Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Motorola Moto G50

Nærmest elendig

Der er et par gode grunde til at købe Motorola Moto G50. Okay, måske tre. Men så heller ikke mere.

Skrevet af / 04/06/2021 - 09:57
Motorola Moto G50
Peter Gotschalk

For et par måneder siden testede vi mellemklassemodellen Motorola Moto G100 og havde svært ved at få armene ned. Derfor havde vi høje forventninger til lillebror Motorola Moto G50, der som efterfølger til Motorola Moto G 5G Plus også er blandt de billigste 5G-mobiler på markedet.

Desværre er den nye Moto G50 en stor skuffelse. Nok er den prisbillig, men så er der også blevet sparet så meget på diverse komponenter, at mobilen også i daglig brug virker – lidt for – billig.

Vi kan starte med skærmen, der har alt for lav opløsning og i øvrigt er både lyssvag og uskarp. Måske den mest elendige mobilskærm, vi har set i adskillige år.

Selve telefonen er relativt stor, og en lidt for skarp kant rundt om skærmen gør den ubehagelig at holde i hånden i længere tid ad gangen.

I vores benchmark-tests klarer den sig dårligt, og på grund af en software-fejl i telefonen kunne det trods flere forsøg ikke lade sig gøre at gennemføre en stresstest af batteriets levetid. Vi vælger dog at tro på, at det 5000 mAh store batteri kan klare ærterne. Det er trods alt et af denne mobils få fortrin.

Motorola Moto G50
Motorola Moto G50 kommer med et 48 megapixel vidvinkelkamera suppleret med henholdsvis en dedikeret makrolinse og en dybdesensor. (Foto: Motorola)

Det samme er Motorola Gametime-funktionen, der sørger for at reservere så mange af Moto G 50’s ressourcer som muligt, så mobilen yder bedst muligt, når man spiller spil. Det virker fint, og vores store testspil kørte flydende, selv om telefonen på papiret har relativt små muskler at spille med.

Gametime kan dog ikke ændre på den kendsgerning, at Motorola Moto G50 kun har en lille højttaler placeret i bunden og derfor ikke kan levere stereolyd, når man gamer, ser video osv. Desværre er lydbilledet også tyndt som en etiopisk maratonløber, så man er bedre tjent med at bruge hovedtelefoner, der til gengæld gerne må være kablede, da Moto G50 heldigvis er forsynet med 3,5 mm minijack-stik.

Motorola Moto G50 kommer med et 48 megapixel vidvinkelkamera suppleret med henholdsvis en dedikeret makrolinse og en dybdesensor. Ergo mangler kameraet den ultravidvinkelobjektiv, vi ellers er blevet vant til i langt de fleste smartphones, og mobilens kamera er i øvrigt heller ikke noget at skrive hjem om. Billeder mangler skarphed og kontrast, og portrætfotos taget med frontkameraet bliver decideret ringe.

Kun makro-objektivet er et lyspunkt, der faktisk tager supergode nærbilleder med korrekt farvegengivelse.

motorola_vidvinkel motorola_selfie motorola_makro
<
>
Et af mobilens få fortrin er det dedikerede makro-objektiv. Billedet her er knivskarpt og byder på en naturlig farvegengivelse. (Foto: Peter Gotschalk)

Konklusion

Selv om Motorola Moto G50 er blandt de billigste 5G-smartphones på markedet, bør man gå i en stor bue uden om den. Skærmen er elendig med alt for lav opløsning og manglende lysstyrke, lyden er en tynd kop te, og ydelsen er generelt under middel.

Ros skal mobilen dog have for det store batteri og kameraets dedikerede makrolinse. Den særlige spiltilstand virker også fint, og vi bliver altid glade, når en mobil kommer med 3,5 mm minijack-stik til hovedtelefoner. Men der er tale om nogle få og utilstrækkelige lyspunkter, der nok medvirker til at få den samlede karakter sneget op på et lille tretal, men langtfra bør kunne overbevise nogen om at bruge penge på Moto G50.

Karakter
Motorola Moto G50
Basic

Home mener

Stort batteri, effektiv makrolinse, 3,5 mm minijack-stik og dedikeret spiltilstand. Elendig skærm med lav opløsning og svag lysstyrke. Ingen stereohøjttalere, tyndt lydbillede, middelmådig ydelse, og både det primære kamera og frontkameraet tager dårlige billeder.

Også i denne test:

Fire 5G-smartphones i mellemklassen

Samsung Galaxy A52 5G

Bedste kamera i mellemklassen

Samsung Galaxy A52 5G er næsten et rent pletskud fra den sydkoreanske producent, som stort set har haft held med at finde den rigtige balance mellem pris og funktionalitet.

Fremragende kamera, som er testens bedste. Derudover flot skærm med fin farvegengivelse og en opdateringsfrekvens på 120 Hz.
Mangler dedikeret spiltilstand og kommer ikke med prisklassens nyeste og mest avancerede processorteknologi.
Læs hele testen

OnePlus Nord N10 5G

Den kan du godt købe

OnePlus Nord N10 5G er absolut godkendt til prisen. Men man skal være typen, der skruer ned for skærmens lysstyrke og ikke bruger kameraet vildt meget.

God skærmopløsning, fremragende batterilevetid og understøttelse af 30 watt hurtigopladning. Spil kører flydende takket være dedikeret spiltilstand.
Skærmens lysstyrke er ikke den bedste, og den blanke bagside samler på fingeraftryk. Hverken ultravidvinkel- eller makrobilleder bliver særlig gode.
Læs hele testen

Xiaomi Mi 11 Lite 5G

Den ukendte mester

Xiaomi Mi 11 Lite 5G kan meget vel blive en mobil, der kommer til at være på alles læber.

Smuk skærm kombineret med god lyd, ultralet design og høj kvalitetsfølelse. Og så selvfølgelig gruppetestens indiskutabelt højeste ydelse.
Kameraets kunstige intelligens har andre skønhedsidealer end de fleste vestlige brugere. Batteriet kunne godt have holdt strøm en smule længere.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Xiaomi har lyttet til kritikken

Scroll to Top