TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Endelig kommer Pentax K-3 III

Pentax giver ikke slip på spejlrefleks.

Af / 31/03/2021 - 19:24
Endelig kommer Pentax K-3 III

Vi har hørt om det så længe, at vi var holdt op med at tro på det. Men nu er Pentax K-3 III her endelig.

Det er et klassisk spejlreflekskamera bygget på K-3 II, som vi testede tilbage i 2015, men kameraet er opdateret på flere vigtige punkter. Bl.a. med en ny bagbelyst 25 megapixel CMOS-billedsensor og en ny billedprocessor, der giver kameraet en ekstrem lysfølsomhed på op til ISO 1.600.000.

K-3 III har også fået det nye SAFOX 13 autofokussystem med 101 fokuspunkter, der dækker et bredt område, integreret 5,5 trins billedstabilisering og 12 fps skudtakt, og det er selvfølgelig vejrbestandigt og kan tåle kulde bedre end almindelige kameraer.

Da det er et spejlreflekskamera, har det en stor optisk prisme-søger med 100 procent synsfelt og 1,05x forstørrelse samt touch-skærm og statusskærm, og som man kan se på billederne, er knapper og hjul større, end vi er vant til på mange spejlløse systemkameraer.

Annonce

Det er bl.a. en fordel for naturfotografer, der ofte må bruge handsker eller vanter.

Kameraet har også Pixel Shift-teknologi samt Pentax’ Anti-Aliasing-simulering, der giver bedre detaljeskarphed og mindre moiré i billederne.

Det kan også optage 4K 30 fps-video med treaksers billedstabilisering, og det kan bruges med et vertikalgreb – D-BG8 – som udvider batterilevetiden og gør det lettere at holde kameraet i portrætformat, når man f.eks. anvender lange teleobjektiver.

Pentax K-3 III kommer til salg i april. Prisen bliver 16.400 kroner for et kamerahus i sort eller sølvfarvet, mens batterigrebet koster 3.200 kroner. Det fås også som premium-kit til 18.900 kroner.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Printer billederne fra mobilen

Endelig, Leica!

Actionkamera med forbedret billedkvalitet

Fjerner alt overflødigt

Tågefilter til Fujifilm X100

Mindste og letteste normalzoom

6K-video med ekstrem dynamik

Superbillig kameradrone

Her er GoPro Hero13 Black

Prof-teknologi i A2-format

Hurtigere og skarpere portrætobjektiv

Mere kraftfuld video-redigering med DaVinci Resolve 19