Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Sony Tablet P

Identitetskrise?

Sony har lavet en tablet, der ikke er som de andre. Desværre er ideen nok bedre end resultatet.

Skrevet af / 29/06/2012 - 10:56
Sony Tablet P
Peter Gotschalk

Hvis man er en 13-årig dreng med en solid børneopsparing, kan Sony Tablet P være det perfekte køb. Med sit clamshell-design minder Sonys Android-tablet nr. to nemlig mest af alt om en Nintendo 3DS, og Tablet P er da også PlayStation-certificeret – hvilket betyder, at den kan afvikle gamle PlayStation-spil – og giver samtidig de samme muligheder som enhver anden Android-tablet. Men for os andre er det lidt uklart, hvad Sony egentlig vil med den specielle tablet, som altså kan klappes sammen og er udstyret med hele to skærme, hver især på 5,5 tommer og med en opløsning på 1024 x 480 pixel.

En bjælke i hjulet
Umiddelbart kan ideen om at klappe tablet-computeren sammen virke ganske fornuftig. Skærmen bliver på den måde bedre beskyttet, og Sony Tablet P er da også en hel del nemmere at tage med sig rundt end traditionelle tablet-computere. Der er heller ikke nogen tvivl om, at Sony har ønsket at tænke anderledes og give brugeren en bedre oplevelse med de to skærme. Problemet er bare, at ideen ikke virker i praksis.

Optimal brug af de to skærme kræver apps, der er særligt udviklet til formatet. Disse apps bruger typisk den nederste skærm til noget praktisk – f.eks. styringen af et spil eller thumbnails i et billedgalleri – og så er det nemt at se ideen med de to skærme, men desværre er der meget få apps – kun i alt 40 – som er tilpasset Sony Tablet P, og alle andre apps fungerer simpelthen ikke ordentligt på den specielle dobbeltskærm.

Man kan som regel vælge, om en given app skal vises på hele skærmen eller blot på den øverste, men vælger man det ene, så får man et skærmbillede med en stor, fed bjælke i midten, og vælger man det andet, så vises app’en kun på den ene skærm, hvilket gør det svært for alle andre end nærsynede at se, hvad der foregår. Guderne må vide, hvordan Sony har tænkt sig, man skal se en film på Tablet P. Kun på den øverste skærm i en imponerende opløsning på 1024 x 480 pixel? Eller i et perfekt kvadratisk format med sort bjælke i midten?

Skønne, spildte kræfter
På næsten alle andre områder er Tablet P en ganske glimrende tablet-computer. Den er lynende hurtig, de to skærme er hver for sig faktisk af meget høj kvalitet med et skarpt billede i klare farver, og kameraet på 5 megapixel fejlet absolut heller ikke noget, men tager tværtimod gode og fokuserede billeder.

Vi synes ikke, at 4 gigabyte indbygget hukommelse er særlig imponerende, selv om man får et “gratis” microSD-kort på 2 gigabyte med i købet, og så har Sony af uransaglige årsager valgt at udstyre Tablet P med nok den dårligste højttaler i universet. Nej, vi forventer ikke stor filmlyd fra en tablet-computer, men især når Tablet P skal kunne agere håndholdt spilkonsol, giver det meget lidt mening, at højttaleren lyder som en forkølet græshoppe.

Men lad os nu opsummere: Bør man investere 4.799 kroner i en Sony Tablet P? Absolut nej! Hvis den kostede det halve, kunne vi snakke om det.

Lyd & Billede mener

Hurtig Klart skærmbillede Kan afvikle PlayStation-spil Sort bjælke gennem skærmbilledet Kun 4 GB hukommelse Meget dyr

Også i denne test:

6 tablet-computere

Den nye iPad

iPad er kongen

Den nye iPad har den bedste skærm, vi har set på noget produkt. Nogensinde.

Skærmen Optager fuld HD video Hurtig 3G
Lavere batterilevetid Bliver varm VGA frontkamera
Læs hele testen

Samsung Galaxy Tab 2 10.1″

Smæk for skillingen

Skal man virkelig have noget for sine penge, så er det Samsung Galaxy Tab 2 10.1, der skal ned i indkøbskurven.

Afspiller næsten alle formater Lynhurtig browser
Kamera mangler autofokus Hjemmeskærmene hakker Ingen HDMI eller Micro USB
Læs hele testen

Toshiba AT200 10.1

Så bliv dog færdig!

Kritikere hævder, at Android-baserede tablet-computere ofte er præget af småfejl og virker ufærdige. Måske fordi de har prøvet Toshiba AT200?

2 MP frontkamera Meget tynd og let
Ingen 3G Lyssvag skærm Meget langsom browser Afspiller næsten ingen videoformater
Læs hele testen

Archos 101 G9

Deja-vu

Den absolut billigste tablet i denne test er ikke den dårligste. Langtfra.

Meget billig Android 4 ICS God multimediespiller
Ingen indbygget 3G Kun frontkamera Dårlig “byggekvalitet” Dårlig skærm
Læs hele testen

Huawei MediaPad

Billig begyndermodel

Kinesiske Huawei vil tages alvorligt på linje med mærker som Samsung og Sony. Med MediaPad gør de et godt forsøg, men der er for mange skønhedsfejl.

Billig 3G microSD
Skærmen Langsom Kameraet
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Lyd & Billede
Scroll to Top