TEST: NIO EL7 Long Range

NIO EL7 er spækket med teknologi. Den har flere kameraer og sensorer, end jeg tror, jeg nogensinde har set på en bil, et væld af højttalere og Dolby Atmos-lyd, og den kan noget, som kun NIO-biler kan: Skifte batterierne på turen som et meget hurtigere alternativ til lynopladning. Stemmeassistenten er også gjort fysisk i form af et lille robothoved på instrumentbrættet for at understrege, at NIO er en teknologivirksomhed.

Og i modsætning til, hvad mange andre biler foregiver at være, er dette faktisk en ægte SUV. En SUV, eller sports utility vehicle, er oprindeligt høj med masser af indvendig plads, og den er bygget med mekaniske dele, der er specielt designet til hård brug.

Crossovers til overflod

I dag dominerer det såkaldte crossover-segment markedet fuldstændigt. Vi kalder dem ukritisk SUV’er. Inklusive Tesla Model Y, som jeg selv kører i til daglig. Men kan en bil, som man er bange for at køre over et hul i vejen med, som risikerer at få en kantet fælg, hvis man stirrer for meget på den, og hvis offroad-egenskaber er lig nul, egentlig kaldes en SUV? Ikke af andre end bilsælgere.

NIO EL7 – en rigtig SUV

NIO EL7 har masser af plads til alle i bilen og et bagagerum, der er stort nok til at tage familien med på lange ture. Selv uden et bagagerum, for det har den ikke.

EL7 har komforten fra en premium-sedan, men det er en bil, jeg ikke er bange for at køre i mudderet. Med de 20-tommer hjul, som testbilen er udstyret med, er der gummi nok til at forcere kantsten i en vinkel uden frygt for at skrabe kanten.

Den maksimale frihøjde er næsten 20 cm, hvilket er godt tre centimeter højere end den førnævnte Model Y. Men bilen kan også sænkes til 10,8 cm, hvis man ønsker mere sportslige egenskaber på vejen.

Langtur

Tidspunktet for testen kunne ikke have været bedre. Netop som familien skulle ud på +500 kilometers tur, modtog jeg den helt nye NIO EL7 til test. Bilen skulle altså testes på en rigtig langtur, over en hel uge.

Jeg fik bilen i blå, som NIO kalder Airspace Blue, og jeg må sige, at jeg godt kan lide den. Farven koster ekstra, ligesom alle andre farver end sort, hvid eller grå.

Jeg prøvekørte NIO EL7 tidligere på vinteren for at se, hvordan den kørte. Og mens jeg kan huske, hvor godt jeg kunne lide den i sneen, havde jeg helt glemt, hvor rummelig den er. Der er betydeligt mere plads til passagererne end i min egen Tesla Model Y Performance. Men NIO er også 16 centimeter længere og måler 4,91 meter. Det er 11 centimeter kortere end dens storebror med syv sæder, ES8.

Som en drøm på vejen

I Comfort-køreindstillingen er bilen virkelig behagelig at køre. Den rejser sig højt over jorden med den helt rigtige dosering af støddæmperne, der effektivt optager ujævnheder i vejen. Firehjulstrækket fungerer glimrende, og man kommer nemt frem overalt, så jeg ville bare gerne have haft lidt mere tid til at have det sjovt, før det blokeringsfri bremsesystem (ESP) tager over.

Styretøjet virker solidt, hverken understyret eller overstyret. Jeg bliver stadig lidt nervøs, når jeg skal holde en høj hastighed på en smal og snoet vej i Comfort-mode. Bilen giver mere indtryk af at ville køre i en lige linje, end når man sætter den i Sport.

Sport-mode er også den mode, du skal bruge, hvis du vil have den hurtigste acceleration, med 0-100 km/t på 3,9 sekunder. Det er hurtigt! Dæmperne er meget stive. Bilen er limet til vejen, men samtidig føles hvert eneste lille bump i vejen som et dunk i underarmene. Heldigvis er der også en Custom-tilstand, hvor du kan tilpasse chassis, styring og drejningsmoment. Du finder helt sikkert en indstilling, der passer dig.

 

Skærm og Nomi i centrum

Centralt for de fleste fleste funktioner er touchskærmen og stemmeassistenten Nomi. Det lille hoved med en indbygget OLED-skærm, der vender sig mod dig, når du taler til hende, viser humør og forskellige handlinger. Hun spiller dirigent eller danser, når der spilles musik i bilen, og hun ser ud, som om hun sover, når hun sover. Hvis hun synes, det er tid til en pause, vil du se hende med en virtuel kaffekop i hånden.

Nomi taler ikke dansk, så du må kommunikere med hende på engelsk. Uanset kunne assistenten godt være bedre til at forstå talte kommandoer. Jeg regner med, at hun bliver bedre, og at hun lærer sin ejer at kende med tiden. Det er ikke noget, en anmelder kan vurdere på kort tid, og indtil videre er hun ikke særlig præcis, når det gælder om at dirigere bilen til et bestemt sted. Hun forstår sjældent adressen, og hvis du siger navnet på en butik, restaurant eller lignende, er nøjagtigheden lav.

Jeg kan heller ikke lide den hydrauliske robotlyd, hun laver, når hun drejer sit “hoved”. Det gør hun ret ofte under køreturen.

Nomi følger chaufførens blik, og hvis man kigger meget til siderne og lidt lige frem, får man at vide, at man skal “Stay focused!”. Chauffører med solbriller, der skjuler øjnene, får samme besked, så denne funktion er af begrænset værdi. Heldigvis kan den slås fra.

I sidste ende endte vi med at bruge Nomi mest til at indstille temperaturen i kabinen og sæderne og til at tage familiebilleder. Det gør hun med glæde fra kameraet under bakspejlet.

 

Fantastisk lyd

Kabinen lukker kun lidt støj ind, selv ved hastigheder over 80 km/t. Et miljø som skabt til et godt lydsystem. Og det er bilen i den grad udstyret med.

I alt 23 højttalerenheder er placeret rundt omkring i kabinen, både i ørehøjde og i højden, så vi kan fordybe os i en halvkugle af lyd. Surroundformatet Dolby Atmos understøttes – indtil videre – kun via den indbyggede Tidal-afspiller. Men der er også fremtidsplaner om et AR-headset, der kan bringe digitale elementer ind i den virkelige verden omkring os. Lad os håbe, at det er i parkeret tilstand, men det virker alligevel som et spændende koncept. Lad os også håbe, at bilen får nogle videostreamingtjenester på et tidspunkt.

Lyden er klar, åben og uden spor tilsløring af vokal og instrumenter. Du kan spille højt, uden at bassen glider ud. Der er meget god kontrol her, og selvom systemet i min Tesla kan spille endnu højere, før det flader ud, lyder NIO-systemet renere og klarere. Du vil ikke føle noget behov for at opgradere lyden her.

Mindre imponerende lynopladning

Vi havde blandede oplevelser omkring hurtig opladning langs vejene. Den ene gang kunne vi klare opladning fra 10 til 80 procent på omkring en halv time fra en hurtiglader. En anden gang gik det væsentligt langsommere fra en tilsvarende lader.

Batteribytte

Som nævnt er bilen født til at man kan skifte hele batteriet i stedet for at lynoplade. Det tager cirka 3-5 minutter, og så kan du køre videre med 80 procent energi på dit nye batteri. Du skal blot have en lejeaftale for at kunne gøre det og foreløbig er det kun i Norge, den mulighed findes – og det kun to steder i landet.

Forhåbentlig kommer der flere byttestationer til hurtigt, for det er måske det største salgsargument for denne bil.

Processen er i øvrigt fuldautomatisk, du skal bare aflevere bilen på stationen, som ligner en lille garage. Jeg nåede aldrig at besøge nogen af disse i løbet af låneperioden, men jeg lover at tjekke det ud ved næste lejlighed.

Tunge menuer

Nio EL7 er en bil, der kan meget. Den har dejlig massage i forsæderne, den har varme og køling i sæderne, avancerede indstillinger for vinduesviskere og masser af andre indstillingsmuligheder der kan tilgås via menuerne. De er dog ikke særlig overskuelige, så det er ikke noget, du bør gøre, mens du kører.

