Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Den nye iPad

iPad er kongen

Den nye iPad har den bedste skærm, vi har set på noget produkt. Nogensinde.

Skrevet af / 29/06/2012 - 10:58
Den nye iPad
Peter Gotschalk

Apples iPad leveres med sort eller hvid ramme, mens bagsiden er støbt af ét stykke aluminium. Den er en smule tykkere og tungere end forgængeren, iPad 2, og det skyldes primært et større batteri, der bruger kræfterne til at drive den skærm, som er det mest opsigtsvækkende ved iPad’en. Med en opløsning på hele 2048 x 1536 pixel er billedet på den 9,7 tommer store skærm hele 50 procent større end det fuld HD-billede, man kan se på sin fladskærm i stuen. Den høje opløsning giver en pixeltæthed på 264 pixel pr. tomme. Tekst, grafik og billeder bliver derfor meget skarpere, og læsbarheden er enhver anden tablet på markedet i dag overlegen.

Kameraet er ikke så ringe endda
Mens skærmen nærmest er grund nok i sig selv til at købe iPad’en, er kameraet ikke længere en grund til at lade være. Det mangler, pudsigt nok, blitz, men har optik med fem linseelementer og autofokus. Det er placeret foran en 5 megapixel billedsensor hentet fra iPhone 4, mens optikken er hentet fra iPhone 4S. Og endelig understøtter iPad video-optagelse i fuld 1080p HD-kvalitet. Akkurat som et almindeligt HD-videokamera, med andre ord.

Nej, ingen 4G
Selv om iPad’en er udstyret med 4G/LTE, kommer det i første omgang kun til at fungere i USA, mens vi i Europa må nøjes med hurtig 3G via HSPA+ eller DC-HSDPA, hvilket er teknologier, som giver op til 42 Mbit/s hastighed eller 21,1 Mbit/s på 3G mobilnetværket, hvor det er tilgængeligt. Det betyder, at den nye iPad alligevel kan opleves som meget hurtigere på nettet end de fleste andre tablet-computere på markedet.

Skår i glæden
Ingen træer vokser ind i himlen, og selv om Apple som nævnt har sat et større batteri i iPad’en for at give strøm til den ekstremt lysstærke skærm, så oplever vi, at batterilevetiden er blevet markant kortere, end vi var vant til fra forgængeren, iPad 2. Og så er det i øvrigt ikke løgn, at den nye iPad kan blive næsten brandvarm, hvis den bliver brugt intenst i længere tid. Især i nederste venstre hjørne. Og når vi ser på, hvilke kameraer andre producenter i denne test bruger som frontkamera, så er det lidt af en gåde, hvorfor Apple insisterede på at beholde det ufattelig ringe VGA-kamera fra iPad 2. Især når de gør så meget ud af, at man skal bruge sin iPad til video-chat via FaceTime.

Konklusion
Apples nyeste iPad byder på et par andre fede funktioner som f.eks. diktering, der reelt er en nedkogt udgave af Siri, det stemmestyringsværktøj, vi kender fra iPhone 4S. En anden nyhed er streaming af fuld HD video til dit tv via AirPlay (sammen med den nye 1080p Apple TV), og så kan du sågar også bruge iPad’en som spilkonsol. Spil vises på tv-skærmen (igen via Apple TV og en ny funktion, som Apple kalder AirPlay Mirroring), og iPad’en bruges som controller. Vi har prøvet det, og det virker overraskende godt.

Det korte af det lange er, at iPad stadig er ubestridt konge over tablet-computerne. Det skyldes selvfølgelig til dels iOS og Apples eget univers af musik, film og apps, som vi ikke er kommet ind på i denne test, men også hvis vi bare kigger på hardware, design og kvalitet, er der ingen tablet-computer på markedet, der kommer op på siden af iPad. Så længe ingen af konkurrenterne kan lave et så helstøbt og fuldendt produkt, har de ikke en chance for at skubbe iPad’en af tablet-tronen!

Lyd & Billede mener

Skærmen Optager fuld HD video Hurtig 3G Lavere batterilevetid Bliver varm VGA frontkamera

Også i denne test:

6 tablet-computere

Samsung Galaxy Tab 2 10.1″

Smæk for skillingen

Skal man virkelig have noget for sine penge, så er det Samsung Galaxy Tab 2 10.1, der skal ned i indkøbskurven.

Afspiller næsten alle formater Lynhurtig browser
Kamera mangler autofokus Hjemmeskærmene hakker Ingen HDMI eller Micro USB
Læs hele testen

Toshiba AT200 10.1

Så bliv dog færdig!

Kritikere hævder, at Android-baserede tablet-computere ofte er præget af småfejl og virker ufærdige. Måske fordi de har prøvet Toshiba AT200?

2 MP frontkamera Meget tynd og let
Ingen 3G Lyssvag skærm Meget langsom browser Afspiller næsten ingen videoformater
Læs hele testen

Archos 101 G9

Deja-vu

Den absolut billigste tablet i denne test er ikke den dårligste. Langtfra.

Meget billig Android 4 ICS God multimediespiller
Ingen indbygget 3G Kun frontkamera Dårlig “byggekvalitet” Dårlig skærm
Læs hele testen

Sony Tablet P

Identitetskrise?

Sony har lavet en tablet, der ikke er som de andre. Desværre er ideen nok bedre end resultatet.

Hurtig Klart skærmbillede Kan afvikle PlayStation-spil
Sort bjælke gennem skærmbilledet Kun 4 GB hukommelse Meget dyr
Læs hele testen

Huawei MediaPad

Billig begyndermodel

Kinesiske Huawei vil tages alvorligt på linje med mærker som Samsung og Sony. Med MediaPad gør de et godt forsøg, men der er for mange skønhedsfejl.

Billig 3G microSD
Skærmen Langsom Kameraet
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Lyd & Billede
Scroll to Top