Følg oss på

Søg efter tests, nyheder, anmeldelser...

Sony lover overlegen lyd- og billedkvalitet med streaming-tjenesten Bravia Core

For første gang kan man streame video i næsten tabsfri 4K UHD Blu-ray-kvalitet. Men langtfra alle får adgang til tjenesten.

Sony lancerer nu streaming-tjenesten Bravia Core i samarbejde med Sony Pictures Entertainment. Med andre ord har endnu en af de store filmproducenter fået deres egen streaming-tjeneste efter fire års overvejelse om, hvordan man kan give brugerne derhjemme den absolut bedste filmoplevelse.

Sony Bravia Core anvender såkaldt Pure Stream-teknologi, der er så tæt på tabsfri kvalitet, som man kommer med streamet indhold. Med en videostrøm på op til 80 Mbit/s lover Sony en videokvalitet, der “giver tæt på tabsfri UHD BD-kvalitet”.

Udvalg og adgang

Til at begynde med kan brugerne bladre igennem et bibliotek med omkring 300 filmtitler. I pressemeddelelsen fremhæves Venom, Peter Kanin, Ghostbusters, Blade Runner 2049 og Jumanji: The Next Level. Lad os håbe, at der bliver nogle mere heftige titler tilgængelige.

Bravia Core giver også adgang til “den største samling af IMAX Enhanced-film, som tilbyder en fængende seeroplevelse derhjemme. Filmene er optimeret til BRAVIA XR og leveres med remastered IMAX-billeder og medrivende lyd fra DTS. Over 50 IMAX-film er blevet remastret “med så ægte lyd og billede som muligt på Sony Bravia XR-enhederne”.

Det er derimod ikke alle, der får adgang til tjenesten. Langtfra. Man skal nemlig eje et spritnyt Sony premium-TV fra 2021. Alle andre kan glemme det.

Desuden er det også lidt kompliceret. Hvis man ejer et A90J OLED-TV eller et Z9J LCD 8K-TV, får man ti kreditter, og man kan så vælge ti titler, som man downloader og ejer. De øvrige Bravia XR-modeller giver fem point.

Derudover kan man abonnere på Bravia Core og streame, hvad man vil, når man vil. Her får man 24 måneders gratis abonnement, hvis man ejer en af de dyre Z9J- eller A90J-modeller, mens andre får 12 måneder. Derefter må man betale, men hvad prisen bliver, ved vi ikke.

Annonce

En aparte tjeneste

Der er ingen tvivl om, at Sony Bravia Core er en lidt aparte streaming-tjeneste, der er møntet på en meget snæver kundegruppe. Nemlig ejere af helt nye Sony-TV’er. Hvis man har et Sony-TV fra 2019 eller 2020 – uanset pris og kvalitetsniveau – er man ekskluderet fra klubben. Bravia Core er således et passende navn, da det kun er den hårde kerne, der får adgang.

Det er med andre ord ikke en streaming-tjeneste, der skal give Netflix & Co. hård konkurrence. Snarere skal den ses som en måde, hvorpå Sony kan sikre, at deres TV-kunder kan opleve deres egne filmtitler på bedst mulig vis.

Vi vil også tro, at en vigtig grund til, at kunder med ældre TV’er ikke får adgang, er at Sony i år er skiftet til Google TV-platformen, mens ældre modeller anvender Android TV. Sony synes måske ikke, at det er besværet værd at udvikle en separat smart-TV-app til en platform, de er ved at forlade.

Uanset hvad grunden er, vil det være en meget lille procentdel af TV-brugerne, der får glæde af denne tjeneste. I hvert fald til at begynde med.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Fuld adgang til Lyd & Billede for 3 kr

Få adgang alle +artikler, guider, anmeldelser samt til hele testarkivet i 1 uge.

Ingen bindingstid Ønsker du å bestille magasinet? Klik her Allerede abonnent?
forfatter

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Vis kommentarer

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Redaktionen anbefaler

Læs også

For første gang kan man streame video i næsten tabsfri 4K UHD Blu-ray-kvalitet. Men langtfra alle får adgang til tjenesten.

For første gang kan man streame video i næsten tabsfri 4K UHD Blu-ray-kvalitet. Men langtfra alle får adgang til tjenesten.

For første gang kan man streame video i næsten tabsfri 4K UHD Blu-ray-kvalitet. Men langtfra alle får adgang til tjenesten.

For første gang kan man streame video i næsten tabsfri 4K UHD Blu-ray-kvalitet. Men langtfra alle får adgang til tjenesten.

For første gang kan man streame video i næsten tabsfri 4K UHD Blu-ray-kvalitet. Men langtfra alle får adgang til tjenesten.

For første gang kan man streame video i næsten tabsfri 4K UHD Blu-ray-kvalitet. Men langtfra alle får adgang til tjenesten.

For første gang kan man streame video i næsten tabsfri 4K UHD Blu-ray-kvalitet. Men langtfra alle får adgang til tjenesten.

For første gang kan man streame video i næsten tabsfri 4K UHD Blu-ray-kvalitet. Men langtfra alle får adgang til tjenesten.

Kontaktinformation

Publish AS
Billingstadsletta 19 B
1396 Billingstad
© 2020 Publish AS

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
© 2020 Publish AS - Lyd & Billede arbejder efter reglerne for god presseskik. Som læser har du kun ret til at anvende indholdet på lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål forudsat, at du henviser til kilden samt respekterer alle ophavsrettigheder. Du må ikke anvende indhold, herunder (men ikke begrænset til) ikoner, til noget andet formål eller på nogen anden måde end sådanne, som måtte være udtrykkeligt aftalt. 4:02 NB: Artikler, som ikke ligger bag betalingsmuren, er "købt fri" af vedkommende producent/leverandør.