Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

NY trailer til Marvels Eternals

Disney har udsendt den anden trailer til den længe ventede Marvel-film.

Skrevet af / 21/08/2021 - 08:23
NY trailer til Marvels Eternals

Ingen genre har domineret de internationale biografhitlister det sidste årti som superheltefilmene. De er blevet selve rygraden hos såvel biografkæderne som de store internationale filmselskaber.

Publikum kan åbenbart ikke få nok af dem og elsker at se fortsættelser med kendte og elskede helte og skurke – noget, vi i den grad er blevet fodret med af Hollywood. Og når man ser på indtjeningstallene, er det ikke så underligt – Avengers: Endgame omsatte for svimlende 2,79 MILLIARDER dollars.

Den 5. november lancerer Marvel Studios deres nye, stjernespækkede superheltefilm Eternals i biograferne og på Disney+, og i denne uge blev den anden trailer så lanceret:

 

Filmen er instrueret af Chloé Zhao (som tidligere på året vandt Oscars for årets bedste film og bedste instruktion med Nomadland).

Efter den uventede tragedie i kølvandet på Avengers: Endgame følger vi the Eternals, en udødelig udenjordisk race skabt af the Celestials, som i al hemmelighed har levet her på Jorden i over 7.000 år. Nu genforenes de for at forsvare menneskeheden mod deres ærkemodstandere, de monstrøse Deviants.

(Foto: Walt Disney)

Eternals vækker bl.a. opsigt ved at have den første LGBT+ superhelt portrætteret på film.

Læs også Superhero Day! Vi markerer den internationale Superheltedag med vores anbefalede superheltefilm og -serier.

Hovedrollerne beklædes af Angelina Jolie, Kit “Jon Snow” Harington, Salma Hayek, Gemma Chan, Richard Madden, Kumail Nanjiani, Lia McHugh, Brian Tyree Henry, Lauren Ridloff, Barry Keoghan og Don Lee.

ETERNALS Marvel_Eternals_1
<
>
(Foto: Walt Disney)

I en herlig, passende pompøs trailer hyldede Marvel i øvrigt for nylig de største og mest følelsesladede øjeblikke fra deres mest kendte film, før de, halvvejs inde, gav os små klip fra kommende superheltefilm.

 

Følgende film ligger nu på Marvels tidslinje med disse premieredatoer:

  • Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings (3. september 2021)
  • Eternals (5. november 2021)
  • Spider-Man: No Way Home (17. december 2021)
  • Doctor Strange in the Multiverse of Madness (25. marts 2022)
  • Thor: Love and Thunder (6. maj 2022)
  • Black Panther: Wakanda Forever (8. juli 2022)
  • The Marvels (11. november 2022)
  • Ant-Man and the Wasp: Quantumania (17. februar 2023)
  • Guardians of the Galaxy Vol. 3 (5. maj 2023)
Læs også Sommer-blockbusteren er tilbage! Scarlett Johansson står sikkert på egne ben i actionmættet, herligt letbenet sommerunderholdning.

Så bliver det interessant at se, hvor mange af Marvel-filmene (hvis ikke dem alle) der vil blive lanceret direkte på Disney+; og det endda post corona.

PS: Du kan læse anmeldelser af de fleste af Marvel-filmene her!

(Foto: Walt Disney)
Læs også Vi kårer den bedste streaming-tjeneste (for dig) Med lanceringen af Disney+ har streaming-krigen virkelig taget fart, men hvilke af de store streaming-tjenester SKAL du have?
Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

Kommende højdepunkter på Netflix!

Fuld MAX?

Se ny trailer!

Premiere i dag!

Følelserne er tilbage!

Netflix slår til!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top