iPhone-ejere SKAL have dette kabel

Forbinder telefonen med en hvilken som helst USB-DAC på markedet.

(Foto: Producent)

L19 er navnet på noget så genialt som et Lightning-til-micro-USB-kabel, som betyder, at iPhone, iPad og iPod Touch med Lightning-kontakt kan forbindes til samtlige USB-DAC’er på markedet.

Det digitale lydsignal, som tappes fra Lightning-kontakten, er som udgangspunkt krypteret, sådan at kun digitalkonvertere, der er godkendt af Apple, kan tappe lyden digitalt direkte fra iPhone. Dette kabelen har imidlertid indbygget elektronik med dekryptering, som fjerner problemet. Du skal bare sætte Lightning-enden til din iOS-enhed og micro-USB-enden til en digitalkonverter, så kan du nyde musikken i fuldkommen hi-fi-lyd!

Med L19 kan du koble din iPhone til en digitalkonverter, som for eksempel den digitale hovedtelefonforstærker FiiO Q1. Foto: Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede

Undertegnede bruger for tiden kablet sammen med den bærbare digitalkonverter og hovedtelefonforstærker FiiO Q1, som til bare ca. 1.000 kroner puster liv i musikken, og kan drive selv meget tungdrevne hovedtelefoner (op til 150 ohm) med langt bedre kontrol og lavere forvrængning end hvad min iPhone 6s Plus klarer på egen hånd. Test af Q1 kommer senere.

FiiO Q1 driver med lethed vanskelige hovedtelefoner som for eksempel Audio-Technica ATH-R70x. Foto: Geir Gråbein Nordby

Til ca. 200 kroner er kablet ikke direkte billigt, men det er er efter vores mening pengene værd, da det åbner for et langt større udvalg af digitalkonvertere. Også stationære konvertere, hvor du dog får brug for en konverter fra micro-USB hunstik til et almindeligt USB-hunstik, som vil gøre det muligt at komme videre til et normalt USB-kabel.

Lightning-kablet L19 kan købes på nettet, f.eks. på eBay.

(Artikelfoto: Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede)

Les videre
Exit mobile version