Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

The Crown, sæson 6 – ny (kontroversiel) trailer

Netflix offentliggør en helt ny trailer fra den afsluttende sæson om Windsor-dynastiet.

Skrevet af / 27/10/2023 - 07:56
The Crown, sæson 6 – ny (kontroversiel) trailer

Netflix er ved at afslutte en af sine mest kostbare og succesfulde serier: The Crown.

Første sæson af Peter Morgans epos havde Netflix-premiere tilbage i 2016 og tog både seere og kritikere med storm. Nu nærmer afslutningen sig for den utroligt gennemførte serie om afdøde dronning Elizabeth II’s ekstraordinære liv.

I forbindelse med dronningens død sidste efterår blev optagelserne indstillet i en periode.

Læs også Dronningen er død! Leve Kongen! Tronskiftet i Storbritannien påvirker Netflix' flagskib-serie.

For halvanden uge siden afslørede streaminggiganten premieredatoen for den sjette og sidste sæson og udsendte den første teaser. Nu har de frigivet den første trailer – og den skaber kontroverser:

 

Inspireret af virkelige begivenheder er The Crown en fiktiv dramatisering af historien om dronning Elizabeth II og de politiske og personlige begivenheder, der formede hendes regeringstid.

Den sidste sæson af The Crown bliver delt op i to dele med premiere i november og december i år, og den tager sin begyndelse, da en skæbnesvanger biltur får katastrofale konsekvenser for det blomstrende forhold mellem prinsesse Diana og Dodi Fayed.

Læs også Skandalernes tiår! Femte sæson af Netflix’ flagskibsserie, The Crown, dykker dybt ned i kongefamiliens ægteskabelige skandaler.

Sæson 6 dækker begivenheder fra 1997 til 2005 og omfatter Tony Blairs (Bertie Carvel) tid som premierminister. Vi ser en strålende Elizabeth Debicki genoptage sin rolle som prinsesse Diana, sammen med Dominic West som prins Charles.

The Crown, sæson 6 (Foto: Netflix)

Perioden er en af de mest turbulente i det britiske monarkis historie, og den inkluderer bl.a. prinsesse Dianas dramatiske død. Der blev længe spekuleret i, hvordan (og om) Morgan ville tackle dette følsomme emne.

Produktionsholdet var fuldt ud klar over, hvor kontroversielle disse scener ville være, og under Edinburgh TV Festival for nylig udtalte seriens executive producer, Suzanne Mackie, sig om sagen:

There was no question that we would be, firstly, meticulous in our research and read and listen, and of course secondly and most importantly is to be sensitive. There was very, very careful, long, long conversations about how we do it, and the audience will judge it in the end. But I think it’s been delicately, thoughtfully recreated.

The Crown, sæson 6 (Foto: Netflix)
Læs også Kampen mellem kønnene vendt på hovedet Phoebe «Bridgerton» Dynevor kan også andet og mere end at klæde sig ud i svulstige balkjoler fra 1800-tallet.

Se billederne fra den kommende sesongen:

Crown Season 6 The Crown, sesong 6_10 (8) The Crown Season 6 Crown Season 6 The Crown, sesong 6_10 (2) The Crown Season 6 Crown Season 6 The Crown, sesong 6_10 (3) Crown Season 6 The Crown, sesong 6_b (5) The Crown, sesong 6_b (2) The Crown, sesong 6_b (1) The Crown, sesong 6_b (11) The Crown, sesong 6_b (6) The Crown Season 6 The Crown, sesong 6_b (10) The Crown, sesong 6_b (3)
<
>
The Crown, sæson 6. (Foto: Netflix)

Imelda Staunton fortsætter sit stramme styre som dronning Elizabeth II sammen med Jonathan Pryce (prins Philip) og Lesley Manville (prinsesse Margaret). Salim Daw (Mohamed Al Fayed) og Khalid Abdalla (Dodi Fayed) vender også tilbage i 6. sæson.

Både Dominic West (Prins Charles) og Staunton føler en lethed og forståelse, når de nu påtager sig disse roller for anden gang. Staunton føler sig nu mere komfortabel i rollen som den ikoniske regent:

Jeg har levet med hende i lang tid, så om noget følte jeg mig mere tilpas denne gang. Jeg elsker hendes ro og hendes evne til ikke at lade sig vippe af pinden over alt det, der er sket omkring hende gennem hendes liv.”

I pressemeddelelsen fortæller Debicki om den følelsesladede rolle:

Jeg synes, det er en unik udfordring at portrættere disse dage. Jeg havde fuld tillid til den følelsesmæssige struktur, Peter (Morgan, red.) havde forberedt til os. Det er hans fortolkning, og jeg tror, den gav følelsesmæssig mening for mig, så jeg holdt fast i den. Det er åbenlyst, at det er en hjerteskærende og intens tidsperiode, og vi kommer aldrig til helt at forstå den.”

