Search
Generic filters

Anmeldelse : Jumanji: The Next Level

Pinlig maveplasker

Ud over forventninger om et overskud til produktionsselskabet kan der ikke have været én eneste tanke bag dette bras.

Karakter
Komedie
Jumanji: The Next Level

Det var komikerlegenden Robin Williams, der gjorde den originale Jumanji (1995) til en seværdig film og en formidabel kassesucces. Konceptet var, at nogle børn blev suget ind i et magisk brætspil, hvor Williams havde været fanget i årtier.

I 2018 kom en slags reboot, hvor en gruppe teenagere blev “uploadet” til et videospil. Jumanji: Welcome to the Jungle var en overraskende morsom film med kvikke bemærkninger og masser af selvironi. Toeren er lige så tom og meningsløs som en brugt konservesdåse.

Gruppen samles i juleferien, nu flankeret af bedstefædrene Danny DeVito og Danny Glover. Og igen må de ind i computerspillet, denne gang for at redde Spencer. Dermed iklædes de igen deres avatarer i spillet – Dwayne Johnson, Jack Black, Kevin Hart og Karen Gillan – men ikke nødvendigvis den samme som sidst.

Og heri ligger hele “konceptet” (hvis man da kan kalde det dét) for toeren. Det skal hele tiden være HYSTERISK morsomt, at personerne har byttet avatar, personlighed og køn (!) i spilverdenen. Se, Jack Black har fået bryster! Men det er faktisk ikke spor underholdende, bare trættende og irriterende på den værst tænkelige, overspillede amerikanske vis.

 

Der er ikke noget at udsætte på filmens special effects, og tempoet er en actionfilm på speed værdigt. Men at Kevin Hart overhovedet har et publikum, går over vores forstand. I Jumanji er han faktisk lige så enerverende, som Chris Tucker var i Det femte element – og det siger ikke så lidt.

Jack Black er der lidt mere stil over, men med de gennemgående platte dialoger har han ikke meget at arbejde med. The Rock gør det, han gør bedst, nemlig at vise muskler og løfte tunge ting, mens Karen Gillan er filmens eneste tålelige og charmerende karakter. Til sidst får vi også et glædeligt gensyn med Rory McCann (The Hound fra Game of Thrones) i en outreret rolle, der faktisk har lidt gnist.

Dwayne Johnson and Kevin Hart Kevin Hart, Dwayne Johnson, Jack Black and Karen Gillan Jumanji – The Next Level_4 Nick Jonas, Kevin Hart and Karen Gillan star in Jumanji: The Next Level Alex Wolff and Danny DeVito star in Jumanji: The Next Level.
<
>
(Foto: Universal/Sony)

Men alt i alt virker det, som om ingen har gidet gøre en indsats i Jumanji: The Next Level og bare er dukket op på settet, lydigt har taget imod det stinkende, infantile manuskript og leveret til laveste fællesnævner. For derefter at hæve lønchecken med et smil om munden og tænke: “Easy money!”

Familiens allermindste vil nok grine en smule undervejs, men til alle andre: Styr langt uden om dette krampagtige forsøg på komedie! To stjerner.

Fakta

  • 4K UHD Blu-ray
  • Release: 20. april 2020
  • Instruktion: Jake Kasdan
  • Med: Dwayne Johnson, Jack Black, Kevin Hart, Karen Gillan, Awkwafina, Nick Jonas, Danny DeVito, Danny Glover, Rory McCann
  • Genre: Komedie
  • Land: USA
  • År: 2019
  • Tid: 2:03 timer

IMDB Rating

Jumanji: The Next Level (2019) 2h 3min | Action, Adventure, Comedy | 13 December 2019 (Norway) Summary: In Jumanji: The Next Level, the gang is back but the game has changed. As they return to rescue one of their own, the players will have to brave parts unknown from arid deserts to snowy mountains, to escape the world's most dangerous game.
Countries: USALanguages: English
forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Så er Disney+ lanceret i Danmark, men hvad skal du se på tjenesten?
    Den legendariske, iskolde søster Ratcheds baggrundshistorie danner den perfekte ramme for en usædvanlig vellykket TV-serie.
    Med deres første originale serie puster Disney nyt, men samtidig klassisk liv i Star Wars-sagaen.
    I et ellers gennemsnitligt drama om at rejse sig efter en familietragedie og derpå følgende alkoholisme leverer Ben Affleck den ægte vare.
    September byder på kortere dage og mørkere nætter. Perfekt til lange, lade aftener foran TV’et.
    Hilary Swank leder en international besætning med kurs mod Mars, men både ekspeditionen og familien derhjemme oplever grus i maskineriet.
    Christopher Nolans nye film er en herlig, til tider absurd blanding af James Bond, sci-fi og dommedagsprofeti.
    I et konservativt TV-miljø gennemsyret af mandschauvinisme og sexchikane slår kvinderne igen.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.