Gruppetest: Harman Kardon Citation 100

Det pæneste ydre

Det her er nok den flotteste højttaler, vi har set i klassen. Harman Kardon Citation 100 formår dog ikke at drage fordel lydmæssigt af sit større ydre.
Karakter
Harman Kardon Citation 100
Lyd & Billede mener
Højttaleren har en nydelig finish i uld og ser fantastisk ud. Google stemmestyring gør, at den taler dansk, og lyden er meget klar og behagelig.
Spiller ikke så stort og kraftigt, som størrelsen giver forhåbninger om.
Specifikationer
  • Type: Trådløs smart-højttaler
  • Styresystem: Google Home
  • Trådløst: Wi-Fi, Bluetooth
  • Tilslutning: -
  • Højttaler-enheder: 102 mm bas, 20 mm diskant
  • Mål: 17,2 x 27,5 x 16,3 cm
  • Farver: Grå eller sort
  • Andet: To kan kobles i stereo
  • Web: dk.harmankardon.com
Annonce
Annonce
forfatter

Den cylinderformede Harman Kardon Citation 100 er virkelig et skue sammenlignet med de andre, mere almindelige højttalere i klassen. Vores eksemplar kom i grå uld og er så smagfuld, at selv min kone gerne vil have en.

Brugeroplevelsen er den samme som med andre Google-højttalere. Hvilket vil sige, at den både forstår dansk, kan koble til og tale med mange produkter, og også har nogle skavanker, som gør at du kan give den samme kommando fra den ene dag til den anden, men pludselig forstår assistenten dig ikke (“Hey, Google, skift farven på lyset i loftet til rødt”). Men assistenten har kun lige lært dansk, så vi regner med, at det vil blive bedre.

Lyden af Citation 100 er god. Delvis rigtig god. Akustisk musik afspilles med mere tyngde og bas end på både Google Home, Amazon Echo, Kygo B9 og Libratone Zipp Mini 2. Kvindevokaler har fine, sprøde overtoner, og bassen står klarere og dybere end på de mindre højttalere i feltet. Det er lidt tyndt nedad i mellemtonen på dybe mandestemmer, men mere luftige kvindestemmer kommer klart og fint frem. Nyhedsoplæsere er også meget klarere end med Google Home.

Problemet opstår, når man skruer lidt op. Man skal ikke spille særlig højt, før alting flader ud. Bassen bliver næsten væk, og lyden er flad og tam. Man kan koble to i stereo, så fylder det rummet bedre, men dynamikken kan man ikke gøre noget ved.

(Opdatering 29.01.2019: Vi kom oprindelig til at skrive, at to ikke kan kobles i stereo, hvilket er forkert.)

Konklusion

Harman Kardon Citation 100 er den smukkeste højttaler, vi har stødt på i denne klasse, med flot uld-finish og en tiltalende form. Brugervenligheden er rigtig god, og lyden klar og fin. Desuden er der mere krop i bassen end på de mindre højttalere.

Men når man skruer op for volumen, mister den noget vigtig bas, og lyden bliver mere flad. Og her taler vi ikke om voldsomt højt; ikke mere, end den burde kunne klare. Dermed kan den alligevel ikke erstatte stereoanlægget.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 19 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her

Også i denne test:

Apple HomePod

Godkendt fra Apple

HomePod har rigtig god lyd og er nem at bruge. Men smart-styringen virker for tør og rigid.

Imponerende dyb bas kombineret med klar, luftig lyd. Desuden er HomeKit-systemet meget stabilt.
Det er ikke lige så let at tilføje produkter at styre. Som der i øjeblikket er ganske få af. Den taler ikke dansk.

Marshall Stanmore II Voice Google Assistant

Koncertlyd fra reolen

Marshall har meget kraftigere lyd end konkurrenterne, uden at det går ud over balancen i lydbilledet. Den jorder dem, kort og godt.

Ingen andre smart-højttalere, vi har hørt, leverer så meget lydtryk. Og det bliver bare endnu heftigere, fordi den også lyder afbalanceret og godt nok til mere rolige toner.
Lyden kan opleves som lidt grov i kanterne, og Marshall-højttalerens udseende vil ikke tiltale alle.

Libratone Zipp Mini 2

Ligner en termokande

Libratone går imod strømmen, og Alexa-højttaleren Zipp Mini 2 ligner en termokande. Den er bærbar og udmærket til at spille musik, og to kan kobles i stereo.

