Små, handy kameraer som Olympus Pen E-PL10 er fine begynderkameraer. Få knapper, glimrende touch-skærm og god billedkvalitet pænt pakket ind i et lille systemkamera er en tiltalende løsning.
Olympus Pen E-PL10 er baseret på PL9, som vi har testet, og har samme 16 megapixel billedchip, vipbar touch-skærm og 4K video-optagelse.
Kameraet har altså ikke forandret sig så meget siden vores test af PL9, men det har fået nogle ekstra filterindstillinger i menuen, resten er magen til. Det betyder indbygget billedstabilisering med 3,5 trins kompensation, op til 8,6 fps skudtakt og indbygget blitz – men ingen søger.
Olympus Pen E-PL10 koster ca. 4.800 kroner eller 5.500 med den kompakte 14-42 mm zoom, som vist på billedet nedenfor.
Kameraet fås i sort, hvidt og brunt, og specifikationerne er kort:
- 16 Mp CMOS-billedsensor i MFT-format
- Wi-Fi og Bluetooth billedoverførsel
- Vipbar touch-skærm med 1 Mp opløsning
- Enkel betjening med kreative filterindstillinger
- Billedstabilisering op til 3,5 EV-trins kompensation
- TruePic VIII billedprocessor
- 4K 30 fps video med stillbilled-ekstraktion fra video
- 8,6 fps serieoptagelse
- Mål: 117,1 x 68 x 39 mm
- Vægt: ca. 332 g (kun kamerahus), 380 g (med batteri og SD-kort)