Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Panasonic HD10

Detaljerede og fyldige

Panasonic beviser, at de også kan lave hovedtelefoner til hi-fi-brug.

Af / 13/05/2016 - 05:00
Panasonic HD10

Lyd & Billede mener

  • Godt kvalitetsindtryk og behagelig pasform følges op af detaljeret lyd og fyldig bas.
  • Det vigtige mellemtoneområde er lidt tyndt og behersket, hvilket gør, at sangstemmer lyder lidt magert.

HD10 giver et fint kvalitetsindtryk med en afrundet ramme af aluminium og en godt polstret hovedbøjle med imiteret læder. De store 50 mm drivere (“højttaler-elementer”) kan ses inde i ørekopperne, og kopperne kan forskydes lodret i forhold til hovedbøjlen for at tilpasses til forskellige hovedstørrelser. Disse hørebøffer sidder rigtig godt på undertegnedes hoved og kan fint bruges i lang tid ad gangen.

To ledninger medfølger – en kort samt en lang til hjemmebrug. Ingen af dem har kontrol/mikrofon til mobilbrug, og hovedtelefonerne kan ikke foldes sammen.

 

Lydkvalitet

HD10 er et par meget rytmiske hovedtelefoner. “S.O.B.” med Nathaniel Rateliff & the Night Sweats er en rigtig abefestsang om kærlighed og druk i en swingende “spiritual”-indpakning. Den rytmiske klappen i starten af nummeret er vildt fængende i Panasonics hovedtelefoner, og der er masser af luft og detaljer i toppen. Der mangler dog lidt fylde i mellemtoneområdet, så Nathaniels stemme kan virke lidt nasal, men det funker.

I k.d. langs coverversion af Neil Youngs “After the Gold Rush” klinger klaveret flot med et godt attack, og celloen lyder sprødt og fint. Elbassen er rund og fyldig – faktisk mere fyldig end på Denon MM400, testens dyreste hovedtelefoner.

Annonce

På enkelte områder kan jeg egentlig bedre lide Panasonic. k.d. langs stemme lyder dog lidt tyndt, og det går igen over hele linjen. Også på sprælske elektroniske numre som Kate Boys “Northern Lights”, hvor Panasonic kommer godt ned i bassen, samtidig med at detaljerne i toppen kommer tydeligt frem. Men med en lige lovlig tilbageholdende mellemtone får man lidt “loudness”-følelse, og anslagene er ikke så kontrollerede og hurtige som på de bedste.

 

Konklusion

Selv om Panasonic ikke er specielt kendt for hovedtelefoner, lyder HD10 ganske fint og er lette at holde af, men de mangler lidt punch i mellemtonen for at kunne stå sig imod de bedste.

Også i denne test:

Onkyo H900M

Detaljerede sværvægtere

En helt neutral klangbalance gør dem til et fint værktøj, men det bliver lidt for hvast og analytisk til at engagere.

Instrumenter og sangstemmer fremstår klart og tydeligt med mange overtoner. Tonegengivelsen er korrekt og velafbalanceret.
Det kommer let til at lyde lidt krast uden en ordentlig hovedtelefonforstærker. De er også tunge og egner sig ikke til lange gåture.
Læs hele testen

Pioneer SE-MHR5

Med følsom hånd

Pioneer balancerer et detaljeret lydbillede med dejlig musikalitet.

Musikken gengives med dynamisk snert og rytme, kombineret med fyldige grundtoner og en behagelig klangbalance. Lyder aldrig skarpt.
Der findes andre modeller med endnu mere luft i overtonerne.
Læs hele testen

Audio-Technica ATH-MSR7

Glasklar lyd for pengene

En mere opløst og neutral lyd bliver det svært at opdrive.

Her får du et åbent og detaljeret lydbillede med krystalklar mellemtone og luftig diskant. Pasformen er rigtig god, og støj udefra undertrykkes fint.
Nogle vil finde lyden lige lovlig analytisk og savne federe bas.
Læs hele testen

Sennheiser Momentum M2

Perfekt balance

Sennheisers udfordrer har klippefast bas kombineret med en balance og opløsning i de lyse toner, som kun overgås af langt dyrere hovedtelefoner.

Lydbilledet er perfekt balanceret, med fyldig bas og en flot dynamik opad i toneområdet. God pasform og lav vægt trækker indtrykket yderligere op.
Lidt uvant med ledningen i højre side.
Læs hele testen

Denon AH-MM400

Luksus om ørerne

Denon har testens mest eksklusive udseende med ørekopper af valnøddetræ. De lyder også fremragende på mange måder.

Bærekomforten er i top, og af udseende er MM400 også i topklasse. De byder på opløste toner og et luftigt lydbillede.
Bassen er ikke helt udstrakt nok, og mellemtonen kan virke en anelse tynd. Har brug for en god hovedtelefonforstærker for at få kvaliteten i overtonerne frem.
Læs hele testen

Beyerdynamic T70p

Ærlighed varer længst

Vil du have lyd i perfekt balance kombineret med opløste overtoner og et stort, åndende lydbillede, så kan det næsten ikke gøres bedre.

Med glimrende dynamik i mellemtonen og ekstrem opløsning i overtonerne er T70p de mest korrekte og vellydende hovedtelefoner, vi har hørt i denne klasse.
Med ørepuder af stof i stedet for imiteret læder lækker de mere lyd end de andre. Nogle vil synes, at bassen er for tynd, og hovedtelefonerne trives klart bedst med en ordentlig forstærker. Kan ikke foldes sammen.
Læs hele testen

Jays u-JAYS

Klanglig balancegang

u-JAYS er hovedtelefoner, der sidder behageligt og præsenterer musikken på en fin og velafbalanceret måde.

Pasformen er behagelig, og de kompakte mål gør, at man ikke springer så meget i øjnene, når man går på gaden med dem. Lydbilledet er klart med en fin balance – her er der intet, der maskeres eller stikker ud.
Lyden mangler lidt opløsning i forhold til de bedste. Især overtonerne kunne være mere finttegnede.
Læs hele testen

KEF M500

Ikke luftige nok

De små, foldbare hovedtelefoner fra KEF sprudler af dynamik, men åbner sig aldrig helt.

Hovedtelefonerne kan foldes sammen og fylder næsten ikke noget. Udseendet er lækkert, og lydmæssigt byder de på fine rytmer og ganske heftig bas.
Vi savner noget luft i toppen, som ville have givet et mere åbent lydlandskab og mere åndende instrumenter. Hovedbøjlen har lige lovlig skarpe kanter.
Læs hele testen

Torque t402v

For meget af det hele

Torque demonstrerer, at det faktisk er muligt at få for meget af det gode.

Her får man tilsyneladende masser af fleksibilitet for pengene: To sæt udskiftelige ørekopper og justérbar bas i fire trin.
Hovedtelefonerne falder mellem to stole. Ørepuderne går let løs af kopperne. Trods fire basniveauer er det altid for meget, og lyden er ulden og farvet.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?

ANC-hovedtelefoner med et ekstra trick

Ungdommelige hovedtelefoner gør rent bord