Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Sony Xperia Pro som kameramonitor

HDMI-indgangen giver telefonen unikke egenskaber.

Skrevet af / 06/05/2021 - 12:16
Sony Xperia Pro som kameramonitor

Det her har du næppe set før. Og nej, det er ikke en Atomos-optager eller en kameramonitor på billederne, men en mobiltelefon, der er koblet til kameraet.

Sony Xperia Pro kan nemlig fungere som kameramonitor, fordi den har en HDMI-indgang på siden. Så får man en 6,5 tommers 4K HDR OLED-skærm i 21:9-bredformat med understøttelse af farverummet BT.2020.

Med den kan fotografer bruge mobilen som monitor, men også som optager, så man kan gemme på mobilen. Og ikke nok med det: Med 5G indbygget kan man streame optagelser og sende stillbilleder over mobilnettet med hurtigere forbindelse.

Sony-fotografer vil genkende menustrukturen, som meget ligner den, man finder på f.eks. Sony a7R IV.

Xperia Pro har selvfølgelig også egne kameraer indbygget: En 16 mm ultravidvinkel, en 24 mm vidvinkel og en 70 mm tele – samt et ToF-dybdekamera.

Den kan også optage video i 21:9-format med 4K HDR, også i slowmotion, med 24, 30, 60 eller 120 fps.

Sony-mobilen har desuden en Creator-indstilling, der understøtter Sonys arbejdsflow for videoprofessionelle, kaldet CineAlta, og den har også et kalibreret D65-hvidpunkt tilpasset Sonys professionelle farveskærme.

Sony Xperia Pro er i salg hos udvalgte forhandlere fra midten af maj 2021 til 19.990 kroner.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Måske det mest avancerede i sin klasse

Billigere og med bedre lysstyrke

Kultkameraet er tilbage

Årets sejeste kamera?

Bygget til action

Et væld af nyheder fra Canon

Ny billedsensor og fasebaseret autofokus

Farverigt og kompakt systemkamera

Se Canons flagskibskamera

Her kan du spare mange penge

Endelig mere optik til Canon

Kraftfuld retro-blitz

Scroll to Top