Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

NIO lancerer stationcar: ET5 Touring

På en lancering midt i juni afslørede NIO to nye biler: Crossover-SUV'en EL6 og en stationcar ved navn ET5 Touring. Begge er vældig sprælske.

Skrevet af / 20/06/2023 - 17:50
NIO lancerer stationcar: ET5 Touring

Kinesiske NIO har givet os den ene elbil efter den anden. Denne gang præsenteres vi for intet mindre end to helt nye modeller: EL6, som er en mellemstor SUV, samt Touring kombien ET5. Begge er medlemmer  af 4-sekundersklubben i 0–100-sprint. Og endelig tilbyder NIO LED Matrix kørelys!

EL6: Crossover med god plads

NIO har bevist, at de behersker kunsten at lave store biler. Først med den 7-personers ES8, og derefter med den noget mindre, men stadig store 5-personers EL7. Vi syntes om dem begge.

nio EL5
Foto: Nio

Nu er det tid til en noget mere kompakt variant, nemlig EL6. Helt så lille er den dog ikke med et ydermål, der er større end både Tesla Model Y og Volkswagen ID.4. Den har da også et rummeligt bagagerum på 579 liter, med næsten 100 liter ekstra under gulvet. De tre bagsæder kan nedfældes individuelt, så bagagepladsen bliver fleksibel.

ET5 Touring: Stationcar tilbage

NIO trak overskrifter i foråret, da de lancerede den mellemstore sedan ET5, som med en længde på 4,79 meter ligger midtvejs mellem Tesla Model 3 og Hyundai Ioniq 6.

Nu kommer stationcar-versionen af ET5, som har fået navnet ET5 Touring. Den har samme længde og bredde, men et højere tag bagi, som både giver mere plads til bagsædepassagererne og til bagage. 

Bagagerummet har dog kun plads til 450 liter, hvilket faktisk kun er 10 liter mere end Renault Megane E-Tech. Den udsendte journalist var en smule skuffet her, for hele pointen med en stationcar må vel være at få plads til al bagagen på rejsen.

Foto: NIO

Rækkevidde

Når det gælder egenvægt og aerodynamik, har NIO’s stationcar dog en fordel i sammenligning med en SUV. For hvor EL6 crossover har en opgivet rækkevidde på 529 km med det største batteri, kan ET5 Touring præstere 560 km. Bemærk dog, at disse tal er fra de noget mere optimistiske kinesiske CLTC-målinger – når WLTP-tallene kommer, forventer vi tal, der er ca. 10 procent lavere.

ET5 klarer spurten fra 0–100 km/h på præcis 4 sekunder, mens EL6 har brug for et halvt sekund mere, med samme motorydelse. Heller ikke ligefrem snegletempo.

Læs også Den bedste kinesiske bil vi har testet NIO gør mange ting rigtigt med den mellemstore SUV EL7. Den har et ret specielt es i ærmet.

Batteriskift

Det, NIO er mest kendt for, er muligheden for at skifte batteri på køreturen. Det tager kun 5-6 minutter og er dermed meget hurtigere end hurtigopladning. Derfor kan NIO have en fordel selv i forhold til Tesla, når antallet af batteriskiftestationer bliver stort nok.

Antallet af batteriskiftestationer har indtil videre været begrænset, men NIO har planer om en aggressiv udbygning.

Foreløbig er der 16 såkaldte Power Swap-stationer i Europa, heraf en i Danmark (i Slagelse), fire i Sverige og fire i Norge. Flere er undervejs. 

NIO Power Swap Station
NIO Power Swap-station. (Foto: NIO)

Panoramatag, komfort og sikkerhed

Begge biler har panoramaglastag, som kan dæmpes, så bagsædepassagererne kan have det mørkt om aftenen, hvis de vil sove, eller have et fantastisk udsyn om dagen. NIO har lagt stor vægt på komfort, der er mulighed for massage både i for- og bagsæder, ligesom der er mange motoriserede indstillinger – selv i bagsæderne. Sæderne har indbygget varme og køling. Stemningsbelysning har NIO i alle sine biler, og stemmeassistenten Nomi kan man vælge, om man vil have som fysisk gadget på instrumentbrættet eller bare som stemmestyring – funktionaliteten er den samme. 

I alt 33 sensorer bilen rundt, inklusive LiDAR, skal give optimal køresikkerhed. Systemet skal være forberedt for autonome funktioner, når det bliver tilladt ved lov.

Dolby Atmos

Begge biler fås med lydanlæg, der understøtter Dolby Atmos, med 23 højttalere inklusive subwoofer og 1.000 watt forstærkereffekt. Vi var meget begejstrede over lyden fra anlægget i EL7, og du skal have meget høje krav, hvis du ikke stiller dig tilfreds med lyden her.

Der skal mange højttalere til for at opnå ægte 3D-lyd med Dolby Atmos. Her i NIO EL7. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

NIO EL6 og ET5 Touring: priser og tilgængelighed

Bilerne siges at komme til Norge i 4. kvartal, men der er endnu ingen oplysninger om, hvornår de kan fås i Danmark.

Mere info: nio.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Polestars hurtigste bil er en drøm på langtur

Tesla-batterier: - Nedbrydes næsten ikke

Ammoniakmotor truer elbiler

Fisker er tæt på afgrunden

Firkantet charme fra Fiat

Luksus-familiebilen kører som et lyn

Meget imponerende debut

Nyt infotainmentsystem og op til 600 km rækkevidde

Skulle hente sin Cybertruck - endte på skadestuen

Batteridrevet havetraktor fra Husqvarna

Hybrid-elcykel skabt til Skandinavien

"Ingen" vil have Tesla Full Self Driving

Scroll to Top