Fujifilm X-T5 er den direkte efterfølger til X-T4, og det har fået en betydelig opgradering på indersiden, men har beholdt det klassiske design, der får kameraet til at se ud, som om det blev designet i 1960’erne.
Her kunne Fujis ingeniører nemt have fejlet med nogle forsigtige opgraderinger, men i stedet har de taget det vigtigste fra flagskibet X-H2. Det betyder en 40 megapixel X-Trans CMOS-billedsensor, men mulighed for hele 160 Mp i såkaldt Pixel Shift Multi-Shot.
Billedsensoren har samme mekaniske billedstabilisering, men Fujis ingeniører har nedtonet videoegenskaberne i forhold til X-H2.
Selv om X-T5 ikke har H2’s 8K-video, får du stadig fuld 6K30p-video, i 4:2:2 10-bit optagelse på hukommelseskort, og understøttelse af H.264 og H.265 codecs, med ALL-intro og Long GOP-komprimering. Kameraet kan også lagre stillbilleder som 10-bit HEIF-filer, som giver højere filkvalitet end jpeg, uden at de optager meget mere plads.
Det har en F-Log2 farveprofil, og Fujifilm siger, at kameraet leverer et dynamisk område på op til 13 trin. Du kan også optage 6,2K/29,97p video eksternt via HDMI-udgangen i op til 12-bit ProRes Raw – og Blackmagic Raw, så der er ikke meget at sætte fingeren på, når det gælder videoegenskaberne.
Kameraet har heller ikke H2’s ekstremt fine højopløselige søger på 5,76 Mp, men en lidt lavere opløsning på 3,69 Mp, ligesom det ikke har H2’s betjeningsopsætning.
Korte fakta:
- Samme klassiske betjening som X-T4
- Trevejs touch-skærm
- Dobbelt hukommelseskortplads til SD/SDHC/SDXC med understøttelse af UHS-II
- Samme bagbelyste 40 Mp X-Trans-billedsensor som X-H2
- 160 Mp højopløst Pixel Shift
- Op til 15 billeder/s serieoptagelse
- Femaksers billedstabilisering op til syv trin
- Videoindspilning i 6K 30P og 4K 60P 4:2:2 10bit
- HDMI-udgang for ProRes Raw og Blackmagic Raw
Her får du et klassisk setup med tydeligt markeret lukkertidshjul og ISO-hjul, og de samme sekundære indstillingshjul under, til serieoptagelse og still/video. Fuji har fundet den meget anvendelige trevejs touchskærm frem, som vi husker fra X-T3 og X-H1, og kigger man godt efter, er der andre små, men vigtige ændringer på kamerahuset.
Årets bedste kameraer 2022-2023
F.eks. dobbelt hukommelseskortplads til SDHC-kort, et lidt lettere og mere kompakt kamerahus, greb med en skarpere profil, og uden knapper på undersiden af vertikalhåndgrebet, vi kender fra den forrige generation X-T. I stedet kan du få et MHG-XT5-greb som ekstraudstyr, med quick-release-beslag til Arca-Swiss stativhoveder. Udløserknappen er rykket lidt længere frem, og indstillingshjulene er klikbare.
Billedkvaliteten er den samme, som vi kender fra X-H2, dog er videoegenskaberne noget reduceret. Men kameraet er tydeligvis mere beregnet til stillbilled-fotografering med den klassiske betjening, vi kender fra tidligere generationer i X-T-serien.
Kameraet er i butikkerne i slutningen af november til 16.499 kr. for kamerahuset, men det kan også leveres med XF 18-55 mm til 18.999 kroner – eller XF 16-80mm, hvis du ønsker endnu mere zoom, til 19.999 kroner.
Fujinon XF30mmF2.8 R LM WR Macro
Samtidig med at X-T5 kommer på markedet, lanceres der også et nyt kompakt makroobjektiv med 30 mm brændvidde. Det placerer sig lidt under Fujis XF 60 mm makro og er langt billigere end den meget skarpe XF 80 mm makro.
Objektivet er vejrbestandigt og har en nærgrænse på blot 10 cm. Prisen bliver 5.799 kroner, når det kommer på butikshylderne i slutningen af november.
Korte fakta:
- Brændvidde: 30 mm (svarende til 46 mm for 35 mm-formatet)
- Lysstyrke: f/2,8
- Mindste blænde: 22
- Filterdiameter: 43 mm
- Nærgrænse: 10 cm
- Maksimal forstørrelse: 1,0x (skala 1:1)
- Antal blændelameller: 9 (afrundet)
- Længde: 6,95 cm
- Vægt: 195 gram
- Andet: Vejrbestandig konstruktion (WR). Autofokus med lineær motor (LM)
Fujifilm X-T4
Det bedste kamera i sin klasse
Fujifilm X-T4 adresserer næsten alle forgængerens svagheder og scorer topkarakter.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer