Anmeldelse: Pain Hustlers

Den britiske instruktør David Yates har tidligere instrueret to dygtige Harry Potter-film og et Tarzan-reboot, der gav os et adrenalinsus. Vi ved ikke, hvilken slags søvndyssende stoffer han tog under optagelserne til Pain Hustlers, men filmen er en forspildt chance for at fortælle en rystende historie fra det virkelige liv.

At amerikanske læger og medicinalindustrien længe har haft et alt for tæt og (mildt sagt) usundt forhold, er velkendt; det samme er tilfældet med den udbredte opioidpandemi, der har dræbt hundredtusindvis af amerikanske smertepatienter – eksemplificeret i Disney+’s Dopesick.

Ligesom Dopesick er Pain Hustlers chokerende mareridt baseret på en sand historie (inspireret af Evan Hughes The Hard Sell) om et lille medicinalfirma i Florida, der pludselig bliver store på en ny vidunderkur til at lindre kræftpatienters smerter.

 

Firmaet har en tilsyneladende filantropisk grundlægger (en søvndyssende Andy Garcia) og en overenergisk salgschef, Brenner (Chris ”Captain America” Evans), som konstant leder efter nye muligheder for at sælge medicinen til læger med en løs holdning til receptblokken. Efter en særlig hed nat på en stripklub indleder han en samtale med den fremadstormende pailletpige Liza Drake (Emily Blunt).

Drake er enlig mor, konstant flad og har en syg datter. Hun lever fra hånden til munden og er konstant på udkig efter nye indtægtskilder. Så da den berusede Brenner lover hende et job som pillesælger med en millionløn, er hun hurtig til at holde ham fast på det.

Det ene fører til det andet, firmaet er i krise, og gode råd er dyre, så efter nogle dådyrøjne og “pyntning” af sit CV bliver Drake ansat som prøvesælger – og efter bare fem dage rammer hun jackpot!

Efter at salget er eksploderet, er det en lang elevatortur for virksomheden, dens grundlægger og topledere. Pengene er knappe, og det samme er etikken og firmaets/lægernes moral. Enhver læge med en pen og blæk og en tyk receptblok er tilbedt, og de, der villigt deltager i dansen om guldkalven, modtager generøse bonusser og fede biler.

Symptomatisk for virksomhedens holdning afviser Brenner lakonisk, hvordan de skubber til grænserne og opererer i lovens gråzoner ved at sige: “Alle kører 95 i 90-zonen”. Men i sidste ende “kører” Drake og Brenner nok nærmere 150 km/t i 90-zonen og er forblændet af deres egen grådighed og ønske om succes og anerkendelse.

Kontorlivet og de fester, firmaet arrangerer for sine kunder (læs: korrupte læger), ligner mere og mere Jordan Belforts skandaløse fest-, sex- og kokainorgier i The Wolf of Wall Street – ærgerligt, at Yates’ instruktion luller os ind i en tam og uinspirerende historie.

Det er længe siden, vi har set Garcia funkle i en film, men her slår han alle rekorder ved åbenlyst at formidle, at stjernen kun har “endnu en dag på jobbet”. Evans var charmerende som den lidt naive godhedsnarkoman af en superhelt i Marvel-filmene, men han har hverken karismaen eller tyngden til at udfylde rollen som inspirerende salgschef i den kyniske medicinalindustri. Desværre er han for “let” til opgaven.

Blunt, derimod, leverer varen. Men hun må kæmpe med en haltende dramaturgi, tam dialog og manuskriptforfatternes og instruktørens manglende evne til at puste liv i historien.

Ligesom de indledende smørefester om pillemisbrugerne føles hele Pain Killers noget halvhjertet og meget utilfredsstillende; helt sikkert et projekt, som ingen har lagt deres sjæl i, og det kan desværre ses.

Drakes rejse fra dansepige i en trailerpark til en penthouselejlighed i Miami Beach er filmens mest fascinerende rejse. Ikke mindst interessant er korruptionen af hendes sind; først tror hun så inderligt på, at de smertestillende piller, de sælger, er til gavn for patienterne, men da hun indser, at det gør patienterne afhængige og slår mange ihjel, er hendes succes steget hende helt til hovedet, så hun lukker øjnene og giver mere gas.

Hvis bare producenterne, instruktøren og manuskriptforfatterne havde haft den samme gnist…

Den virkelige historie, som Pain Hustlers er baseret på, er i første omgang uhyre interessant, men ingen her formår at forløse materialet. Desværre en forspildt chance. Det bliver til 3 meget svage stjerner.

PS! Hvis det er opioidpandemien, du er interesseret i, så se Dopesick (Disney+).

Pain Hustlers havde Netflix-premiere den 27. oktober.