Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Bowers & Wilkins T7

Kompakt luksus

Når Bowers & Wilkins lancerer nye højttalere, rydder vi testbænken, for så er der al mulig grund til at spidse øren. Også selv om højttaleren er lille og trådløs.

Skrevet af / 31/03/2015 - 00:01
Bowers & Wilkins T7
Lasse Svendsen

Små, trådløse højttalere dukker op som ukrudt for tiden. Alle vil have en bid af det voksende marked for streaming-højttalere, men få har gjort det så gennemført og vellykket som Bowers & Wilkins.

De var også tidligt ude med Zeppelin, en relativt stor højttaler med docking til iPhone, som nu er trådløs med AirPlay – og stadig en af de allerbedste trådløse højttalere derude. Dens karakteristiske udseende lever op til navnet, og da det er en Bowers & Wilkins-højttaler, er lydkvaliteten helt i top.

Derfor havde vi store forventninger til Bowers & Wilkins T7. Som er en meget mindre og billigere trådløs højttaler, der er batteridrevet – med op til 18 timers drift – og bruger Bluetooth som streaming-teknologi. Den er lille nok til, at den reelt er bærbar (21 cm bred og 900 gram), og den kan bruges med alle smartphones, tablets og laptops med Bluetooth.

T7 adskiller sig fra den gemene hob ved, at Bowers & Wilkins har valgt en usædvanlig, for ikke at sige ejendommelig konstruktion. Højttaleren er nemlig bygget op omkring en metalramme, der har en slags bikubeformet ophængning, hvor elektronik og højttaler-elementer er fastgjort. Micro Matrix kaldes det, og det er en ny variant af de Matrix-kabinetter, som Bowers & Wilkins bruger i deres større højttalere.

To 50 mm fuldtone-elementer sidder på hver sin side af to passive basradiatorer. Bowers & Wilkins opgiver, at den lille T7 går ned til 58 Hz i bassen. Mon dog.

Højttaleren er såre simpel i brug og solidt bygget, og adskiller sig fra mange konkurrerende produkter, i og med at detaljekvaliteten er en tand bedre. Det er lydkvaliteten desværre ikke.

Man har visse forventninger, når der står Bowers & Wilkins på en højttaler, og måske er det os, der stiller for høje krav til en Bluetooth-højttaler, men T7 lever ikke op til de forventninger, vi har en højttaler, der koster omkring 2.500 kroner.

Balancen i lyden er rigtig god. Den kan spille rimelig højt, og detaljegengivelsen er god, især i mellemtonen, som trods alt er det vigtigste område i meget musik. Den er også meget direktionel, hvilket betyder, at lydbilledet ændrer sig, alt efter hvor skråt man sidder foran højttaleren. Den lyder bedst, når den ikke er for langt væk og peger direkte på lytteren. Men det hjælper ikke meget, når bassen er tynd, næsten anæmisk, og mellemtonen lyder hult og uengageret.

Hvis man stiller den ind til en væg, løftes bassen lidt, og det lyder mere fyldigt, men mellemtonen bliver for ulden. Dens styrke ligger i, at det er lykkedes Bowers & Wilkins at balancere lyden godt, men den spiller for kedeligt til, at det bliver lige så sjovt som med visse af konkurrenterne.

 

Konklusion

Bowers & Wilkins T7 er et pragtprodukt på mange måder. Byggekvaliteten og brugervenligheden er en tand bedre end hos de fleste af konkurrenterne. Desværre kan vi ikke sige det samme om lydkvaliteten. T7 spiller ikke dårligt, men man kan få bedre lyd fra Ultimate Ears, Sony, Bose og andre i denne prisklasse. Kort sagt: Den lever ikke op til forventningerne. Prøv, før du køber.

Lyd & Billede mener

Pragtfuld byggekvalitet, spektakulært design og simpel betjening gør T7 til et fristende valg i luksusklassen for bærbare højttalere. Trangt lydbillede med anæmisk dynamik og slap basgengivelse skuffer.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Familiefejde i B&W

Træd ind i filmen med Dolby Atmos!

Fantastisk lyd fra en standerhøjttaler

Fornem højttalerteknologi på budget

Vægpryd med lyd

Garanti for god stemning til sommerfesterne

Endelig rigtig trådløse

Er dette fremtidens trådløse PA-system?

Engagement og spilleglæde i spandevis

Sublim musikformidler i 70'er-forklædning

Vanedannende god lyd fra Raidho

Du vil elske denne højttaler

Scroll to Top