TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

: Skullcandy Mix Master

Værktøj til pladevendere og cd-ryttere

Neutral lyd og praktiske DJ-funktioner til en forholdsvis rimelig pris.

Af / 27/05/2015 - 06:00
Skullcandy Mix Master

Lyd & Billede mener

  • Professionelle DJ-hovedtelefoner med god komfort og neutral lyd.
  • De føles noget plasticagtige til prisen, og der er en hel del mekanisk støj.

Der er ingen mangel på “professionelle DJ-hovedtelefoner” med den ene eller den anden stjerne-DJ’s navn klistret på. Den fest vil amerikanske Skullcandy også deltage i. Hovedtelefonerne er opkaldt efter Mix Master Mike fra Beastie Boys, og samarbejdet om udviklingen tog angiveligt halvandet år, før resultatet endelig sad lige i skabet.

Store forhold
I DJ-hovedtelefonernes særlige parallelunivers er større ensbetydende med bedre. Det gælder især emballagen. Skullcandy Mix Master leveres i en stor, imponerende æske, hvor firmaets kranielogo åbner sig som en dobbeltdør. Blot for at afsløre en meget mindre bæretaske, der kun fylder en tredjedel af æsken. Og inde i tasken finder man et endnu mindre sæt hovedtelefoner.

Retfærdigvis er Mix Master stadig forholdsvis store med lækre, bløde kunstlæder-ørepuder og en bred, godt polstret hovedbøjle. Men de kunne med lethed have været solgt i en halvt så stor emballage.

Professionelle funktioner
Hovedtelefonerne er udstyret med funktioner, som skal gøre det lettere at bruge dem på scenen. En mute-knap på højre ørekop afbryder signalet, så man lynhurtigt kan tjekke, hvordan lyden er i salen, og ørekopperne kan hver især drejes væk fra øret, så man kan lytte videre med det ene øre, mens man lytter til publikums bifald eller andre optrædende. Når man drejer ørekoppen væk, sammenkobles signalet samtidig til mono, så man stadig kan følge med i det hele.

Endelig er der to medfølgende kabler: Et til brug med mobiltelefon udstyret med kontrol/mikrofon på kablet samt et kraftigt, spiralsnoet kabel med gevind, så kablet kan gøres urokkeligt fast i henholdsvis hovedtelefoner og 6,3 mm jack-adapter.

Annonce

Redskab for remixere
Mange af de såkaldte DJ-hovedtelefoner er kun anvendelige til hjemmebrug. Konsumhovedtelefonerne har en bastung “klublyd” med stærkt dæmpet mellemtone, der minder om lyden på dansegulvet. Skal man selv skrue et hit sammen, er der brug for et neutralt redskab, hvor man kan høre alle detaljer i musikken lige godt.

Mix Master har skub på i bunden, men der er ikke det altdominerende bulder, som man finder visse steder. Mellemtonen er dejligt afbalanceret og fri for farvning. Det bedste er dog diskanten, som virker fri og let, og næsten får mig til at dreje hovedet for at se, hvad der sker bag mig, når der høres lyde fra omgivelserne på optagelsen.

LB_0515_Skullcandy_Mix Master_Matte Black_Mic 3_Stash_S6MMDM-030

Mix Master er med andre ord glimrende til remixere og DJ’s uden dog at være så nådesløst afslørende som mere kostbare studiehovedtelefoner. Hvad der trækker lidt ned, er at der kommer meget støj fra selve den mekaniske konstruktion. Støj fra kablet og knirken og knagen fra hovedbøjlen og de vridbare ørekopper ødelægger noget af følelsen af at stå med et professionelt produkt mellem hænderne.

Konklusion
Skullcandy Mix Master er lydmæssigt et rigtig godt og neutralt lydende arbejdsværktøj til en pris, der ikke kun er forbeholdt stjerne-DJ’s. Muligheden for at flippe den ene ørekop omkring og lytte videre med ét øre er andet og mere end en gimmick, hvis man beskæftiger sig professionelt med musik. Den mekaniske konstruktion burde dog dæmpes.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

70 timer på budget

B&W når det er allerbedst

Sonys nye flagskib er bedre på absolut alt

Det lille ekstra fra Focal - til en betydeligt højere pris

Fyrstelig lyd uden kompromisser

Sonys budget-hørepropper overrasker positivt

Lydmagi fra Noble Audio

6 hovedtelefoner: Endnu bedre lyd med kabel

En fremtidig klassiker er født

Fire topmodeller øverst i premiumklassen

6 åbne hørepropper: Er det fremtiden?

Hvilken slags hørepropper passer bedst til dig?