I sidste års kameratest af iPhone XS blev konklusionen, at Apple haltede efter konkurrenterne, da man holdt fast i to kameraer. Da vi testede iPhone 11 Pro Max for ni måneder siden, kunne vi glad konstatere, at selv iPhone nu havde fået en ultravidvinkellinse. Siden da er det dog mere eller mindre blevet standard blandt konkurrenterne, at telelinsen har 3x forstørrelse, eller endda op til 10x! Apple ligger stadig på 2x, og rygterne om efterårets lancering melder mest om en Lidar som på den seneste iPad Pro.
Appen
Kamera-appen virker ved første øjekast ikke lige så avanceret som Android-pendanten. Der er ikke så mange indstillinger, sjove fototilstande eller sågar Pro-tilstand. Men den har i stedet nogle tricks i ærmet. I svagt lys dukker ikonet for nattilstand op, og du kan selv justere eksponeringstiden. Er lyset middelsvagt, aktiveres i stedet automatikken Deep Fusion, som slår flere eksponeringer sammen for at give et bedre resultat. Træk udløserknappen mod venstre for at få en hurtig billedserie, eller hold den inde for at filme.

Billedkvalitet
Ligesom tidligere er iPhone god til at ramme den rette eksponering og producere naturlige farver under skiftende forhold, selv om farvegengivelsen faktisk er blevet mere indsmigrende med årene. Og sammen med Deep Fusion producerer billedprocessoren billeder med bedre detaljegengivelse og mindre støj end før. Dette gælder kun hovedkameraet, da både ultravidvinkel- og telelinsen ikke når samme høje niveau. Nattilstanden er heller ikke i topklasse, selv om den er blevet betydelig forbedret siden iPhone X.
Konklusion
Endelig en iPhone med ultravidvinkel og brugbar nattilstand. 11 Pro er den mest fleksible og helstøbte kameramobil, Apple nogensinde har lavet. Med naturlige farver og fine detaljer bliver man sjældent utilfreds med et billede. Det er måske ikke nok til at få Android-tilhængere til at skifte side. Men har man en ældre iPhone, hvor man er utilfreds med billedkvaliteten, er det godt at vide, at det er tid til at skifte den ud nu.
https://youtu.be/Gb2xJ-GMKmo

Home mener
Naturlige billeder. Avanceret billedbehandling bag kulisserne. Fikse finesser. Kun 2x telelinser. Apples kamera-app halter bagefter. Knap så imponerende mørkebilleder.
Vejl. pris 8900 kr
Specifikationer
- Skærm: 5,8 tommers XDR OLED 2436 x 1125 (458 ppi)
- Hukommelse/lagring: 4 GB / 64-512 GB
- Vidvinkelkamera: 12 Mp 26 mm F1.8 1/2.55″ OIS
- Telefotokamera 2x: 12 Mp 52 mm F2.0 1/3.4″ OIS
- Ultravidvinkelkamera: 12 Mp 13 mm F2.4
- Selfiekamera: 12 Mp 23 mm F2.2
- Mål/vægt: 144 x 71 x 8,1 m/188 g
- Batteri: 3046 mAh, 18W opladning, 7,5W QI-opladning
- Web: apple.com/dk
Også i denne test:
6 kameramobiler
Huawei P40 Pro+ (kamera)
Huawei først med 10x zoom i mobilen
Det er forbløffende, hvor meget kamerateknik Huawei har formået at klemme ind.


OnePlus 8 Pro (kamera)
Stærk oprykning af OnePlus kamera
Efter flere års usikre kameraforsøg fra OnePlus ser de ud til at have fundet den rette konfiguration.


Samsung Galaxy S20 Ultra (kamera)
Samsung forsøger at gøre alt for meget og mister fokus
Masser af innovative funktioner, som trods flere opdateringer stadig gør knuder.


Sony Xperia 1 II (kamera)
Skyder som et systemkamera
Xperia 1 II er smart-mobilen til dig, som vrænger på næsen af at skyde i fuldautomatisk tilstand.


Xiaomi Mi 10 Pro (kamera)
Billigmærket Xiaomi slår til med et glimrende kamera
Trods en høj pris er Mi 10 Pro faktisk pengene værd, da billedkvaliteten er i topklasse.


Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr