Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Stiga A 1500

Plænens gule ven

Stiga leverer en solid og gennemtestet robotplæneklipper, som gør det, den skal.

Af / 01/06/2023 - 09:20
Stiga A 1500

Home mener

  • Stiga har udviklet en patenteret teknologi, AGS (Active Guidance System), som sikrer, at der altid er kontakt til satellitterne.
  • For at kunne bruge robotplæneklipperen skal du efter det første år købe en datapakke af Stiga, som koster fra 225 kroner om året og op. [Opdatering 8. august 2024: I 2024 ændrede Stiga sine priser, så datapakken nu følger gratis med i hele produktets levetid. Red.]

Den ser ikke ud af meget, Stigas lille robot, som klart er den mindste i testen. Der er også noget ved den gule farve, som i vores øjne får den til at se billig ud, men gul er Stigas brand-farve, som går igen på alle deres maskiner. Den må man bare leve med, hvis man vil eje et af deres produkter.

Uanset hvad vi mener om den gule farve, så er svenske Stiga kendt for at levere kvalitet, og det fornægter sig ikke. Vi får at vide af installatøren, at Stiga faktisk var klar til at sende deres version af en robotplæneklipper uden kanttråd på markedet allerede sidste år, hvor Segway ellers bragede ind på markedet som den eneste producent i kategorien. 

Men Stiga valgte at fortsætte med at teste, og så var der vist også noget med nogle komponenter, som ikke lige var til at skaffe. Med andre ord er det et gennemafprøvet produkt, der nu er kommet på markedet, og som vi får lov at teste på en græsplæne, der trænger til en kærlig klipning.

StigaTusindfryd
Klippehøjden kan justeres ned til 20 mm og op til 60 mm, så det er muligt at vælge en højde, hvor der også bliver taget højde for biodiversiteten. (Foto: Pernille Redder)

Særlige features

Stiga har blandt andet prioriteret at udvikle et ekstra holdbart batteri, som efter fire års hårdt arbejde stadig leverer en kapacitet på 80 procent. 

Der er også arbejdet med at skabe en robot, som vejer langt mindre end konkurrenterne, så den er mere skånsom mod plænen, når den kører rundt. Og via app’en kan den programmeres til at klippe i flere forskellige mønstre, hvoraf nogle af dem er temmelig avancerede. Den kan endda kombinere op til fire forskellige klippemønstre, mens nogle af testens øvrige robotter bare kører frem og tilbage. Stigas avancerede løsning er designet til at give så jævn og skånsom en klipning som muligt. 

Annonce

Og så er der jo Stigas patenterede AGS Technology (Active Guidance System), som sikrer, at robotten aldrig mister forbindelse til satellitterne, fordi den lærer og husker satellitkredsløb, signalstyrker og bruger disse data til intelligent at planlægge, hvornår den kører og klipper i haven ved at inddele haven i et gitter. 

Den er programmeret til at vide, hvordan satellitterne bevæger sig hen over himlen og dermed over hver del af haven, og det er på den baggrund, den beslutter sig for, hvor den vil køre hen og klippe. Da robotten er egnet til haver på op til 1.500 kvm, kan det være en fordel, at den ved, hvor og hvornår den skal på arbejde.

Endelig er Stiga A 1500 blandt de mest lydløse robotter, vi har testet. Den kan praktisk talt ikke høres.

StigaHenrik
Stigas egne installatører programmerer robotterne og er klar, hvis noget ikke fungerer efter hensigten. (Foto: Pernille Redder)

Professionel installation

Vi mødes med installatøren, Henrik, i haven, og han går i gang med installationen. Ligesom med Husqvarnas robot har Stigas robot en referencestation, som skal sættes fast et sted, hvor den har udsyn over haven. Installatøren foreslår husgavlen. 

Referencestationerne med faste installationer virker mere sikre end de GPS-modtagere på stænger, som nogle af de andre robotter leveres med, og vi kan godt lide, at den kommer væk fra selve haven, så der ikke står en (eller flere) stænger mere eller mindre tilfældigt placeret i haven.

Testhaven indeholder to forskellige områder, som robotten selv skal holde styr på at få klippet. Det kan sagtens programmeres ind, bliver vi forsikret om, og så går installatøren i gang med kortlægningen. Han følger robotten rundt i kanten af først det ene område og så det andet og forklarer, hvordan han derefter laver klippefri zoner, som den får at vide, at den skal holde sig fra. I denne plæne er der et par huller og nogle træer, den skal styre udenom, men det kunne også være blomsterbede eller havemøbler. 

Efter kortlægningen kalibrerer robotten selv, hvordan og i hvilke tidsrum den gerne vil klippe plænen.

StigaAfgraensning
Træerne i plænen bliver kodet ind som klippefri zoner, men da robotten ikke kan klippe helt ind til stammen, kræver det en kantklipper, hvis man ikke bryder sig om dette pjuskede look. (Foto: Pernille Redder)

Data skal tilkøbes

Det eneste rigtige minus ved Stiga A 1500 er, at den kræver konstant tilkobling via 4G, og at det derfor er nødvendigt at købe en datapakke af Stiga, når det første år er gået. Datapakken koster fra 225 kroner årligt, og prisen bestemmes af havens størrelse – jo større, desto dyrere. [Opdatering 8. august 2024: I 2024 ændrede Stiga sine priser, så datapakken nu følger gratis med i hele produktets levetid. Red.]

Til gengæld er det helt generelt for de kabelfri robotplæneklippere, at de er billigere at eje end dem, der bruger kabel, fordi alle former for opdateringer af software foregår via dataoverførsel. Det er altså ikke nødvendigt at have robotplæneklipperen omkring en tekniker, når den skal opdateres, og set i det lys er en datapakke en billig løbende udgift. 

StigaApp
Stigas app er enkel at bruge, og når der er opdateringer til robotten, overføres de nemt herfra. (Foto: Pernille Redder)

Resultatet

Stiga anbefaler, at Stiga A 1500 klipper to gange om dagen, så det lader vi den gøre. Denne robot har fået den ekstra udfordring i forhold til de andre i testen, at den skal klippe to adskilte områder, som ligger meget tæt på hinanden, kun adskilt af en smal sti. Selv om præcisionen er høj, går der alligevel noget galt i programmeringen, og i første omgang kommer robotten kun i gang med at klippe det ene område, mens det andet forbliver langhåret.

Heldigvis er det ganske enkelt at fikse i app’en med en lille justering af det ene område, og derefter kører robotten efter alle kunstens regler, så snart fremstår begge plæner smukt studset. 

I det hele taget imponerer Stiga A 1500 med sin grundighed og med en app, som indeholder en meget enkel og intuitiv navigation. Der er ikke så mange fancy features, men bare et helt enkelt setup. Vi kan for eksempel sagtens selv gå ind og ændre på kortlægningen af haven, selv om det var installatøren, som stod for det i første omgang. 

StigaKnive
De små, fleksible knive sikrer, at robotten ikke skader mindre dyr, hvis sensorerne ikke har registreret dem, så den kører udenom. (Foto: Pernille Redder)

Konklusion

Stiga A 1500 vinder gruppetesten, men det er en kneben sejr, for alle fem robotter har gjort det godt. Men de avancerede klippemønstre, den lille, lette og stort set lydløse maskine og den grundighed og stabilitet i forhold til navigationen, som robotten leverer, gør den til et helt igennem trygt valg. 

Karakter
Stiga A 1500
High End

Også i denne test:

Segway Navimow H800E

Lydløs og terrængående

Segway Navimow med Vision Fence er (næsten) alt, hvad man kan ønske sig af en robotplæneklipper.

Nærmest lydløs, super terrængående og fås i fire forskellige størrelser.
Det nyudviklede Vision Fence skal købes ved siden af, og desuden kræver denne model et 4G-abonnement for at kunne hente opdateringer til bl.a. firmware og CPU.
Læs hele testen

Ecovacs Goat G1

Kvarterets pæneste haverobot

Ecovacs har kælet noget mere for designet end konkurrenterne.

Så absolut det pæneste design, og desuden ligger Goat G1 en hel prisklasse under flere af konkurrenterne.
Der skal placeres et antal hvide stænger, kaldet 'sollys' rundt om haven. Dem bruger Goat G1 til at navigere efter.
Læs hele testen

Husqvarna Automower 430X Nera med EPOS Plug-in kit

Til den helt store have

Husqvarnas bud på en robotplæneklipper er en golfbane værdig

Til den helt store, parklignende have er Husqvarna et godt bud.
Den registrerer ikke forhindringer på forhånd, men støder blidt ind i dem - og finder så en vej omkring dem.
Læs hele testen

Ecoflow Blade

Mere kvik end køn

Minimalistisk Turbo Terminator får hurtigt styr på plænen

Vanvittigt hurtig klipning. Kører ikke ind i objekter på plænen, men registrerer dem på 30-40 centimeters afstand.
Robotten har et højere lydniveau end de øvrige i testen, og designet er mere anderledes, end det er kønt.
Læs hele testen

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Passer godt ind i et Yale-smart home

Dine terrassedøre fortjener denne lås

Smidig suger går helt til kanten

Juletræskæde til hele året

Skarp og praktisk videodørklokke

Nem rengøring

Disko i køleskabet

Mytedræber i vaskerummet

Når små forhindringer bliver for store

Lille spejl på væggen dér, hvem gør glattest i fjæset her

Godt sug i smækker indpakning

Alarm med 1 kilometers rækkevidde