Bare det at finde ud af, hvordan man slukker for den akustiske advarsel, der fortæller dig, at du kører for hurtigt, er svært. Tip: Det er i Driver Assistance-menuen, og du skal scrolle helt ned til bunden. De fleste vil ikke huske at slå den fra, før turen starter, men vil gøre det, når de hører lyden. Den skal deaktiveres, hver gang man starter bilen, ifølge nye EU-krav.

Fejl

Der er nogle fejl, vi er nødt til at tale om. Som da instrumentpanelet gik amok og tændte alle advarselslamperne, da den yngste dreng drejede frem og tilbage på rattet med bilen slukket under opladning. For at kunne køre videre var løsningen, at alle skulle forlade bilen, inklusive føreren med nøglen. Blive væk i et par minutter, så bilen kunne justere sig og komme tilbage igen. Så startede den, som om intet var hændt. 

  Og da vi ville oplade ved en større ladestander på vej hjem med otte procent tilbage på batteriet, langt mindre end vi havde brug for til at komme hjem, nægtede bilen at oplade ved alle tre ladeudbydere. Heldigvis virkede tricket med at forlader bilen med nøglen også denne gang. Eller var det, fordi jeg pludselig begyndte at oplade, før jeg satte stikket i? Hvem ved… 

Google Maps med svagheder

Bilen bruger kort fra Google, men grænsefladen er NIO’s egen. Hvis du plotter en destination ind, som er længere væk, end batterikapaciteten kan klare, får du at vide, at du skal oplade undervejs. Men af en eller anden grund foreslog den aldrig, hvor man kunne oplade på ruten. Skuffende.

Masser af sensorer, men…

Bilens køreassistenter er baseret på det måske mest omfattende sæt af sensorer, jeg er stødt på. NIO kalder systemet Aquila Super Sensing og bruger 33 sensorer, herunder en LiDAR (Light Detection and Ranging). Uanset hvilken vinkel du ser bilen fra, vil et skarpt øje opdage mindst tre kameraer.

Det bidrager også til, at bilen har et af de bedste visuelle bak- og parkeringssystemer, jeg har oplevet i en bil. Det er virkelig en drøm at parkere denne bil!

Derfor er det lidt skuffende, at køreassistancen ikke imponerer. Den adaptive fartpilot gør, hvad den skal, men bilen sænker ikke farten før et sving eller et lyskryds. Hvis lane keeping er aktiveret, trækker bilen også brat til højre, når der er en bus eller SOS-lomme langs vejen, i et forsøg på hele tiden at holde sig i midten af vognbanen.

Jeg har hørt nogle rygter om, at LiDAR endnu ikke er forbundet med det selvkørende system, fordi der mangler en god nok algoritme. Men det er ikke noget, NIO vil bekræfte. Vi kan kun gisne om årsagen, men vi er stadig på et tidligt stadie, og det ser bestemt ud til, at bilen har de nødvendige sensorer og hardware til, at det kan komme til at fungere godt i fremtiden.

Konklusion

Med hensyn til køreegenskaber er NIO EL7 en fantastisk bil at køre. Med et tryk på en knap går den fra at være klistret til vejen til at gå direkte i offroad-tilstand, hvor man næsten får lyst til at køre over træstammer.

Lydsystemet er fabelagtigt og kræver kun en streamingtjeneste til film i ny og næ for at udnytte den Dolby Atmos-lyd, som bilen er udstyret med. I mellemtiden er det musik på Tidal, der er dagens orden.

Køreassistenterne er langt fra gode nok til selvkørende kørsel, men de hjælper. Men vi havde håbet på en endnu mere stabil autostyring, især når man tænker på, at bilen har flere sensorer end nogen anden, vi kender til.

NIO EL7 har nogle fejl og mangler, og det er nemt at fokusere på dem. Som stemmeassistenten Nomi, der har plads til forbedringer og f.eks endnu ikke fungerer på dansk. Men der findes helt klart biler med dårligere stemmestyring, og det er forventeligt, at bilens digitale hjerne kun bliver smartere i fremtiden.

Indtil videre er dette en rigtig god bil med en masse uforløst potentiale.