TEST: Nothing Ear (1)

Der er mange trådløse hørepropper med aktiv støjreduktion (ANC) på markedet, så man skal faktisk skille sig meget ud for at blive hørt.

Personligt regner jeg med, at lyden på hørepropper til 1.000 kroner og derover bør være fuldt ud acceptabel – hvilket den som regel også er. Producenterne kan så få ekstra point for emballage, materialevalg, komfort, brugervenlighed og små detaljer, der giver et smil på læben. Den slags kan jeg virkelig godt lide. Når nogen har tænkt sig om!

Nogle gange sker det selvfølgelig, at det, man har tænkt, ikke bliver så godt i virkeligheden, og så må man lave det om og gøre det rigtigt.

Efter at have læst min kollega John Alex Hvidlykkes gennemhegling af Nothings 42 minutter lange præsentations- og unboxing-video må jeg indrømme, at jeg var nysgerrig efter at prøve de omtalte Ear (1). Og nej, jeg har faktisk ikke set videoen! Jeg ville “unboxe” helt selv.

It’s all about the details

Ja, det er rigtigt, at lade-etuiet er gennemsigtigt. Og det er rigtigt, at mikrofonstængerne også er lavet af gennemsigtig plast, men da de ikke er der for at se smarte ud, men faktisk indeholder elektronik, kan man selvfølgelig ikke se lige igennem. Om det gennemsigtige er en cool, er op til den enkelte at afgøre, men det får dem afgjort til at skille sig ud.

Efter at have testet en række hørepropper med mere eller mindre voluminøse etuier, f.eks. Sudio T2, kan jeg sagtens se fordelen ved et fladt et af slagsen – det kan nemlig være i en lomme, uden at det ser mærkeligt ud! Og det passer også i en lille håndtaske sammen med læbestift og mobil – i det omfang restriktioner, coronapas og andet giver mulighed for at gå ud med håndtaske og høje hæle.

Vi har alle vores udfordringer, og en af mine er, at jeg som regel ikke formår at få den rigtige høreprop i det rigtige øre eller få hørepropperne tilbage på den rigtige pladser i etuiet. Ja, ryst du bare på hovedet – der er sikkert også noget, du ikke er verdensmester til …

At få den rigtige prop i det rigtige øre går fint med Ear (1), idet designet med mikrofonstang gør det lettere. Eller også er jeg pludselig blevet klogere! Det må vi vente og se til næste høreproptest …

Så der er faktisk nogen, der har tænkt sig lidt ekstra om og sat et rødt mærke på den højre høreprop og en tilsvarende i etuiet, hvor den skal oplades. Halleluja! Det gør ikke lyden bedre, men det er ligesom ekstra flødeskum på kagen.

Lyd og brugervenlighed

I modsætning til de nyligt testede Sudio T2 har Ear (1) en tilhørende app. Den er meget enkel, overskuelig og brugervenlig, men har ikke nær så mange indstillings- og tilpasningsmuligheder som f.eks. Jaybird Vista 2 (der ganske vist også er dyrere).

Man kan vælge ANC til/fra eller lydgennemslip. Man kan også vælge, om støjreduktionen skal være Light eller Maximum. Den aktive støjreduktion er desværre ikke noget, der får mig til at juble, bortset fra at jeg foretrækker at have den på, fordi selve lydbilledet bliver bedre. Men som støjdæmper i larmende miljøer? Njah, jeg har hørt bedre.

Under Equalizer har man fire valgmuligheder: Balanced, More Treble, More Bass og Voice, hvor den første og anden er dem, jeg personligt foretrækker sammen med maksimal støjreduktion. Selv om det reducerer batterilevetiden markant.

More Bass giver ekstra vægt til instrumenterne, men begrænser samtidig luftigheden, så den samlede oplevelse bliver noget begrænset i forhold til de to første alternativer. Som lydbogsfan tænkte jeg, at Voice kunne være et alternativ (det lød helt galt på musik), men det fik bare oplæserens stemme til at lyde underligt.

Touch-betjeningen er en ting for sig. Normalt kræver det noget indlæring, og det gør det også her. I app’en kan man indstille, hvilke berøringer der skal gøre hvad, så vælg det, der passer dig bedst. Ekstra plus i karakterbogen, fordi man rent faktisk kan røre ved hørepropperne, når de sidder i ørerne, uden at de pludselig skifter nummer eller slukker helt.

Ingen af mine samtalepartnere har brokket sig det mindste over lydkvaliteten, når jeg har brugt hørepropperne til mobilopkald. Stemmen høres klart og tydeligt, så længe man befinder sig i rolige omgivelser. Hvis der er meget liv og leben – eller vind – bliver det mere tricky, men det lader til at være høreproppers forbandelse. Det bliver sjældent mere end godkendt.

Komfort

Hvis du har læst noget af det, jeg tidligere har skrevet, så ved du, at jeg ikke er den store fan af in-ear høretelefoner. Jeg får let ondt i ørerne af dem. Men de bløde, fleksible øredutter (som kommer i tre forskellige størrelser) passer mig perfekt, og faktum er, at Nothing Ear (1) sidder som støbt! Det blev bl.a. testet under madlavningen en fredag aften, hvor høreproppernes medrivende lydbillede inspirerede til en rigtig dans i køkkenet.

Konklusion

Selv om Nothing Ear (1) fik en masse omtalte, før de kom på markedet, skal man huske, at de koster under 1.000 kroner, og at man derfor ikke kan forvente sig alverden. Det er ligesom ikke fair.

Støjreduktionen skal der desværre arbejdes mere med, og den er ikke noget at råbe hurra for i støjende omgivelser. Hvis netop den detalje er afgørende, skal du smide dine penge efter nogle andre hørepropper.

Men når det er sagt, så synes jeg afgjort, at Nothing Ear (1) er gode, gedigne hørepropper med en medrivende lyd, der ikke vil skuffe nogen, så længe man afstemmer sine forventninger i forhold til prisklassen.