itemprop

Det spejlløse Canon EOS R5 optager video i 8K

EOS R5 bliver et spejlløst professionelt kamera med 8K video-optagelse, hurtig skudtakt og førsteklasses billedstabilisering.

Canon meddelte i dag, at et nyt full-frame-kamera er under udvikling. Nemlig EOS R5.

At de går ud med information, før specifikationerne er klar, kan tyde på, at de ikke vil have, at fotografer, der synes, at video er lige så vigtigt som foto, skal hoppe over til Panasonic Lumix S1H, som hidtil har været alene om at tilbyde ordentlig professionel videokvalitet og -funktionalitet med et full-frame stillbilledkameras formfaktor.

De, der allerede sværger til Canon, skal bare væbne sig med lidt tålmodighed, før EOS R5 bliver tilgængeligt.

Læs også Det her er faktisk et videokamera. Og det er enestående! Endelig kan uafhængige filmproducenter få lige så god videokvalitet som de store drenge.
 data-srcset

Video i 8K

Det eneste, vi ved på videofronten, er at kameraet kan filme i 8K-opløsning, altså 7680 x 4320 pixel. Det er heftige 33 megapixel ren video!

Hvis du undrer dig over, hvad i alverden du skal med al den opløsning, før 8K-TV’er bliver standard, så giver det et enormt spillerum i efterproduktionen af videoerne. F.eks. kan du filme i vidvinkel og derefter gå ind og zoome ind i efterproduktionen med 1:2-beskæring. Uden at miste én eneste pixel på den færdige video!

Der står ikke noget om, hvorvidt kameraet kan filme kontinuerligt, eller om det er begrænset til 30 minutter. Vi ved, at EOS R har denne begrænsning, og hvis EOS R5 også får det, vil det alligevel ikke være en konkurrent til Panasonic S1H, men snarere til stillbilledkameraet S1. I så fald forventer vi, at prisen også afspejler dette.

annonce
Full-frame-sensoren i EOS R5 giver 8K video-opløsning. (Foto: Canon)

Skudtakt og billedstabilisering

En af vores indvendinger mod EOS R var en middelmådig skudtakt på 8 fps (5 fps med kontinuerlig autofokus). Men nu er action- og naturfotografernes bønner blevet hørt, for på EOS 5R øges skudtakten til 12 fps med mekanisk lukker og hele 20 fps med elektronisk lukker.

annonce

Den optiske femaksers billedstabilisering i kameraet fungerer sammen med billedstabiliseringen i objektivet – f.eks. det helt nye RF 24-105 mm f/4-7.1 IS STM. “Det sikrer stillbilleder og videoer uden rystelser uanset optagesituationen.”

Det er, hvad vi indtil videre ved om Canon EOS R5. Resten må vi vente på.

Læs mere om kameraet her.

annonce
Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.

Test-abonnement
Gratis i en måned
Få fuld adgang på alle enheder.
6 måneder
Kun 44,- mnd
Få adgang til alle tests og nyheder på Lyd & Billede i 6 måneder
Få fuld adgang på alle enheder.
12 måneder
Kun 40,- mnd
Få adgang til alle tests og nyheder på Lyd & Billede i 12 måneder
Få fuld adgang på alle enheder.
Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Leave a Reply

  Subscribe  
Notify of

Läs också

 data-srcset

Værre end spritkørsel

Du har meget dårligere reaktionstider, når du bruger bilens touch-skærm, end når du kører i beruset tilstand.

Scroll til toppen