TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

Årets fotoprodukt

Som topscorer i alle discipliner og med banebrydende egenskaber til prisen sætter Lumix GH3 standarden i lang tid fremover.

forfatter
Publiceret 29/01/2013 - 00:00

Indtil nu har man måttet betale væsentlig mere for denne kombination af stillbilled- og videokvalitet. Panasonic har beholdt grundopskriften fra den kritikerroste model GH2, men flyttet GH3 op i prof-klassen. Samtid med at prisen er lavere. Andre steder koster tilsvarende kvalitet det dobbelte.

Dermed må Lumix GH3 anses for det billigste professionelle systemkamera på markedet i dag. Kameraet leverer en stillbilledkvalitet på niveau med de bedste, såsom Olympus OM-D og Canon EOS 5D Mark III, men banker de fleste på videoegenskaber.

GH3 kan ikke bare optage i fuld 1080p HD video, det kan gøre det med op til 72 Mbit/s datastrøm og med superlav ALL-I kompression. Det er tv-kvalitet, der i den grad holder. HD-video kan streames direkte via HDMI-udgangen, en værdifuld egenskab for professionelle. Selvfølgelig har det vridbar berøringsfølsom skærm med superfin OLED-kvalitet samt elektronisk søger, integreret Wi-Fi og en udstyrsliste så lang som rollebesætningen – med statister – til den første af de tre Hobbitten-film.

Det vejrtætnede og solide kamerahus har forbilledlig ergonomi, og fotografen kan i høj grad selv vælge, hvilke funktioner forskellige knapper skal have. Sjældent har vi testet et kamera med så mange perfektionerede egenskaber. Panasonic Lumix GH3 er årets mest banebrydende fotoprodukt.

Uddrag fra testen
 “Farvemætningen og farvebalancen er det bedste, jeg har set fra noget Lumix-G kamera og er endelig på højde med de allerbedste prof-kameraer. Også på video-optagelse. Super rene videofiler med meget lidt kornstøj ved høj ISO og meget jævne bevægelser i filmfladen under panorering bør tilfredsstille selv kræsne professionelle. Der er en lille antydning af moiré, da billedsensorens lavpasfilter er så svagt (giver bedre pixelopløsning), men jeg tvivler på, at det vil blive betragtet som et problem blandt videografer.”

Karakter: 6 julehjerter

Fra 7.999 kroner (kun hus)

panasonic.dk

Kommentarer

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Avanceret minidrone flyver hvor som helst DJI Mini 3 Pro har fuldvoksne funktioner, men er så lille, at den flyver under radaren på dronereglerne.
Professionelt kamera med unik funktion Canon EOS R3 har en unik funktion og alt, hvad et flagskibskamera har brug for. Bortset fra to ting.
Lysstærk og forbedret Sony-zoom Lavere vægt og bedre ydelse er nøgleordene for Sony FE 24-70 mm F2.8 GM II.
Fem tips til bedre påskebilleder Den skarpe sol er ikke fotografens bedste ven. Her får du at vide, hvordan du undgår den og fire andre ting, der kan ødelægge dine billeder.
Leica lancerer sort Summicron 28 mm f/2 Laves i et lille antal med en forbedring, som man skal se nøje efter.
GH6: Vildt videokamera der også tager stillbilleder Endelig har GH5 fået en afløser. Panasonic Lumix GH6 er et toptrimmet videokamera i stillbilledforklædning.
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend