Med brændvidder fra 24 til 50 mm er det ikke meget zoom, man får med Sonys nye FE 24-50 mm F2.8 G-zoom. Men man får en kompakt og let 2x-zoom, der dækker et meget brugt område.
Med en længde på 9,2 cm og en vægt på 440 gram er det en handy zoom til Sonys fuldformatkameraer.
Den vejrforseglede zoom har en blændering med still-funktion til videooptagelse, zoom- og fokusring, 11 cirkulære blændelameller og en optisk konstruktion med ED-linser og asfæriske linser.
To lineære fokusmotorer sikrer næsten lydløs og lynhurtig fokus, som faktisk formår at holde trit med Sony A9 III’s 120 fps-hastighed.
Sony FE 24-50 mm F2.8G kommer i butikkerne i maj til en pris på 10.000 kroner.
Annonce
Foto: Sony