TEST: Sonus faber Lumina III

Det er måske nok Sonus fabers mindste og billigste gulvstående højttaler, men derfor skal man ikke kimse på næsen af Lumina III.

Indtil videre er det den største model i italienernes nye højttalerserie, men stor er den langtfra. Den er faktisk meget kompakt af en gulvstående højttaler at være, hvilket kan gøre den mere relevant for dem, der overvejer at opgradere lyden derhjemme, men ikke kan eller vil have store højttalere stående.

Hvis alternativet er kompakthøjttalere, der skal stå på standere, hvorfor så ikke gulvstående, når højttalerne alligevel skal fylde på gulvet, tænker man måske. Så bliver det ikke meget mere kompakt end dette.

Beskedent fodaftryk

Med et beskedent fodaftryk og en højde på lige under en meter dominerer Lumina III ikke rummet. De er faktisk blandt de mindste gulvstående højttalere, vi har testet, men Sonus faber har brugt hele værktøjskassen til at få dem til at spille som et par store højttalere.

Når man ser dem, er det let at tro, at de ikke kan spille særlig højt, at basniveauet er begrænset, og at de ikke formår at fylde en stor stue med lyd. Men det er forkert. Det eneste, der kræves for at få Lumina III til at nedbryde fordommene, er gennemtænkt placering i rummet og en tilstrækkelig kraftig forstærker.

Den skal drive den samme fine diskant, som vi testede i den lillebitte Lumina I, der har en membran af silke med Sonus fabers DAD (Damped Apex Dome), som er formet med henblik på at gøre diskanten så lineær som muligt.

Højttalerne har to små 15 cm bas-enheder med en basrefleksport under kabinettet samt Sonus fabers 15 cm mellemtone med fase-plug, som er en eksklusiv højttaler-enhed hentet fra Sonus fabers dyrere Sonetto-serie.

Den – og de to bas-enheder – kan være grunden til, at Lumina III er så meget dyrere end Lumina I, som jeg må indrømme var en meget underholdende højttaler med kvaliteter langt over sin vægtklasse.

Efter testen af Lumina I havde jeg selvfølgelig høje forventninger til Lumina III. Som ikke er uden konkurrence i prisklassen.

Konkurrenter

Blandt de gulvstående, vi har testet i denne prisklasse, er den fremragende Monitor Audio Silver 300 værd at nævne. Det samme er Audiovector QR3, som længe har været blandt de anbefalede i prisklassen, og testvinderen Focal Aria 926. De er alle noget større end Lumina III, og kvaliteterne er veldokumenteret i vores tests.

Klangfuld og uanstrengt lyd

Fordi højttalerne er så slanke, og fordi Sonus fabers akustikchef Paolo Tezzon og hans team har placeret basrefleksporten nedenunder, er de relativt lette at placere.

De kan godt stå tæt på bagvæggen, men ikke helt op ad den, og hvis man vender dem en anelse indad, bliver fokus endnu bedre. De kan også trækkes lidt ud på gulvet. Så bliver mellemtonen klarere og bassen strammere, men klangen lidt mindre fyldig. Det er en god idé at prøve sig frem, indtil man får højttalerne til at lyde, som man foretrækker.

De kan selvfølgelig drives af de fleste forstærkere, men jeg vil stadig anbefale, at man bruger en med lidt flere kræfter end en 20 år gammel NAD-forstærker i budgetklassen. En 60 watt Hegel H90 fungerer fint, eller man kan – som jeg gjorde – slutte dem til Marantz’ nye model 30 (test på vej). En integreret med 100 watt udgangseffekt, koblet til Marantz SACD 30n, som er en digitalkonverter med streaming.

De gulvstående Lumina III spiller forbløffende sejt og velvoksent i forhold til deres størrelse. Ligesom Lumina I gjorde i vores første test af Lumina-serien. De to 15 cm bas-enheder sidder i et meget større kabinet og giver mærkbart mere kraft og tyngde i bassen, og de fylder rummet med lyd på en langt mere uanstrengt måde.

Man kan ikke forvente samme dynamik og tryk som i de meget dyrere Klipsch RF-7 III, og de har ikke den samme raffinerede og opløste diskant som Audiovector QR3. Men de spiller med masser af engagement og mere end tilstrækkelig rækkevidde i bassen til, at både Pick Withers’ trommer på Dire Straits’ Love Over Gold og Keith Jarretts Steinway-flygel på Up For It får den klangdybde, der er nødvendig, for at instrumenterne lyder troværdigt.

Sonus fabers anerkendte mellemtone er endnu bedre defineret med mere klang og opløsning end på de små Lumina I, men er ikke så skarpt defineret som på Monitor Audio Silver 300. Men vokaler får mere klangbund og varme på Lumina III.

Det virker, som om Tezzon har valgt samme lydsignatur på Lumina III som på den lille Lumina I, og det er han lykkedes endnu bedre med denne gang. Men også her synes jeg, at diskanten er lige lovlig afslappet. Overtonerne fra en lilletromme, glansen i messingblæsere og slagene på bækkener er mere dæmpede. Sammenlignet med både Audiovectors og Monitor Audios højttalere.

Konklusion

Man kan sagtens leve med, at andre højttalere er bedre på enkelte områder end Lumina III. For de små gulvstående Sonus faber-højttalere har ikke tænkt sig at stå i skyggen af konkurrenterne. De formår at bilde os ind, at de er større, end de ser ud, og leverer et meget tiltalende, stort og klangfuldt lydbillede, som man ikke forventer, når man ser, hvor små de rent faktisk er.

Man kan godt købe sig til endnu mere dynamik i bassen eller tydeligere detaljeopløsning med andre højttalere, men så må man også finde sig i, at de fylder mere og ikke ser nær så lækre ud som de håndbyggede italienske Sonus faber-højttalere.