middleton
Du kan spare 800 kroner på denne testvinder, som er en trådløs bærbar højttaler, vi kårede til klassens bedste sidste år. Den kompakte højttaler er stænktæt og spiller i 20 timer. Efter vores mening findes der ikke en bedre bærbar højttaler til den pris.
Ultimate Ears EPICBOOM
Søger du en robust og stænktæt højttaler, som spiller musik 360 grader rundt? Denne er lidt større end Marshall Middleton og har adaptiv EQ og en særlig indstilling til udendørs lyd kaldet Outdoor Boost.
Prisen er sat ned med 1.000 kroner, så du sparer en del.
JBL PartyBox Club 120
JBL-højttaleren er lidt for stor til at kunne kaldes bærbar, men du får masser af smæk for skillingen. Den spiller højt og kraftigt, leveres med et aftageligt batteri og præsterer et stort og åbent lydbillede med god dynamik. Den har også indgange til mikrofon og guitar og vil i høj grad bidrage til feststemningen.
Sony ULT Field 7
Sony-højttaleren blev for nylig kåret til årets bedste bærbare højttaler i sin klasse, og lige nu er prisen sat gevaldigt ned. Du kan næppe gøre et bedre køb, når det gælder bærbare højttalere.
JBL PartyBox Stage 320
Denne var kun tæt på at vinde sommertesten, men den er så god, at vi tager den med alligevel. Stage 320 er en større udgave af partyhøjttaleren Club 120, som spiller endnu højere og kraftigere. Med hjul og batteri er den nem at trille rundt med.
JBL PartyBox 710
Hvis du ikke har brug for en højttaler, der kører på batteri, er dette noget af det sejeste, du kan skrue op for musikken på. Den sætter virkelig gang i festen, og så længe der er en stikkontakt i nærheden, er det bare om at sætte gang i festen.
Sony ULT Tower 10
Den store Sony-højttaler er faldet meget i pris, og der er ingen tvivl om, at du kan gøre en rigtig god handel her. Sæt den i den nærmeste stikkontakt, og hold dig for ørerne. Med håndtag og hjul er den nem at flytte rundt med, og der medfølger en trådløs mikrofon, så du kan synge med.
Soundboks 4
Hvis du vil have mest mulig lyd og batteritid, er dette højttaleren for dig. Den kantede Soundboks 4 spiller i 40 timer, og prisen er faldet så meget, at vi ikke tøver med at anbefale et køb. En lille ting at bemærke er, at den har et udskifteligt batteri, så hvis du er et sted uden strøm, kan et ekstra batteri redde dig, hvis der bliver festet igennem og den løber tør for strøm.
JBL PartyBox Ultimate
Her er det sidste gode tilbud blandt partyhøjttalerne. PartyBox Ultimate lever absolut op til sit navn og er sammen med Soundboks 4 mest vellydende af de store festhøjttalere. Dog skal du huske, at den ikke har noget batteri og skal have en stikkontakt i nærheden.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer