Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

MQA søger konkursbeskyttelse – Tidal tager affære

MQA skulle give "bedre end CD-kvalitet" til streaming. Men nu har rettighedshaveren søgt om konkursbeskyttelse. Hvad vil der nu ske?

Skrevet af / 13/04/2023 - 22:41
MQA søger konkursbeskyttelse – Tidal tager affære

Meget tyder på, at MQA er på vej ud. Selskabet bag streaming-codec’en som giver bedre lyd med en lavere bitstrøm end andre højopløste musikformater, ser ud til at skulle lukke ned, på trods af at højopløst streaming er mere populært end nogensinde.

Både rumlig lyd (Spatial Audio) med Dolby Atmos og musik med generelt højere opløsning er nu tilgængeligt hos flere streamingtjenester, herunder Apple Music og Tidal – i denne forbindelse venter vi egentlig bare på Spotify.

High resolution string music
Musik i højere kvalitet er altid at foretrække. Illustration: AI-genereret

MQA konkurs?

Men det går ikke lige så godt for alle. I påsken søgte MQA konkursbeskyttelse på grund af enorme underskud, og fordi deres hovedaktionær ønsker at trække sig. Selskabet, som står bag musikformatet, der skulle give “bedre lyd end CD” med en streamingvenlig bitstrøm, hævder, at konkursbeskyttelsen næsten kun er en formalitet, mens de forhandler med mange potentielle købere:

MQA statement

Læs også Får vi Tidal i high definition i 2016? I løbet af næste år kan Tidal åbne for højtopløst streaming med MQA-codec'en.

Hemmelighedskræmmeri

MQA har næsten ikke tjent penge siden lanceringen i 2015. Deres lobbyvirksomhed med Tidal har ikke hjulpet, og selskabet har næppe gjort sig selv nogen tjeneste ved at hemmeligholde, hvordan deres codec virker, og heller ikke give brugerne nogen værktøjer til at sammenligne MQA-filen med den originale optagelse. Selskabet er endda gået så langt som til at forhindre brugere i at afsløre, at MQA ændrer den originale fil. For eksempel ved at slette en brugers indhold fra Tidal, som lod folk høre forskellen med og uden MQA-kodning.

L&B kan lide MQA

Vi her på Lyd & Billede kan lide MQA for dét, det er, og vi streamer ofte MQA-optagelser på Tidal, når vi tester hi-fi-komponenter. Med høje opløsninger (96 kHz ++) lyder MQA rigtig godt når det er bedst, og subjektivt ofte bedre end CD. Men det afhænger meget af udgivelsen, og uden indsigt i, hvordan musikken er blevet behandlet i signalkæden, har man ingen garantier. Med lavere opløsninger (44,1-48 kHz) opstår der et problem med såkaldt frekvensspejling, eller alias-frekvenser, hvor toner, der ligger over samplingfrekvensen, spejles ned i det hørbare område.

Meridians Bob Stuart forklarer MQA.
Bob Stuart præsenterer MQA for branche og presse i Oslo, 2015. Foto: Geir Gråbein Nordby

Enorme tab

Det er ikke sikkert, at noget af dette er relevant længere, da selskabet som nævnt har søgt konkursbeskyttelse. Det er ikke det samme som en konkurs, og det kan tænkes, at en investor vil føre det videre. Lige nu er alt uvist, men en potentiel overtager bør ikke ligefrem forvente sig nogen guldgrube.

De seneste år har MQA mistet over 30 millioner kroner (£4,3 mio. GBP) – om året! Indtægterne har derimod været på beskedne 4 millioner (£460.000 GBP) i 2020 og noget bedre 5,6 millioner kroner (£660.000 GBP) i 2021. Det er klart, at det kun kunne gå én vej.

Læs også Nu kommer højopløst streaming! Flere og flere musiktjenester bliver højopløste. Hvad betyder det for dig?

Et lille håb i form af MQAir…?

Vi kender MQA bedst for deres streaming-codec, der blandt andet bruges af Tidal. Men det kan være deres helt nye codec SCL6, også kendt som MQAir, der kan være deres redning. Denne komprimerer endnu mere effektivt, og kan give højopløst lyd via Bluetooth. Ja, virkelig. De hævder, at højopløste filer på 20 Mbit/s kan skaleres ned til under 200 kbit/s, uden at du kan høre forskellen.

Udfordringen for denne codec er, at der allerede er en åben standard på vej, nemlig LC3plus. Den er integreret i det nyeste Android-operativsystem, og er på vej i kommende trådløse hovedtelefoner og hørepropper. Codec’en er tabsfri op til CD-kvalitet og lossy op til 24-bit / 96 kHz. Måske ikke lige så god som MQAir, men da den er gratis at bruge, kan det blive svært for MQAir at få fodfæste.

Tidal hifi
Foto: Tidal

Hva sker der så med Tidal?

Den største distributør af MQA har utvivlsomt været streamingtjenesten Tidal, der bruger formatet på deres højopløste udgivelser. Diskussionerne har været mange om, hvorvidt Tidal lyder bedre eller dårligere end andre højopløste tjenester som Qobuz, og efterhånden også Apple Music. Som bruger det tabsfri FLAC-format.

Det ser nu ud til, at diskussionen kan lægges i seng, da Tidal også vil skifte til FLAC. Dette ifølge CEO Jesse Dorogusker, der offentliggjorde denne besked på Reddit:

“Vi vil snart introducere højopløst FLAC til vores HiFi Plus-abonnenter. Det er tabsfrit og en åben standard. Det er en stor fil, men vi vil give brugerne mulighed for at op- eller nedjustere opløsningen, alt efter situationen.”

Tidal FLAC Reddit
Screenshot fra Reddit

Fordelen ved MQA har netop været, at det bruger væsentligt mindre data end FLAC, især når man kommer op i opløsninger over 96 kHz, for slet ikke at snakke om 386!

Hvad slags opløsning man vil kunne få på FLAC på Tidal i fremtiden, ved vi ikke, men hvis man ser på Qobuz, vil de fleste udgivelser være mellem 44,1 og 96 kHz, mens kun få har 192 kHz.

Vi ved ikke, hvornår Tidal ruller FLAC ud, men det bliver altså “snart”.

Et HiFi Plus-abonnement med højopløst musik koster 199 kroner pr. måned, mens et almindeligt HiFi-abonnement med tabsfri CD-kvalitet koster 99 kr./md.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

1 kommentar til “MQA søger konkursbeskyttelse – Tidal tager affære”

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Goldmund effektforstærker: Men spørg ikke om prisen ...

En forstærker for drømmere

Vinyl sætter ny rekord

Komplet anlæg i retrostil

Pladespiller med plug and play

Nyt fra schweiziske Soulution

Rogers LS3/5A - klassikeren vi ikke glemmer

En klassiker vi ikke glemmer

Da hi-fi var en livsstil

Noget helt særligt til din pladesamling

Nu kan du linke til alle musiktjenester på én gang

Endelig en prisvenlig Roon-streamer!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top