Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Fuji tager et stort skridt mod bedre billeder

Fujifilm X100V er det mest komplette kompaktkamera.

Skrevet af / 05/02/2020 - 15:07
Fuji tager et stort skridt mod bedre billeder

Kompaktkameraer sælger dårligt. Men der er visse lyspunkter. Fujifilms X100-serie er et af dem, og der er mange grunde til dette retrokameras fortsatte popularitet.

Den første udgave med 23 mm f/2.0 objektiv (svarende til 35 mm) og 12 megapixel billedsensor kom for ti år siden og blev en øjeblikkelig succes. Siden er kameraet blevet opdateret tre gange: X100S med 16 megapixel X-Trans billedsensor debuterede i 2010, X100T kom i 2015, og X100F med 24 megapixel X-Trans billedsensor så dagens lys i 2017.

Kameraet blev omfavnet af alle slags fotografer: Gadefotografer, rejsefotografer, fotojournalister, forældre, amatører, entusiaster og professionelle. Som alle kunne lide det enkle og overskuelige design, den fine billedkvalitet, hvor især farvegengivelsen blev fremhævet, og den praktiske hybridsøger.

(Foto: Lasse Svendsen)

Ny billedsensor i X100V

Det er ikke helt let at adskille de fire kameraer fra hinanden. De har alle hybridsøger og analoge kontroller placeret på samme sted, og objektivet har fulgt serien lige siden 2010. Der fandtes for en kort stund en lidt enklere version kaldet X70 med en 28 mm f/2.8 – uden hybridsøger – og med to brændviddekonvertere kunne man ændre brændvidden til enten 50 eller 28 mm.

De passer også til den femte udgave, kaldet X100V. Som har fået en helt ny 23 mm f/2.0 med ny linsekonstruktion og to asfæriske elementer, der skal give bedre detaljeskarphed helt ud i hjørnerne.

Kameraet har også samme digitale brændviddekonverter som forgængeren, der giver 50 og 70 mm brændvidde, men har fået en ny 26 megapixel X-Trans 4-billedsensor, ny processor, bedre hybridsøger, vejrbeskyttelse, 4K-video og vipbar touch-skærm.

(Foto: Fujifilm)

Korte fakta:

  • Samme 26 Mp X-Trans billedsensor som X-Pro3
  • Nyt 23 mm f/2.0 objektiv med to asfæriske linser
  • Integreret 4-trins ND-filter
  • Vejrbestandigt (også med adapter og filter)
  • Kompatibelt med 28 og 50 mm brændviddekonvertere
  • Digital konverter til 50 og 70 mm brændvidde
  • Vipbar 1,62 Mp touch-skærm
  • Ny 3,69 Mp OLED hybridsøger
  • 4K 30 fps video med 8 bit F-Log, 4:2:2 10 bit eksternt
  • Eterna filmsimulering
  • 2,5 mm mic-indgang og hovedtelefonudgang via USB-adapter
  • 26 Mp X-Trans APS-C billedsensor
(Foto: Fujifilm)

Billedsensoren kender vi fra Fujifilm X-T3 og X-Pro3, så der er ingen grund til at tvivle på billedkvaliteten fra sensoren.

Søgeren har fået et nyt OLED-panel med langt højere opløsning, og man kan stadig skifte mellem OLED- og optisk søger med en skydeknap foran på kameraet.

(Foto: Fujifilm)

Vipbar touch-skærm

Fujifilm har formået at få den vipbare touch-skærm til at ligge fladt mod bagsiden. Ofte rager den slags skærme ud fra kameraet, men ikke her.

Firevejsknapperne fra X100F er væk på X100V, som har joystick-knap til valg af de flytbare fokuspunkter, og hjulet til ISO-indstilling har fået en nyttig opgradering: På X100F skulle man løfte hjulet, holde og dreje det for at skifte ISO-værdi. En lidt kikset løsning, som Fuji har fikset på X100V, idet hjulet nu står selv, hvilket gør det lettere at dreje det til den ønskede indstilling.

Da kameraet har hentet så meget teknologi fra X-kameraerne, har det ligeledes 425 valgbare fokuspunkter og skulle have meget bedre følgefokus og hurtigere respons. Autofokus har samme øjen- og ansigtsregistrering, som vi kender fra X-Pro3.

(Foto: Fujifilm)

Filmsimuleringer

Kameraet bruger samme batteri – NP-W126S – som forgængeren. Batterilevetiden er opgivet til 350 eller 420 billeder, afhængigt af om man bruger søger eller skærm, og man kan oplade batteriet i kameraet via USB. Der er kun én kortplads, til SD-kort med UHS-I.

X100V er vokset et par millimeter pga. vejrbestandigheden, men er stadig et kompakt kamera.

(Foto: Fujifilm)

Det er værd at nævne, at kameraet også har Fujis anerkendte filmsimuleringer Provia, Velvia, Astia, Classic Chrome og Acros, som vi kender fra andre Fuji-kameraer, men det har også fået Classic Neg., der giver effekten af et traditionelt farvenegativ.

Fujifilm X100V vil være tilgængeligt fra marts i sort eller sølvgrå til ca. 12.000 kroner, og vi vender tilbage med en test af kameraet.

(Foto: Lasse Svendsen)
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Måske det mest avancerede i sin klasse

Billigere og med bedre lysstyrke

Kultkameraet er tilbage

Årets sejeste kamera?

Bygget til action

Et væld af nyheder fra Canon

Ny billedsensor og fasebaseret autofokus

Farverigt og kompakt systemkamera

Se Canons flagskibskamera

Her kan du spare mange penge

Endelig mere optik til Canon

Kraftfuld retro-blitz

Scroll to Top