annonce
annonce
annonce

IFA 2017

Laserprojektoren som løser et problem

Epsons nye projektor bruger laserlys, men det er ikke det eneste spændende ved den.

annonce

At lave sin egen hjemmebiograf er både kompliceret og dyrt. Især hvis det skal gøres ordentligt. Kabler skal trækkes, en række enheder skal tilsluttes, og selvfølgelig har man brug for en projektor.

En laserprojektor vil være toppen. Men det er ekstra dyrt. Eller er det?

Epsons nye EH-LS100 løser flere af de problemer, en hjemmebioentusiast kommer ud for. Den har ekstra kort projektionsafstand. Du behøver ikke at hænge den under loftet med kabler i alle retninger. Den korte projektionsafstand betyder, at projektoren kan placeres på et møbel under lærredet på væggen.

Her får du fra 70 til 130 tommers billede til ca. 24.000 kr. Det kan man på ingen måde få med et fjernsyn i samme prisklasse. En anden god ting er, at du ikke behøver et mørklagt rum for at nyde film, Champions League eller en Blu-ray-koncert.

Epson-projektoren er beregnet til at være lige så nem at bruge, som den er at installere. Alle i familien skal kunne bruge den uden nogen oplæring.

Foto: Epson

 

Du kan tilkoble tre lyd- og videokilder via de tre HDMI-indgange, den kan også sluttes til hjemmenetværket. Enten med en Ethernet-forbindelse eller med Wi-Fi via en adapter (ekstraudstyr). Derefter kan den styres med Epsons iProjection-app.

Epson-projektoren bruger 3LCD-teknologi med et LCD-panel til hver RGB-farve, og den skulle have samme 4000-lumen lysstyrke for hvidt og farvet lys. Kontrastforholdet er opgivet til meget respektable 2.500.000:1.

Da den bruger laser som lyskilde, behøver du ikke bekymre dig om at skifte pæren.

EH-LS100 sælges fra november 2017.

annonce
annonce
annonce
annonce
Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt. .