TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Gruppetest: Sonos One

En smartere Sonos

Sonos One vil en skønne dag give os både Google Assistant og Amazon Alexa i én og samme smart-højttaler. Men Google lader vente på sig.

Af / 18/01/2019 - 15:29
Sonos One

Home mener

  • Sonos One kan tåle fugt og lyder godt. Med kommende opdateringer vil den være blandt de mest alsidige på markedet.
  • Indtil videre er det Alexa, der gælder – som ikke taler dansk. Der findes højttalere med heftigere bas.

Størrelsesmæssigt er Sonos One næsten identisk med Play:1, men udseendet er lidt mere diskret for at kunne smelte endnu mere ind i indretningen. Knapperne på toppen har måttet vige for touch-kontroller til at starte og stoppe afspilningen og styre volumen.

Installationen er som sædvanlig latterligt simpel. Man vælger at tilføje en ny højttaler i app’en, trykker på parringsknappen på bagsiden, og så dukker den op. Man kan parre to styk for at få et lille stereoanlæg. Eller brug to styk som baghøjttalere i et lille hjemmebiograf sammen med Playbase eller Sonos Playbar.

Ligesom den mere simple Play:1 lyder One rigtig godt i forhold til sin størrelse. Den har en åben lyd med en varmere og mere fyldig mellemtone end de andre i klassen. Vigtigt for både stemmer og instrumenter, og Sonos følger også godt med opad. Kør Trueplay rumkorrektionen, og det bliver endnu mere distinkt opad, men så kan det også blive lige lovlig spidst. Sonos er dog blandt de mest vellydende i testen.

Alexa fungerer lige så godt på Sonos One som på Amazon Echo. Styr løs med stemmen! Den har også indbygget AirPlay 2 og kan stemmestyres via iPhone eller en Apple HomePod. Men den kan ikke stemmestyres direkte med Apple-systemet.

Hvad Google Home angår, er blevet udsat igen og igen siden lanceringen i 2017. Sidste nyt fra Sonos er, at der stadig arbejdes på sagen, og at “planen er i løbet af 2019”. Det er med andre ord Alexa på engelsk, der gælder i overskuelig fremtid.

Annonce

Konklusion

Der er ingen som Sonos, og brugervenligheden på Sonos One er på niveau med de andre fra samme producent. Helt i top, med andre ord. Lyden er fin, og især mellemtoneområdet er fyldigt og tilfører varme til stemmer og instrumenter. Tydelig tale er et plus, når man skal snakke med højttaleren. Desværre er Google Home-understøttelse fortsat udsat, så det er Alexa på engelsk, der gælder.

Karakter
Sonos One

Også i denne test:

Apple HomePod

Godkendt fra Apple

HomePod har rigtig god lyd og er nem at bruge. Men smart-styringen virker for tør og rigid.

Imponerende dyb bas kombineret med klar, luftig lyd. Desuden er HomeKit-systemet meget stabilt.
Det er ikke lige så let at tilføje produkter at styre. Som der i øjeblikket er ganske få af. Den taler ikke dansk.
Læs hele testen

Marshall Stanmore II Voice Google Assistant

Koncertlyd fra reolen

Marshall har meget kraftigere lyd end konkurrenterne, uden at det går ud over balancen i lydbilledet. Den jorder dem, kort og godt.

Ingen andre smart-højttalere, vi har hørt, leverer så meget lydtryk. Og det bliver bare endnu heftigere, fordi den også lyder afbalanceret og godt nok til mere rolige toner.
Lyden kan opleves som lidt grov i kanterne, og Marshall-højttalerens udseende vil ikke tiltale alle.
Læs hele testen

Harman Kardon Citation 100

Det pæneste ydre

Det her er nok den flotteste højttaler, vi har set i klassen. Harman Kardon Citation 100 formår dog ikke at drage fordel lydmæssigt af sit større ydre.

Højttaleren har en nydelig finish i uld og ser fantastisk ud. Google stemmestyring gør, at den taler dansk, og lyden er meget klar og behagelig.
Spiller ikke så stort og kraftigt, som størrelsen giver forhåbninger om.
Læs hele testen

Libratone Zipp Mini 2

Ligner en termokande

Libratone går imod strømmen, og Alexa-højttaleren Zipp Mini 2 ligner en termokande. Den er bærbar og udmærket til at spille musik, og to kan kobles i stereo.

12 timers batterilevetid gør højttaleren meget fleksibel. Klar lyd på tale og godkendt lyd på musik.
Der mangler bas, og højttaleren kommer til kort, når man vil skrue op. Og Alexa taler som bekendt ikke dansk.
Læs hele testen

Kygo B9/800

Smart-højttaleren kan svømme

Kygo er (så vidt vi ved) den eneste smart-højttaler, som du kan tage med i swimmingpoolen.

Kan tåle vand ned til en meters dybde i 30 minutter. Den kan endda flyde! Google Home gør Kygo B9/800 til en spændende bærbar højttaler.
Lyden kan opleves som lidt anstrengt over tid. Til stationær brug er det ikke så fedt med USB-stik på toppen og en ledning, der rager op og hænger ned.
Læs hele testen

Hama Sirium 1400ABT

Større betyder ikke større lyd

Hamas mindste Alexa-højttaler er noget større end Amazon Echo, men formår alligevel ikke at give større lyd fra sig.

Lyden er klar nok, og højttaleren nyder godt af Alexa-systemets funktionalitet.
Større kabinetter giver ikke kraftigere lyd end på de mindre konkurrenter. Kan i øjeblikket ikke parres i stereo. Alexa taler ikke dansk.
Læs hele testen

Google Home

Den første på dansk

Google Home-systemet har et enormt potentiale, men som højttaler er det ikke den bedste.

Markedets måske mest vellykkede stemmestyring og sammenfletning af smart-produkter.
Selv om bassen er fyldig nok, mudrer den til opad i stemmelejet og ødelægger lyden fra både stemmeassistent og nyhedsoplæsere. Vi savner rutinekommandoer i Skandinavien.
Læs hele testen

Amazon Echo (2nd Generation)

Klar tale

Med klokkeklar lyd på stemmeassistenten er det kun sprogbarrieren, der står mellem os og de automatiserede arbejdsopgaver.

Kompakt og tiltalende udseende, tydelig talelyd samt et godt, stabilt styringssystem over for andre enheder. To kan parres i stereo.
Lyden er tam på musik, man må gå nogle omveje for at få koblet højttaleren op her i Skandinavien, og Alexa forstår ikke dansk.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars