Sammen med den nye Photoshop CC, eller PS8, som den også kaldes, lanceres der også anden software i Adobes Creative Suite i nye versioner. Alle med månedsabonnement og lagring i skyen, inkluderet en mængde nye funktioner og forbedringer.
For fotografer er det Adobe Photoshop CC, som er den allervigtigste softwaredel i Creative Suite, og man kan abonnere kun på Photoshop CC, uafhængig af de andre programmer i Creative Suite.
Det bliver ikke længere muligt at købe en fysisk installations-cd af Photoshop CC.
Blandt nyhederne er udvidet 3D-funktionalitet, smartere opskalering af billederne, opskalering af små billeder til større filstørrelse billedflader og kompensering for bevægelsesuskarphed og bedre råfilkonvertering.
Blandt 20 andre forbedringer og nye funktioner er kompensering af bevægelsesuskarphed en spændende nyhed. Den skal gøre det muligt at vælge uskarpe områder og genvinde data i billedet, således at man får et skarpere objekt i billedet.
De mange nye funktioner vil vi bruge mere tid på at gennemgå i en kommende test af Photoshop CC.
Indtil da finder man mere info med videoer her.
Fra pressemeddelelsen:
Nye funktioner i Photoshop CC:
- Photoshop CC´s mange nyheder bidrager til en mere effektiv hverdag, hvor kreativiteten får frit spil. Avancerede funktioner forenkler arbejdsflowet, enten man ønsker at gøre billederne mere perfekte, designe til online- eller offline-medier eller lave noget i 3D/video.
- Flere nye værktøjer introducer nogle af de mest avancerede billedskarphedsteknologier. Det nye værktøj Camera Shake Reduction analyser og korrigerer uskarphed som følge af kamerabevægelser. Smart Sharpen bruger adaptive sharpening-algoritmer, så støj og halo-effekter minimeres. Billeder kan forstørres helt op til reklameplakat størrelse uden at blive kornede.
- Adobe Camera 8 Raw giver Photoshop CC tre nye alternativer indenfor fotoredigering. Med Advanced Healing Brush kan fotografer ”kurere” eller ”lappe” på billeder med et pennestrøg. Radial Gradient har avancerede kontrolmuligheder, så man skaber opmærksomhed på billedets fokus uden at tilføje en standardvignet. Upright retter automatisk horisonter op og giver et rigtigt perspektiv uden at ødelægge billedet. Redigering med Camera Raw kan gøres i alle lag eller i en fil i Photshop CC.
- Det er nu muligt at oprette rektangler med afrundede hjørner og at justere størrelsen når som helst. Man kan også vælge flere stier, forme og vektorer på en gang, således at man får et hurtigt og nemt arbejdsflow, når man arbejder med flere objekter.
- Photoshop CC er det første Adobe-program til Mac og Windows, som kan bruges til at overføre filer direkte til Behance, så arbejde oprettet i Photoshop CC umiddelbart kan deles med andre kreative og åbne for tilbagemeldinger. Behance er verdens ledende kreative netværk med over 1,4 millioner medlemmer.
- Med Photoshop CC får man alle de seneste funktioner medlemmer af Creative Cloud har haft i løbet af det sidste år, inkluderet støtte for Smart Object for Blur Gallery og Liquify-effekter, Conditional Action og CSS-støtte for hurtigere web-design.
- Adobe lancerer snart et nyt arbejdsflow fra Photoshop CC til Edge Reflow CC. Dette gør det nemmere at skabe webdesign i Photoshop for herefter at lave det om til et ”responsive” web-design, som kan ses på alle typer enheder.
Medlemskab, tilgængelighed og priser
Creative Cloud-medlemmer kan umiddelbart downloade de nyeste versioner af Creative Cloud-programmerne, når de bliver tilgængelige i juni. Creative Cloud for Teams giver, foruden et almindeligt medlemskab, 100 GB lagringsplads og en række centralt styrerede administrationsfunktioner.

Læs videre med LB+
Tilbud - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
LB+ Total 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer