Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Fujifilm XF 16-50mm f2.8-4.8 snart på gaden

Skulle være endnu bedre.

Skrevet af / 01/03/2024 - 11:05
Fujifilm XF 16-50mm f2.8-4.8 snart på gaden

I al hypen omkring lanceringen af Fujifilm X100VI var det ikke let at trænge igennem med andre nyheder, men her er en, som mange vil sætte pris på. I hvert fald alle, der overvejer eller allerede ejer et Fujifilm-kamera.

Under X Summit i Tokyo den anden dag viste Fujifilm en silhuet af et kommende kitobjektiv. Du ved, den slags, der følger med et kamera.

Læs også Får længe ventede opdateringer Fujifilms populære kamera bliver bedre, hvor det trænger mest.

Det er lidt uklart, om det ellers fremragende XF 18-55mm f2.8-4 (se billedet med X-T3 nedenfor) vil blive udskiftet i sin helhed. Mit gæt er, at det udgår til fordel for det kommende XF 16-50mm f2.8-4.8.

(Foto: Lasse Svendsen)

Vi ved ikke meget andet end brændvidde og blænde, men Fujifilm siger, at XF 16-50mm f2.8-4.8 vil være kompakt og let med forbedret optisk ydeevne i hele området. Om det vil have lineære fokusmotorer og vejrforsegling er i øjeblikket uklart.

Det kunne godt være, men det er stadig uvist, om Fujifilm vil gøre det “eksklusivt” for XF 16-55mm f2.8.

Læs også Fujifilm Fujinon XF 16-55 mm f/2.8 R LM WR Den bedste normalzoom koster lidt, men for de kræsne er den alle pengene værd.

Den kommende zoom dækker næsten det samme område, men har naturligvis en lavere lysstyrke i telefoto-enden. Brændviddeområdet svarer i øvrigt til 24-75 mm, sammenlignet med 135 småbilledformat, af mange kaldet full frame.

Hvornår og til hvilken pris er endnu uvist, men den nye normalzoom vil sandsynligvis blive lanceret sammen med et eller flere kameraer senere i 2024.

XF18-55mm f2.8-4. (Foto: Lasse Svendsen)

 

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

DJI giver manuelle objektiver autofokus

Prof-video på iPhone

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Nikon Z9 får nye funktioner

0
Lyd & Billede
Scroll to Top