Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: 6 AirPlay-højttalere

Problemfri trådløs musik

At kunne gå rundt derhjemme med en musikafspiller i hånden og få lyden til at følge dig fra højttaler til højttaler var tidligere en drøm. Nu er det virkelighed takket være AirPlay.

Skrevet af / 23/08/2012 - 15:49
6 AirPlay-højttalere
Jonas Ekelund

Produkter i denne test

I det forløbne år har vi set enkelte iPod-højttalere, som har haft Apples trådløse teknologi, men nu er det ved at blive standard. For første gang er det lykkedes os at skrabe et tilstrækkeligt antal højttalere til en rimelig pris sammen, til at vi kan foretage en reel sammenligningstest.

Det er ikke underligt, at teknologien er slået igennem så hurtigt. Det er meget praktisk at kunne sidde med apparatet i hånden og vælge numre eller justere volumen, uden at behøve at løbe hen til højttaleren hele tiden. Og man kan nemt lade gæsterne vælge musik, hvis de ikke er tilfredse med den valgte sang.

Men der er helt sikkert også ulemper. Certificeringen er ikke helt gratis, og det er os kunder, der betaler. Nærmere bestemt omkring en tusindkroneseddel, hvis vi sammenligner de modeller, der fås både med og uden AirPlay.

Det her er AirPlay
AirPlay er Apples trådløse teknologi til at sende video, musik og foto fra iPod touch, iPhone eller iPad og afspille det på en nyere Apple TV. Man kan også afspille lyd på højttalere og modtagere, der understøtter AirPlay. Den bærbare Apple-enhed skal køre iOS 4.2 eller nyere.

Fra sin Windows- eller Mac-computer med iTunes 10.1 eller nyere kan man streame video og musik til en nyere Apple TV. Musik kan også sendes til højttalere og modtagere, der understøtter AirPlay. Fra sin computer kan man sende lyden til flere enheder samtidig. Man kan dog ikke spille forskellige numre i forskellige rum.

Fra sin bærbare Apple-enhed kan man ved hjælp af app’en Remote styre afspilning i flere rum. Man kan vælge spillelister og justere volumen. Derimod kan man ikke anvende det bærbare apparat som musikkilde til mere end én højttaler. Lyden må dog ikke komme fra musiksamlingen, men der findes flere og flere apps, som understøtter AirPlay og kan sende lyden trådløst.

For at vælge, hvor der skal spilles, trykker man på AirPlay-symbolet i nederste højre hjørne i musikafspilleren på sit apparat og vælger højttalere. På computeren klikker man på AirPlay-ikonet i nedre højre hjørne og får en lignende liste op. Her findes også alternativet “Flere højttalere”, som åbner et nyt vindue med alle højttalerne. Klik på dem, der skal spille, og vælg volumen individuelt.

AirPlay anvender det trådløse netværk til at sende musikken. Det gør, at man ikke behøver at komprimere lyden, hvilket er tilfældet med Bluetooth, og dermed kan man få bedre lydkvalitet. Det er dog stadig trådløst, hvilket vi alle ved ikke er perfekt. Det kan derfor ske, at musikken falder ud, eller endda at apparatet helt mister forbindelsen. AirPlay er ikke perfekt, men det er et godt skridt på vejen for en nemmere og mere fleksibel musikafspilning derhjemme.

Vi tester

Altec Lansing inAir 5000 – 4.000 kroner

JBL OnBeat Air – 2.000 kroner

Logitech UE Air Speaker – 3.000 kroner

Nocs NS2 Air – 2.800 kroner

Panasonic SC-HC57 – 2.500 kroner

Philips Fidelio DS8800W – 3.500 kroner

Sony RDP-XA700iP – 3.800 kroner

Testkriterier
Vi bad producenterne om iPod-højttalere med AirPlay-funktion i en rimelig prisklasse, hvilket i dette tilfælde vil sige omkring 3.000-4.000 kroner.

Højttalerne blev sat op i et hjemmemiljø og tilsluttet det trådløse netværk. Vi noterede os, hvor lette de var at sætte op, da der viste sig at være betydelige forskelle mellem modellerne. Funktioner og tilslutninger blev gennemgået, og håndteringen fik karakter. Vi spillede så en mængde musik i forskellige genrer med kildemateriale i bedst mulig kvalitet. Efter at have givet karakter for lyden lavede vi en helhedsbedømmelse, hvor vi også inddrog prisen.

Produkter i denne test

Philips Fidelio DS8800W

Gennemsnitlig

Fidelio har sine fordele og ulemper, men lyden lever ikke op til vores forventninger.

God app Pæn
Besværlig installation Tyndt mellemregister
Læs hele testen

Nocs NS2 Air

Stereohøjttalerne

Pæne små og praktiske højttalere med god lyd er en tiltalende kombination.

God lyd Fleksibelt brugsområde Pæne
Ingen fjernbetjening Ingen app Besværlig installation
Læs hele testen

Sony RDP-XA700iP

Eksklusiv

Sonys højttaler er en af de bedste, vi har hørt, men så koster den også derefter.

Nem installation God lyd Luksuriøst indtryk
Mager app Prisen
Læs hele testen

JBL OnBeat Air

Budgetvalget

En kompakt og billig højttaler med en lyd, som matcher forudsætningerne.

Kompakt Praktisk holder Forholdsvis billig
Dårlig lyd Funktionsfattig app
Læs hele testen

Altec Lansing inAir 5000

Bedst til brutal

Med en lyd, der er lige så aggressiv som det brutale udseende, er inAir en skuffelse.

Pæn Nem installation
Overdreven bas Skarp diskant Uudnyttet app
Læs hele testen

Logitech UE Air Speaker

Overraskelsen

Logitechs første forsøg på en premierehøjttaler er udsædvanlig vellykket og til en god pris.

God lyd Enkel installation Pæn form
Ingen fjernbetjening
Læs hele testen

Panasonic SC-HC57

Godt fyldt op

Masser af musikkilder til en lav pris går ud over lydkvaliteten.

Cd og radio God app Kan hænges på væggen
Ingen AUX-indgang Besværlig installation
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top