Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Sony X90K/X93K (XR-55X93K)

God til det meste

Fra Sony kommer et TV med Google TV-brugergrænseflade og toptrimmet billedbehandling. Men X90K/X93K kan virke lidt tungt, sammenlignet med MiniLED-modellerne.

Skrevet af / 21/12/2022 - 12:15
Sony X90K/X93K (XR-55X93K)
Audun Hage

Sony har en lang historik med gode TV’er i det prisvenlige mellemsegment. X90/X93K er arvtageren til det populære X90J fra 2021, som vi har haft gode erfaringer med. Det fås i et bredt udvalg af skærmstørrelser (helt op til 85 tommer), og fås i butikkerne under to forskellige modelnumre, X90K og X93K, hvor specifikationerne er næsten ens.  

Vi har testet X93K – og den største forskel på de to modelnumre er, at X93K har fået Sonys premium-fjernbetjening, som ligger godt i hånden og har taster, som lyser i mørket. 

Sony KD-55X90/X93K

Begge har den velkendte Google TV-brugergrænseflade, som giver bred adgang til forskellige typer indhold, apps og streamingtjenester. Den nyeste version er blevet både hurtig og brugervenlig med egen brugerprofil og personlige anbefalinger.  

Sony-skærmen har to slanke fødder, som kan monteres i yderkanten eller ind mod midten for at gøre den nemmere at placere.  

På tilslutningsfronten er Sony-skærmen udstyret med fire HDMI-indgange, men kun to af disse har fuld båndbredde til 4K/120 Hz videosignaler. Med understøttelse af VRR (Variable Refresh Rate) vil dette også være et velegnet TV til spilkonsoller som PS5 og Xbox Series X. Vi målte forsinkelse (input lag) til omkring 13 millisekunder, hvilket er klart godkendt. 

Sony Google TV Sony premium remote DSC_6051 DSC_6050
<
>
Sony-skærmens fødder kan stilles bredt eller smalt, så den er lettere at placere på TV-bænken, med eller uden soundbar. (Foto: Audun Hage)

Billedkvalitet

Sony X90K/X93K har flere lighedstræk med lillebror X89K, som vi har testet tidligere, men under kølerhjelmen har den nogle opgraderinger, som indvirker positivt på billedkvaliteten.  

For det første har LCD-skærmen fået bedre bagbelysning med local dimming, som åbner for bedre kontrast og lyskontrol. Dernæst er videoprocessoren udskiftet med XR-varianten, som vi kender fra de dyrere Sony-modeller.  

Bemærk: Bagbelysningen på X90K/X93K er den traditionelle LED-type, ikke den mere moderne MiniLED-variant, som Samsung og TCL er udstyret med. Vil du have dette fra Sony, skal du opgradere til topmodellen X95K! 

Der er meget at synes om ved X90K/X93K rent visuelt. Farvegengivelsen i filmindstilling er i kendt Sony-stil, meget nuanceret og fin. Også skarpheden er glimrende, Sony formår at trylle detaljerede og støjfrie billeder frem, selv når indholdet er af varierende kvalitet. 

Sony-skærmen kvitterer med kraftig lysstyrke (målt til lige over 1000 nit i et 10 procent testvindue, og op til 700 nit over hele skærmen). Det gør den velegnet til TV-kigning i lyse rum, samtidig med at den har krudt nok til kontrastrige HDR-effekter.  

X90K/X93K er også udstyret med local dimming, som bl.a. bidrager til at øge kontrasten i mørke filmscener. Men bagbelysningen er ikke lige så præcis som det, vi oplever med MiniLED-skærmene fra Samsung og TCL. Lyse objekter på mørk baggrund, for eksempel undertekster, får en tydeligere ‘glorie’.  