Elizabeth Debicki som prinsesse Diana, “The Crown, sæson 6” (Foto: Netflix)

De første fire afsnit af den nye sæson skildrer et blomstrende forhold mellem prinsesse Diana og Dodi Fayed, før en skæbnesvanger biltur får katastrofale følger. I deres første sommer efter skilsmissen tilbragte prins Charles og prinsesse Diana meget forskellige ferier med deres sønner.

Diana bliver charmeret af Fayed-familien i Sydfrankrig, som giver de unge prinser en smagsprøve på luksusyachter, videospil og filmaftener. Charles holder fast i traditionerne på Balmoral. Forskellene udspiller sig i pressen, som får næring af en ivrig paparazzi og nogle fra det kongelige presseteam.

The Crown, sæson 6 (Foto: Netflix)

Da luksuslivet efterhånden mister sin tiltrækningskraft, og den konstante medieovervågning tærer på hendes psyke, længes Diana efter at vende tilbage til sine sønner, som befinder sig på Balmoral. Men en tur gennem Paris’ gader fører til en intensiv og aggressiv mediejagt.

Nyheden om Dianas og Dodis fatale bilulykke fører til en enorm landesorg, der kommer bag på dronningen. Mens chokbølgerne går gennem paladset, bearbejder Al Fayed også tabet af sin elskede søn. Han håber, at nyheden vil bringe ham og den kongelige familie sammen i fælles sorg, men i stedet føler han sig stadig mere udstødt.

The Crown, sæson 6 (Foto: Netflix)

Det sidste kapitel bliver fortalt over seks episoder; hvor det primære fokus er på et nyt kongeligt eventyr mellem prins William og Kate Middleton.

Efter sin mors pludselige død forsøger unge William at genoptage sit liv på Eton, mens monarkiet må håndtere den offentlige opmærksomhed og de udfordringer, der følger med. Debutanten Ed McVey spiller hovedrollen som William, mens Meg Bellamy indtager rollen som Kate.

Ed og Meg filmede til den kommende serie i St. Andrews i Skotland tidligere på året, og her besøgte de flere af de steder, hvor deres karakterer opholdt sig for 20 år siden.

The Crown Season 6 The Crown, sesong 6_1 (4) The Crown, sesong 6_1 (2) The Crown, sesong 6_1 (3)
<
>
The Crown, sæson 6. (Foto: Netflix)

Da dronningen når sit guldjubilæum, reflekterer hun over monarkiets fremtid med ægteskabet mellem Charles og Camilla og begyndelsen på et nyt royalt eventyr med William og Kate.

Læs også The Crown, 1. sæson Dronning Elizabeths liv er et glimrende udgangspunkt for en dramatisk tv-serie, som lykkes godt for Netflix.

Finalesæsonen markerer afslutningen på hele 60 timers prisbelønnet TV-underholdning, som har introduceret talenter som Claire Foy, Vanessa Kirby, Emma Corrin og Josh O’Connor.

The Crown, sesong 6 (Foto: Netflix)

Afslutningssæsonen vil bestå af 10 afsnit, og Peter Morgan er fortsat serieskaber, manuskriptforfatter og udøvende producent.

Skuespillere: Imelda Staunton som dronning Elizabeth II, Jonathan Pryce som prins Philip, Lesley Manville som prinsesse Margaret, Dominic West som prins Charles, Elizabeth Debicki som prinsesse Diana, Claudia Harrison som prinsesse Anne, Olivia Williams som Camilla Parker Bowles, Bertie Carvel som Tony Blair, Khalid Abdalla som Dodi Fayed, og Luther Ford som prins Harry.

 

The Crown, sæson 6, del I (fire episoder) får global Netflix-premiere den 16. november, mens del II (6 episoder) udkommer den 14. december.

The Crown, sæson 6 (Foto: Netflix)

The Crown, 1. sæson

Overdådigt kostumedrama

Dronning Elizabeths liv er et glimrende udgangspunkt for en dramatisk tv-serie, som lykkes godt for Netflix.

Læs mere

Monarkiets mørke hemmeligheder

The Crown, 2. sæson

Anden sæson af serien om dronning Elizabeths fascinerende liv tager os for alvor om bag de polerede royale kulisser.

Læs mere

The Crown, 3. sæson

Formidabel Colman

Nye skuespillere kaster nyt lys over den sagnomspundne Windsor-familie i en storslået 3. sæson af The Crown.

Læs mere

The Crown, 4. sæson

Den dysfunktionelle kongefamilie klædes fuldstændig af

Med Diana på banen får vi for alvor et dystert indblik i den følelsesmæssigt afstumpede britiske kongefamilie.

Læs mere

The Crown, sæson 5

Det royale ægteskab smuldrer – i fuld offentlighed

Femte sæson af Netflix’ flagskibsserie, The Crown, dykker dybt ned i kongefamiliens ægteskabelige skandaler.

Læs mere
Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Klar til endnu en runde?

Et godt grin forlænger livet!

Kongen brøler igen!

De kriminelles hærgen fortsætter i Kingstown

Harry Potter-lydbøgerne får Dolby Atmos

Se den nye trailer fra Holocaust-helvedet

Hysterisk ny trailer!

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Lyd & Billede
Scroll to Top