Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Sodapop SP-BB01

Flaskehalsen peger på

Den bærbare højttaler fra Sodapop fylder ingenting, men er en stor opfindelse.

Skrevet af / 03/05/2019 - 10:25
Sodapop SP-BB01
Geir Gråbein Nordby

Markedet flyder over af små, billige bærbare højttalere. Men ingen er helt som denne.

Norske Sodapop har udviklet en lille, tøndeformet højttaler, kun 10 cm lang. SP-BB01, som den hedder, fylder derfor nærmest ingenting i tasken eller håndbagagen, når du skal på tur. Men så trækkes kaninen op af hatten, esset ud af ærmet, eller hvad man nu kan finde på af ordgyderi. For på undersiden af den sprøjtesikre højttaler er der en skrueåbning beregnet til at skrue højttaleren fast til en flaske. En helt almindelig sodavandsflaske. Det mere end fordobler højttalerens interne volumen og giver kraftigere og mere fyldig bas.

Stortest: Boomboxene er tilbage

Og det virker! Hvis du skruer højtaleren på en tom halvlitersflaske, får du væsentlig større lyd, end hvis du lader være, og højttalere som Music Angel, JBL Clip og andre af samme størrelse kan godt gå hjem og lægge sig.

(Foto: Sodapop)

Lyden af Sodapop

Sodapop har stereolyd med 2 x 4 watt. Sangstemmer kommer godt ud, klare og tydelige. Instrumenter adskilles udmærket, og det lyder aldrig tåget. Men at gå i dybden, når man skal beskrive lyden i et produkt som dette, virker lidt påtaget. Det vigtige at tage med sig er, at det lyder klart og godt nok, når man er på farten, og med en tom flaske bliver lyden væsentlig større, end højttalerens egne mål tillader. Hvilket gør den til en genial gadget, når man er ude og rejse.

Som en velvoksen prik over i’et har Sodapop pakket højttaleren ind i en specialfremstillet flaske af hård plast, hvor man præcist har beregnet basresponsen i forhold til højttaleren. Flasken har endda en passiv radiator-enhed i bunden for så udstrakt og uanstrengt bas som muligt.

Den kan du selvfølgelig også tage med på rejse. Den fylder lidt mere i bagagen, men så er du garanteret, at lyden bliver, præcis som Sodapop har tænkt.

Tilslutning og udstyr

I øvrigt har Sodapop Bluetooth 4.1, som garanterer 10 meters trådløs forbindelse i fri luft. Batterilevetiden er opgivet til 30 timer sammenhængende på en opladning, og højttaleren har endda indbygget mikrofon til mobilsamtaler. Ikke dårligt for en højttaler til 450 kroner! At den så oplades med Micro USB og ikke USB-C, kan vi tilgive.

I æsken følger der både flaske, lyd- og ladekabel med. (Foto: Sodapop)

Konklusion

En af verdens fedeste Bluetooth-højttalere koster kun 450 kroner. Den fylder ingenting, men er en stor opfindelse. Den er nemlig ultrabærbar, men ved at skrue den fast til en tom flaske forstærkes bassen og blive en ganske underholdende affære.

Højttaleren har lang batterilevetid (30 timer), indbygget mikrofon til mobilsamtaler og en medfølgende specialfremstillet flaske, der er nøjagtigt tilpasset til højttaleren for at få det bedste ud af den lydmæssigt. Hvad man mere skulle kunne forlange til denne pris, ved vi ikke.

Karakter
Sodapop SP-BB01

Lyd & Billede mener

Lyden er klar og overraskende rytmisk. Skru højttaleren fast til en flaske, og bassen er fyldigere end på konkurrenter af tilsvarende størrelse. Bassen kunne altid være mere fast, men til denne pris virker det uretfærdigt at trække ned for noget.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Højttalere du kun kan drømme om

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Lyd & Billede
Scroll to Top