Betragtningsvinklen på denne LCD-skærm er heller ikke blandt de bedste. Selv om farvegengivelsen er nuanceret og flot set lige forfra, ser den lidt udvasket ud, når man kommer ud til siden. Ikke noget stort problem, hvis du sidder direkte foran skærmen – men værd at tænke over, hvis du har et bredt lokale at nyde TV-underholdningen fra. 

Sony-skærmen har også tydeligere genskin fra omgivelserne. Den bør derfor have en placering, hvor billedet ikke generes af genspejlinger fra vinduer og andre lyskilder. 

Sony Troll Netflix darkness Troll Netflix (2) Troll Netflix
<
>

Lydkvalitet

Lydmæssigt har X90K/X93K en ret tynd lyd, som ikke giver den helt store indlevelse. Den vigtige stemmegengivelse virker lidt dæmpet og sløret sammenlignet med Samsung og TCL, som begge har lidt klarere, fyldigere lyd.  

Sony har nok vurderet, at mange alligevel vil foretrække at tilslutte en kompatibel soundbar, og har derfor i det mindste sørget for understøttelse af Dolby Atmos via HDMI eARC-udgangen. Måske en HT-A5000 eller noget i den stil? 

Læs også Det bedste Sony-køb? Sonys mellemste soundbar giver den en ekstra skalle med overbevisende surround-lyd. Men hvor god er HT-A5000 i forhold til Sonos Arc?

Konklusion

Sony X90K/X93K er et brugervenligt TV, som er velegnet til alle typer underholdning. Vi kan især lide den gode lysstyrke og kontrast, som giver et flot og behageligt billede til både film, sport og spil. 

Dog har Sony lidt smallere betragtningsvinkel end konkurrenterne, og bagbelysningen opleves til tider lidt mere upræcis. Den når derfor ikke helt op på siden af Sony og TCL i denne test på sortniveau og kontrast. 

Når det er sagt, er forskellene ikke nat og dag, og billedoplevelsen er et mærkbart løft fra de billigere LCD-skærme derude, inkluderet Sonys egen X89K. Vi mener derfor, at Sony-skærmen er værd at fremhæve som et prisvenligt Google-TV i flere skærmstørrelser. 

Karakter
Sony X90K/X93K (XR-55X93K)
Premium

Lyd & Billede mener

Sony-skærmen leverer superstærk lysstyrke, hvilket gør den velegnet til TV-kigning i lyse rum. Kontrasten er ikke helt på højde med MiniLED-skærmene, og lyden er ret tynd.

Også i denne test:

TRIPLETEST: 55" premium 4K LCD TV'er

Samsung QN85B (QE55QN85B)

Knivskarp kontrast-kanon

Samsung QN85B er et slankt TV med solid ydelse: Her får du et skarpt og kontrastrigt billede med suveræn dybdefølelse!

Samsung-modellen præsterer en strålende kontrastrig og dyb billedkvalitet i et slankt design. Tilslutningsmulighederne er også gode.
Menusystemet halter lidt, og Samsung må fortsat klare sig uden understøttelse af Dolby Vision.
Læs hele testen

TCL C835 (55C835)

Meget billede for pengene

TCL C835 er et veludstyret Google-TV med strålende billedkvalitet til en fornuftig pris.

TCL C835 leverer rigtig god billedkvalitet med glimrende lysstyrke og kontrast, dertil kommer en fin Google-brugergrænseflade og gode tilslutningsmuligheder.
TCL har lidt smallere betragtningsvinkel end konkurrenten fra Samsung.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Er dette Samsungs bedste TV til dato?

Hvilket er det bedste OLED-TV i 2024?

Din egen IMAX-biograf

Stor test af billige 55-tommer TV'er

OLED-TV på udsalg

Hisense ULED: En OLED-killer?

Lækker og balanceret billedkvalitet

Fremragende gaming-TV

De bedste TV'er på budget

Vi tester TCL's største og billigste TV

De bedste storskærme til serier, sport og spil

De bedste OLED-TV'er

Scroll to Top