12 timers batterilevetid gør højttaleren meget fleksibel. Klar lyd på tale og godkendt lyd på musik.
Der mangler bas, og højttaleren kommer til kort, når man vil skrue op. Og Alexa taler som bekendt ikke dansk.

Kygo B9/800

Smart-højttaleren kan svømme

Kygo er (så vidt vi ved) den eneste smart-højttaler, som du kan tage med i swimmingpoolen.

Kan tåle vand ned til en meters dybde i 30 minutter. Den kan endda flyde! Google Home gør Kygo B9/800 til en spændende bærbar højttaler.
Lyden kan opleves som lidt anstrengt over tid. Til stationær brug er det ikke så fedt med USB-stik på toppen og en ledning, der rager op og hænger ned.

Sonos One

En smartere Sonos

Sonos One vil en skønne dag give os både Google Assistant og Amazon Alexa i én og samme smart-højttaler. Men Google lader vente på sig.

Sonos One kan tåle fugt og lyder godt. Med kommende opdateringer vil den være blandt de mest alsidige på markedet.
Indtil videre er det Alexa, der gælder – som ikke taler dansk. Der findes højttalere med heftigere bas.

Hama Sirium 1400ABT

Større betyder ikke større lyd

Hamas mindste Alexa-højttaler er noget større end Amazon Echo, men formår alligevel ikke at give større lyd fra sig.

Lyden er klar nok, og højttaleren nyder godt af Alexa-systemets funktionalitet.
Større kabinetter giver ikke kraftigere lyd end på de mindre konkurrenter. Kan i øjeblikket ikke parres i stereo. Alexa taler ikke dansk.

Google Home

Den første på dansk

Google Home-systemet har et enormt potentiale, men som højttaler er det ikke den bedste.

Markedets måske mest vellykkede stemmestyring og sammenfletning af smart-produkter.
Selv om bassen er fyldig nok, mudrer den til opad i stemmelejet og ødelægger lyden fra både stemmeassistent og nyhedsoplæsere. Vi savner rutinekommandoer i Skandinavien.

Amazon Echo (2nd Generation)

Klar tale

Med klokkeklar lyd på stemmeassistenten er det kun sprogbarrieren, der står mellem os og de automatiserede arbejdsopgaver.

Kompakt og tiltalende udseende, tydelig talelyd samt et godt, stabilt styringssystem over for andre enheder. To kan parres i stereo.
Lyden er tam på musik, man må gå nogle omveje for at få koblet højttaleren op her i Skandinavien, og Alexa forstår ikke dansk.
Har du dette produkt?
Giv din karakter.

0 / 5. Antal stemmer: 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.
Annonce
Annonce

Læs også

Volvos første elbil har alt, hvad der skal til for at blive en bestseller, men der er et par ting, man skal være opmærksom på.
Volkswagens elektriske fanebærer efter e-Golf har meget at bevise. ID.3 tilbyder meget godt, men er ikke fri for børnesygdomme.
Hvis Hyundai Kona Electric er lidt hverdagsagtig, så er lyden fra musikanlægget det stik modsatte. Elbilen har også alt, hvad man kan forvente af moderne faciliteter.
Efter en tur i Honda e virker det meste andet gammeldags.
Geneva er tilbage med en sprudlende stereohøjttaler i stilrent retro-kabinet.
Volvos første elbil har alt, hvad der skal til for at blive en bestseller, men der er et par ting, man skal være opmærksom på.
Fujifilm X-T200 er et perfekt startkamera for nysgerrige fotografspirer.
Asus ZenBook Flip S UX371 er blandt de bedste hybride bærbare, der kan købes for penge lige nu. Især skærmen er helt fantastisk.
Sony-zoomen koster en hel del, men den tekniske ydelse gør, at prisen kan forsvares.
Så veludstyret og så rigtig. Primare I35 Prisma siger sandheden med stram lyd og flot klang. Og så kan den afspille, hvad det skal være af filer og tjenester.
Unik bærbar til kreative professionelle på et skrabet budget. Skærmen er smart, men prisen er stram.
Sony har skrumpet deres bedste allround-kamera, og det har både positive og negative sider.
JBL 4349 er ikke som andre højttalere. De er meget, meget federe!
Philips har kombineret deres farvestrålende OLED-TV’er med en potent soundbar fra Bowers & Wilkins. Resultatet er et ægte drømme-TV!
Ledvance har meldt sig ind i kampen om at levere smart lys til det smarte hjem. Det er let – og ikke særlig dyrt.
Slanke højttalere med velvoksen bas er ikke lette at finde. Medmindre de hedder PMC.