Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Ny svensk Netflix-serie

Senere i år udsender Netflix deres anden svenske originalserie, Love & Anarchy.

Skrevet af / 12/02/2020 - 14:50
Ny svensk Netflix-serie

Der er tryk på i Netflix’ skandinaviske afdeling for tiden. For få uger siden blev den første norske originalserie, Ragnarok, lanceret, og nu kommer der endnu en serie fra Sverige.

I april sidste år lancerede Netflix deres første svenske originalserie, Quicksand – Størst af alt. I år tager streaming-giganten det store skridt fra skoleskydning og urolig ungdom til letbenet romantisk drama i Love & Anarchy.

Optagelserne til den nye svenske originalserie er allerede begyndt i Stockholm. Rollelisten inkluderer Ida Engvoll, Reine Brynolfsson, Björn Kjellman, Johannes Bah Kuhnke, Gizem Erdogan og Björn Mosten.

Love & Anarchy er skabt af den anerkendte instruktør og manuskriptforfatter Lisa Langseth og produceret af FLX, produktionsselskabet bag Quicksand.

I serien, der består af otte dele, møder vi Sofie (Ida Engvoll), en karrierekonsulent og mor til to børn. Da hun får til opgave at modernisere et gammelt forlag, møder hun den unge IT-tekniker Max (Björn Mosten), og der opstår en uventet flirt.

Sofie og Max udfordrer i hemmelighed hinanden til at gøre ting, der sætter spørgsmålstegn ved samfundsnormer. Det starter uskyldigt, men efterhånden som legen bliver mere og mere vovet, vokser konsekvenserne ud af proportion.

(Foto: Netflix)

“Jeg håber, at Love & Anarchy bliver fræk og morsom, og giver et nyt perspektiv på vores samfund. For mig er historien et paradoks, der foregår i og omkring min karakter, Sofie, i et samfund, der ikke omfavner mennesket fuldstændig. Det bliver en interessant og udfordrende rejse for mig, hvad angår klasse, psyke og krop, og jeg glæder mig meget til at springe ud i det sammen med Lisa Langseth, FLX og Netflix. Kærlighed er en af mine største interesser, og kombineret med anarki er det her min drømmerolle,” siger Ida Engvoll.

Læs også: Gallepremiere på Netflix’ Ragnarok

Seriens skaber, Lisa Langseth, har spillefilm som Euphoria, Hotell og Pure på sit spændende CV. Langseth er også manuskriptforfatter sammen med Alex Haridi (Quicksand, Real Humans) og står for instruktionen af alle otte episoder. Serien produceres af FLX og teamet bag Quicksand, Fatima Varhos og Frida Asp sammen med producenterne Pontus Edgren (Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt, Solsidan) og Martina Håkansson.

Rollelisten inkluderer også Lars Väringer, Elsa Ageman Reiland, Bejamin Shaps, Malin Levanon, Fredrik Hammar, Ejke Blomberg, Carla Sehn og Ruben Lopez.

Premieredatoen kender vi ikke p.t., men Lyd & Billede vil løbende holde dig opdateret!

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

Kommende højdepunkter på Netflix!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top